Kære Vinvenner

Det må være en af de mest kendte italienske vine og dog vil jeg tillade mig at mene, at det er de færreste, der kender den i sin oprindelige, robuste og saftige udgave. Den, der kan ledsage forretter, skaldyr, fiskeretter, pastaretter, charcuteri og lettere kødretter med lige succesrigt resultat. Glæd jer til den næste gang I skal have spaghetti alle vongole, carbonara, matriciana, parmaskinke og saltimbocca alla romana. Suveræn til spædlam og porchetta. Af mere hjemlig mad, prøv den til smørrebrød og stol på, at vinens lettere aromatiske strejf også vil gøre gavn til sushi, som måske ikke er så hjemlig men alligevel. Mine dame og herrer: Frascati Superiore! Her i Signor Pulcinis mesterlige fortolkning af årgang 2021:

På webshoppens billede ser I den sammen med sin ”mor”: den efterhånden sjældne malvasia puntinata, der sammen med malvasia bianca og trebbiano toscano indgår i forskellige portioner i ”Roms vin”.

SMÅ PINOT NERO VOKSER

Hvis I er af den overbevisning, at alle pinot nero skal ligne pinot noir fra Bourgogne og koste lige så meget, så spring gerne frem til næste tilbud – som er ikke så ringe endda. Hvis I synes om pinot noir og er i besiddelse af en vis vinnysgerrighed, har jeg tre pinot nero, som jeg ikke tøver med at klassificere som ”små”. De byder dog på tre væsentlige fordele: de er rare at drikke, de åbner døren for hvordan dronningedruen også kan fortolkes, og de koster ikke en bondegård:

SIKKE I SPØRGER !

Lynmailen fra i torsdags har skabt en vis interesse og forårsaget en del spørgsmål, som jeg forsøger at besvare herefter:

SP: ”24 flasker er et ordentlig mundfuld, kan jeg nøjes med kun 12?”
SV: Både ja og nej: så bør du vælge Velkomstkassen, som sendes fragtfrit (se nederst):

SP: ”Jeg er kun interesseret i nogle af vinene: kan jeg vælge og være sikker på samme enhedspris, 95,- kr.?”
SV: Prøv. Det koster jo ikke noget at prøve.”

SP: ”Jeg har købt mange gange før og plejer at købe også sammen med et par venner: kan jeg bruge deres navn?”
SV: JA, Det kan lyde som en formalitet men promotionen har som hovedformål det man kalder ”kundeakkvisition”: via dette tilbud at give køberen et (forhåbentligt godt) indtryk af husets ”stil” her.
Jeg kan ikke se, om I involverer naboer, sagesløse børn, kollegaer eller folk fra afholdsbevægelsen til at købe for jer.

SP: ”Jeg har købt for cirka halvandet år siden, skal det være mindst 24 måneder?”
SV: ” Fair nok. ”Fraværets” tid er nu halveret til 12 måneder.”

SP: ”Hvor meget er fragten på de 24 flasker?”
SV: ”Hvis I vælger postnord, så er det 95,- kr.

SP: ”Er der yderligere rabat ved afhentning?”
SV: ”Nej og I må gerne dumpe ind på lageret uanmeldt, især hvis I har rigtig meget god tid til at vente på, at jeg samler og pakker de 24 flasker.”

SP: ”Hvorfor er Barolo, Brunello og andre dyrere vine ikke med?”
SV: ”Fordi et sortiments kvalitetsniveau og formåen skal vurderes af vinene i mellemklasse. Desuden som vinelsker bliver man mest belønnet og positivt overrasket over netop disse ofte mindre kendte vintyper, som er Italiens sande styrke som vinland.”

APROPOS ITALIENSKE HVIDE VINE

På siden "Doctor Wine" er der en fin artikel af ”Doctor Wine” himself, Daniele Cernilli, om de italienske hvide vines øgede kvalitet og en interessant betragtning om drihuseffekten:

”The methods used in the vineyard and the winery have undoubtedly improved but, in my view, certain varietals that tend to ripe late and others from vineyards situated at high altitudes, are producing surprising results due to global warming. This may be a silver lining in the dark cloud of an enormous problem but in a certain way it does back up what I have been saying. The fact is, contrary to what many international wine critics may say, which is that Italy is not a place for great whites, for some years now the opposite is true. Let us hope those critics come around and face the facts”.

Mange af de hvide, han nævner i sin artikel, finder I her:

Ciao, Carlo

PS: Velkomstkassen (som også indeholder dyrere vine):