23.09.2009 Charme
Kære Vinvenner,

For at trække en god flaske vin op, er en god tjenerproptrækker tilstrækkelig, men jeg må indrømme, at der er en særlig glæde ved et stykke gedigent værktøj, lige som de proptrækkere som er afbildet ovenfor. Charmen ved vinen er også de kvalitetsritualer, der følger med nydelsen af en god flaske: karaflen, krystalglas, roen og forventningsglæde.
Denne bliver tifoldig, når vinen viser sig at være en positiv overraskelse. Lige som det der er sket for én af vore vinvenner, der skriver:
“Jeg er i øjeblikket i færd med at smage mig igennem dine ”ukendte vine” og i går var turen kommet til Benedetto Lombardi Cesanese del Piglio 2006. Hold da op for en interessant vin… her var noget, som jeg endnu ikke havde smagt før! Vinen har saft og kraft, men er alligevel meget elegant. Den har et godt og fast taninbid og en god syre, men alligevel er den let drikkelig. Stilen er lidt hen imod Pinot Noir, men så alligevel ikke, da vinen har en mere maskulin stil. Undertegnede er klar med 5 stjerner til denne vin. Fire og en halv for selve vinen – og endnu en halv for dens originalitet!! Egentlig burde alle, der elsker italiensk vin, prøve denne vin
– så måske burde du lave et fremstød for denne vin. Jeg er sikker på, at flere vinvenner vil synes om den.”
Som skrevet så gjort: vinen er med i det ret succesrige tilbud “A cheap lay”(*) men kan sagtens bestilles særskilt lige som alle de andre vine i tilbuddet. Prisen er 65,- kr. flasken, og bestiller man tolv flasker
gerne blandet med andre vine fra tilbuddet, er prisen 56,- kr. Og kom så ikke og sig, at jeg ikke holder af jer! Mindst lige så meget som I holder af mig!
Ideen med “A cheap lay”-tilbuddet er ikke uden charme og jeg har faktisk tænkt mig at holde en “A cheap lay”-middag. Har derfor kontaktet (den franske) køkkenchef Bruno fra restauranten Rugantino og har
bedt ham om at bikse noget godt til os til en ret charmerende pris. Særskilt indbydelse blev sendt igår.
De af jer, der ønsker at bestille 12 flasker Cesanese del Piglio 2006 DOC Benedetto Lombardi, kan blot sende en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “CESANESE” i Emne/Subject. Prisen er 672,- kr. (12 x 56,-). Fragt: 125,- kr overalt i landet.
Charmen finder jeg også i vine, som af forskellige årsager ikke får den
plads i jeres bevidsthed og i jeres kælder, som de fortjener. “Forskellige årsager” kan være: prisen, prisen, prisen, mindre kendte
områder, “forkert” årgang og først og fremmest vinhandlerens uduelighed i at præsentere vinene på en ordentlig, omhyggeligt tiltalende og insisterende måde. Især det sidste er jeg ikke så god til: godt nok skriver jeg to mails om ugen (alt for få!! lader
jeg mig fortælle), men engang jeg har skrevet om en vin, går jeg rask
videre til den næste. Jeg hader gentagelser men er klar over, at det er gentagelsen af budskabet, der skaber opmærksomhed og salget. Når valget derfor står mellem at sælge mindre eller at kede mig, ja, så vælger jeg at sælge mindre og sætter min lid til jeres opmærksomhed. Typisk sker der det, at størstedelen af jeres
bestillinger kommer samme dag eller dagen efter at mailen er modtaget,
men der er altid en del, der bestiller den følgende uge eller først når
de har haft tid til at gennemlæse mailen. Måske har de været ud at rejse, måske hører de om et godt tilbud fra en kollega, måske har de gemt mailen til senere læsning.
Et tilbud I IKKE skal vente for længe med at bestille er dog følgende.
Jeg har her samlet de vine, som JEG finder charmerende, men som I har sagt båp båp til af forskellige grunde, se ovenfor. Da jeg mener,
at I vil have godt af at sætte tænderne i disse vine, kommunikerer jeg min mening ved at slagte prisen for de første femogtyve bestillere: Alm. pris 1.586,50 CHARME PRIS: 962,- kr. Fragt: 125,- kr. overalt i landet. Kassens sammensætning kan ikke ændres. Info om vinene finder
I ved at benytte søgefunktionen på forsiden af hjemmesiden.
Eller følg bare link’et.
Torre Ercolana 2004 Lazio IgT alm. pris 245,-
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=505&Itemid=93
Novecento Il Santo 199,-
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=509&Itemid=93
Marta Galli 2003 Amarone DOC 350,-
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=466&Itemid=93
Pragiara 2003 Vallagarina Rosso IgT, De Tarczal 168,-
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=525&Itemid=93
Rhagos 2004 495,-
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=263&Itemid=93
Ferentano 2007 Lazio IgT 129,50
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=518&Itemid=93
For at bestille send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “CHARME” i Emne/Subject. Pris 962,- kr. (alm. pris 1.586,50). Fragt: 125,- kr. overalt i landet.
Jeg læser gerne om jeres oplevelser med vinene og vil gerne have lov til at videregive dem i en kommende mail uden at nævne jeres navn naturligvis.
GRUPPEKØB
Forleden mens jeg talte med Natale Simonetta, nævnte han at han formodentlig vil omplante sin syrah-vinmark med nebbiolo. “Nu begynder vi at have en trofast og loyal kundekreds, der spørger efter vine fra vort territorie. Vi har bevist, at vi kan lave god syrah men løber altid tør for nebbiolo. Det er ikke noget jeg har besluttet endnu, men jeg arbejder på ideen.”
Lidt synd fordi der er mange af jer, der sætter pris på Cascina Baricchis syrah “Shará”. Et par af jer har bedyret, at man skal op på det dobbelte i pris for at få den samme oplevelse med syrahvine fra andre lande inkl. Frankrig. Jeg refererer blot, men det overrasker mig ikke, fordi I kender efterhånden Natales filosofi og dygtige håndelag.
Fra meddelelsen til forslaget, fra min side, om at begynde med at “komme af” med vinen var skridtet ikke langt: Natale var straks med på ideen om at lave et Gruppekøb på hans Shará Langhe 2005 DOC og her kommer det:
Kan vi nå kvotaen 960 flasker inden den 10. oktober, bliver flaskeprisen 84,- i stedet for almindelige pris 115,-.
For at være med send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “Gruppekøb: Shará 2005” i Emne/Subject og skriv hvor mange flasker I ønsker at bestille og om I vil hente vinen eller ønsker den leveret.

På lageret på Skovlytoften 1 i 2840 Holte er der nogle få flasker
Shiraz 2005: så de, der ønsker at smage, før de kaster sig ud i
Gruppekøbet, kan købe vinen til almindelig pris: 115,- kr.
Ciao,
Carlo
(*)
http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=560&Itemid=93
OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)
I DAG: Onsdag den 23. september: 14:00 til 17:00
Torsdag den 24. september: 14:00 til 17:00
Fredag den 25. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 26. september: LUKKET
Søndag den 27. september: 13:00 til 15:00
Mandag den 28. september: 14:00til 17:00
Tirsdag den 29. september: 14:00 til 17:00