MUTINA: Gudedrikken på lager idag

Kære Vinvenner,

2603a
Speditøren ringer: "Vi kommer i morgen med fire paller fra Chiarli". "Hvad tid?" "Mellem 08 og 16. Fragtmanden ringer en time i forvejen. God Påske". Chiarli, Modena, Mutina! Det betyder, at "Gudedrikken" er på vej. Er vi lidt heldige - og I kan hente idag eller imorgen - kan vi stille en kølig flaske MUTINA på påskebordet uden smålig hensynstagende til, om det passer til karrysild eller skidne æg (det gør det ikke, hvis I spørger mig, men som sædvanlig: "who am I to disagree?"

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/37-lambrusco/4469-2023-mutina-lambrusco-grasparossa-di-castelvetro-doc-chiarli-1860-164-aar/

(OBS: kun 0,75. Magnum kommer uge 15)

Billedet ovenfor viser Mutina i perfekt selskab med en pizza. Hvis I undrer jer over de uregelmæssige kanter, er det fordi pizza spiser man (jeg) med hænderne. Bruger I kniv og gaffel? Tilladt og ofte set, men så går I også glip af den lettere masokistiske nydelse af at småbrænde fingrene og læberne med den ovnvarme kant. Så er det sagt. Kniv og gaffel skal I bruge for den ret I ser her: 2603b
Det er en dejlig og lynhurtig ret, hvis ingredienser, til én person er: lidt tunfisk og/eller torsk, saltede kapers, oliven (her græske Kalamata uden sten), lidt rosmarin, saft af en halv appelsin, meget lidt chiliolie.

Det tager længere at skrive opskriften end at tilberede retten: varm en lille pande op, smid nogle kapers i, få dråber chiliolie (eller bare olivenolie). Kom fiskestykkerne på panden og mens de steger, så drys nogle få nåle rosmarin på og hele oliven. Tag den halve appelsin i hånden og knus saften ud over retten.

Torsken er hurtigt klar, mens ved tunfisken skal I vente på, at ydersiden er stegt men indersiden forbliver lidt lyserød, som på billedet.

Retten spiller på kontrasten mellem det søde i fiskekødet og appelsinen og det saltede i kapers og olivens saltlage. Chili kan udelades, men i moderate mængder giver det retten et ekstra pift. Lidt salt på fisken kan godt bruges, men pas på fordi både kapers og oliven bidrager med en del salt. Hvis I rammer proportionerne, er det en himmelsk spise, som vil henføre jer til Middelhavet. Hvis ikke: prøv igen! Vinen dertil? argh..... .

DOLCETTO DAG

2603c

"Der er flere gode smagninger og vinarrangementer i byen", mente den gode vinven, der var kommet forbi for at hente sin Brunello. "Jeg prøver at se om jeg kan komme...."

Ja, Fri Vin, Italiensk Vinfestival, Niche Vin m.fl.: ingen går tørstig hjem i Kongens København. Når jeg tillader mig at agitere for min Dolcetto Dag den 4. april, er det fordi deltagerne kommer til at blive både positivt overrasket og kloge på en vin, som er ved at tiltrække sig større og større opmærksomhed.

En enestående chance for at smage Dolcetto fra 2016 hele vejen op til fadprøverne på 2023, via økoDolcetto og Dolcetto uden tilsatte sulfitter.

Ønologen Giorgio Barbero sagde ja med det samme til at forestå smagningen, fordi også i Italien er Dolcetto, i alle sine mange denominationer og fortolkninger, ved at få en renæssance:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/4485-dolcetto-dag-med-oenolog-giorgio-barbero-torsdag-den-4-april-2024-dd4/

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER: Skovlytoften 1, 2840 HOLTE

tirsdag den 26. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
onsdag den 27. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00

fra og med torsdag den 28. t.o.m. mandag den 1. april kun åbent efter forudgående aftale pr. mail senest den 27. marts

tirsdag den 2. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
onsdag den 3. april: ÅBENT 14:00 til 17:00

torsdag den 4. april:
ÅBENT 12:30 til 17:00
DOLCETTO DAG:

: https://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/4485-dolcetto-dag-med-oenolog-giorgio-barbero-torsdag-den-4-april-2024-dd4/

Næste Ugemail Forrige Ugemail