26.07.2022 Om Marsala, Vermouth og søde sicilianere

Kære Vinvenner,

I finder den som ingrediens i en lang række af saucer, pateér, konserves og kødprodukter. I betragtning af at cirka 50% af produktionen har en sikker afsætning til fødevareindustrien, kan Marsala producenterne ikke klage nød. Men pengene alene gør det ikke: man arbejder også for ryet ”la fama” og hvis der er en italiensk vintype, som er verdensberømt, er det netop Marsala vinene. Eller måske var. Helt op til 2. Verdenskrig tilbød alle vinhandlere og restauranter ”fireenigheden”, hedvinene fra ”solens bælte”: Portvin, Sherry, Madeira og Marsala.

Selvom der var en livlig handel mellem Sicilien og England også før, er 1773 det år, der er gået over i historien som Marsala's fødsel: det var netop i 1773, at den engelske købmand John Woodhouse valgte at tilsætte alkohol til den lokale kraftige sicilianske vin, som han eksporterede til England.

Alkoholen skulle garantere, at vinen ikke blev ødelagt af den lange sørejse. Den ”kurerede” vin høstede stor succes i England og tiltrak flere engelske købmænd, som etablerede sig i havnebyen Marsala. Det er derfor, at vi stadigvæk ser etiketter med navne som Ingham og Whitaker. Et andet navn, som burde optræde på etiketterne men pudsigt nok er helt fraværende, at jeg ved af, er Horatio Nelson, admiralen der i 1798 købte et stort parti Marsalavin til sin flåde.

I det hele taget skylder Marsala sit renommé og sin fremstillingsteknik, der minder om den fra Sherry, til den britiske verden, hvor et glas eller en…flaske hedvin om dagen ikke var ualmindeligt i de finere samfundslag.

Senere, i 1833, kom Florio familien fra Palermo med produktion, handel og transport af Marsala og på kort tid etablerede den sig som en af rigeste på Sicilien. Efter en lang glansperiode, der varede helt til 1940erne, lige som forsvandt Marsala fra vinelskernes ”radar”: meget skyldes også den vending, som industrien have taget med lavere priser og endnu lavere kvalitet. Først omkring 1980erne oplever vi et forsøg på renæssance, ledet af en kreds af historiske Huse som netop Florio, Rallo og først og fremmest Marco De Bartoli, selv en søn af Pallegrino, en af de store Marsala familier. Takket være deres indsats så en ny lovgivning lyset i 1984, der satte skik på det noget kaotiske ta’selv bord, som Marsala var blevet til.

LOVEN, SMAGEN OG TIRAMISU’

Loven, med sine præcise parametre, virkede efter hensigten og den har skabt en fornyet interesse for Marsala. Lovgivningen baseres på både farve, sukkerindhold og lagring. Jeg sparer…mig selv og jer for den lange og detaljerede liste af lovkrav og prøver at koge det ned i forhold til de fire hovedtyper, som jeg har fra vores leverandør Alagna. Alle forkortelser var en slags id af typerne for det britiske marked.

Marsala Fine Ambra I.P.
Fine = minimum alkoholstyrke på 17%. Minimum 24 måneders lagring. Ambra: af de grønne druer inzolia, catarratto damaschino og grillo.
I.P. = Italian Particolare, basisMarsala til stort set alt. Smagen hælder til det søde og er perfekt i madlavning.

Marsala Superiore G.D.
Superiore G.D. = Garilbaldi Dolce er den type, der blev tilbudt Italiens nationalhelt Giuseppe Garibaldi, som syntes så meget om denne type, at navnet gik over i historien.
Ideel i og til tiramisú.

Marsala Superiore Secco S.O.M.
Superiore = minimum alkoholstyrke 18%. Minimum 24 måneders lagring
Secco = mindre end 40 gr./lt. sukker.
S.O.M. = Superior Old Marsala
Nippe- og meditationsvin, velegnet til tørre desserter, mazarinkager, sandkager og kiks.

Marsala Vergine
Minimum 60 måneders lagring. I alle de tre ovenstående typer Marsala tilsættes den færdige vin koncentreret druemost for at opnå de forskellige sødme nuancer. Det sker ikke ved Vergine typen. Her, efter færdig gæring, omstikkes vinen flere gange for at opnå den ønskede oksidering og før vinen tilsættes akvavit eller alkohol fra destillation. Lagring foregår efter soleras metoden og navnet Soleras kan også optræde på etiketten af Vergine typen. Smagen er knastør, lige som i de tørreste Sherry. Velegnet til krydret charcuteri, fiskesupper (både i og til). Ikke min favorit men har høstet flere anerkendelser, sidst, ikke overraskende, hos en engelsk vinekspert: (17/20 points (Superior) – Jancis Robinson 2022.

VERMOUTH M.M.

De store industrihuse som Martini og Cinzano, der deltog i Marsala eventyret, tog med sig den piedmontesiske vermouth tradition. Det er derfor, at stort set alle Marsala producenter har Vermouth på deres liste. Flere af jer har smagt og rost Alagnas Vermouth Bianco og Rosso og jeg har nu taget dem igen fast i sortimentet. Ros fik også Cremacaffé, Marsala med caffé. Fremstilling af Marsala med æg, med mandel, jordbær og andre fantasifulde tilsætninger er et levn fra dengang det gik ned ad bakke for vinen. Ingen grænser for…kreativiteten og måske husker nogle af vinvennerne Marsala med træskeen – ikke i vinen men bundet til flaskehalsen for at fremhæve Marsalas enorme anvendelighed i mange opskrifter.

SØDE VINE

Zibibbo, Moscato og specialiteten Vino alla mandorla (mandelvinen) hører til den store sicilianske tradition for søde vine og søde sager. Som dessertvine og bydevine er forholdet mellem pris og kvalitet både overraskende flot og helt i top. Alle tre kan både serveres kolde eller ved almindelig temperatur. Mandelvin bør prøves ovenpå en vanille is eller som erstatning for Marsala i en tiramisú.
Søde og ret tiltalende er også de to altervine, i tilfælde af at I skulle føle jer hellige eller er på vej til at konvertere til katolicisme…..

OG NU TIL MERE "REGULÆRE" VINE

”LØMLEN”: BIRBA (2021) Vino da Tavola, I Veroni

Producenten ville ”straffe” mig, fordi jeg ikke købte det hele på én gang, da han anbefalede den. OK: jeg lever med prisforhøjelsen og håber, at I vil gøre det samme, fordi vinen er de penge værd. Kort forudbestillingstid, da vinen er kørt fra gården lige præcis i dag. For at dulme på smerte er fragten inkluderet i 12 flaskers prisen. Som sædvanlig intet tvangsminimum:

FORUDBESTILLINGER

Den længe ventede Langhe Rosso 2019 fra Tenuta Cucco er lovet på lager fredag den 29. juli (2022!).

Hvis I har brug for en del flasker til kommende bryllupper og lignende arrangementer, er der næppe noget bedre tilbud end dette her:

Ciao, Carlo

PS: Åbningsbilledet viser bl.a. et glas, hvor der svømmer to små isterninger i: lad være med at citere mig men jeg kan garantere jer for, at vinen både kunne tåle og havde godt af lidt "afkøling". Det er altid sådan: hvis vinen er godt lavet og er besiddelse af en god landbrugsidentitet, kan den klare næsten hvad som helst, lige som denne Volvito Ciró Riserva:

PPS: JULIS UDSALG OG BANANHANDEL
Her bestemmer i prisen (næsten da):

Her er der bare nogle penge at spare:

FERIELUKKET ??

Nix. Nuller. Zero. Vi, der er kommet til Danmark på grund af landets.... klima, elsker juli hjemme. Efter at have døjet med de lange og mørke vintermåneder – som var ikke så kolde endda - kan vi nu bare nyde de lange dage og de lyse nætter i korte bukser, korte ærmer og Lambrusco. Derfor: Almindeligt åbent: tjek de aktuelle åbningstider altid i bunden af den seneste ugemail.

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

tirsdag den 26. juli: LUKKET
Tillykke Mathilde !!!
onsdag den 27. juli: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 28. juli: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 29. juli: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 30. juli: LUKKET
søndag den 31. juli: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 1. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 2. august: LUKKET
onsdag den 3. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 4. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 5. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 6. august: LUKKET
søndag den 7. august: ÅBENT 13:00 til 16:00