Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.09.2022 Glemte sager

Kære Vinvenner,

Almindeligvis, når jeg bestiller vinene hjem efter en forudbestillingstur, lægger jeg altid en ti-femten procent ekstra: til dels til sortiment, til dels for at have vinene klar til de nye vinvenner, der ønsker at prøve nogle af jeres favoritter.

Nu sker det, at der er 3 vine, som jeg har lidt for mange af på lager: det kan skyldes, at jeg har været så begejstret, at jeg har bestil for mange, men det kan også være, at der er nogle vinvenner, der simpelthen har glemt at afhente deres forudbestilte vine. Det sker oftere end man skulle tro.

Derfor vil denne mail omhandle stort set kun to emner, faktisk tre:
1) GLEMTE SAGER 2) FORUDBESTILLINGER
3) CHIANTI SUPERIORE 2016 Majnoni

Lad os starte med dens sidste, som I ser på åbningsbilledet.

Ved en fintælling i går dukkede der 36 flasker op af denne årgang, som I har været ret vilde med. De lå i uoriginale kartoner, som jeg af en eller anden grund havde lagt til side. Måske til mig selv? Denne fine økologiske Chianti er udsolgt fra gården. Find den her blandt Pietro Majnonis andre gode økovine:

GLEMTE SAGER

Barbera Piemonte 2020 DOC La Raia. Det er en biodynamisk kraftbasse på 14,5%, der er ved at eksplodere af frugt og saft. Allrounder, der ikke er bange for hverken T-bone steaks eller ovnstegte lammekøller.

Langhe Rosso 2019 DOC Tenuta Cucco. Her kan det godt være, at jeg har bestilt lidt rigeligt hjem, fordi kombinationen af smagen, anvendelighed, gylden årgang og økologisk fremstilling ikke var til at stå for.

Nebbiolo Langhe 2019 DOC Schiavenza. Her er det helt sikkert, at jeg har haft mine spenderbukser på. Et scoop af karat, en nebbiolo der er en god ”varsling” om, hvordan Barolo 2019 bliver

FORUDBESTILLINGER

Her kender I systemet: fordelagtigt for alle, vinbonden, vinhandleren og vinelskeren. Mine anbefalinger? Hmmm: …. alle naturligvis! Men Brunello og Rosso di Montalcino skriger efter jeres opmærksomhed. Toscana gør sig også supergældende med Geas Rosso di Montalcino og med den økologiske Chianti Classico 2019 Fietri (ah! denne årgang 2019!!!).

Ligeledes er de hvide fra Landbohøjskolen lækre sager, der kan bringe vinglæde året rundt. Massimiliano Calabrettas Pinot Nero 2019 fra Etnas skråninger er et must for alle pinot noir elskere.

I finder alle vinene og deres frist for forudbestilling (på ”lufthavnstavlen”) her:

Ciao, Carlo


PS: "Hvorfor er den specielle kælderliste ikke med i webshoppen?" Fordi der er for mange enkelte flasker og der forsvinder noget hver dag, hvilket gør opdateringsarbejdet med fotogarfering osv. noget omsonst.
Hvis I skulle være interesseret i de mange samlervine, så send blot en svarmail med teksten "Kælder 1" i Emne/Subject.

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

søndag den 25.september: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 26. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 27. september: LUKKET
onsdag den 28. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 29. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 30. september: ÅBENT 14:00 tikl 17:00
lørdag den 1. oktober: LUKKET
søndag den 2. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10