![]() |
I betragtning af, jeg havde ladet en god vens ven fremstille bægerne for at drikke Lambrusco af dem, er det lidt en "deklassering", at de vinvenner, der har købt dem, også bruger dem til andre varme drikke såsom the, kaffe eller som åbningsbilledet ovenfor viser: cappuccino. Og dog: bægeret, en kopi af en græsk ”kyathos”, har en tyk kant som beskytter læberne fra varmen og fra kulden. Lambrusco skal nydes kølig: de halvtørre/halvsøde typer gerne køleskabskolde, 5 til 8 grader, men de tørrere Sorbara, Salamino, Stopai, lader alle deres duft- og smagsindtryk udvikle sig ved 10-14 grader, især hvis de ledsager de forskellige retter, som Lambrusco egner sig rigtig godt til.
Det kunne snildt have været mig, men jeg ved ikke hvem der har haft den geniale idé, Consortiet måske, producentforeningen, men på tirsdag den 21. juni er der erklæret ”Giornata Mondiale del Lambrusco” altså: Verdens Lambruscodag. Det er noget, der forpligter og i bunden af mailen, mellem lagerets åbningstider finder I linket til en passende fejring. Lige nu vil jeg gerne tiltrække jeres opmærksomhed på en vin, hvis forsalg slutter i morgen:
![]() |
Til alle de vinvenner, der sværger til Brunello, toskanere og supertoskanere i de dyre prisklasser: til en rørende lavere pris leverer Crociani vine, der viser baghjulet til de fleste sangiovese: ingen nævnt ingen glemt.
Salgssnak? Ja, selvfølgelig men baseret på en konkret oplevelse og en intim overbevisning: i sidste uge, var jeg alene hjemme og havde lyst til noget let sommermad. Kiggede i køleskabet og fordi jeg havde noget gammelt brød, lavede jeg mig en ”panzanella”.
Opskriften er et ta’ selv bord: lige som ved ”insalata di riso” er der flere ingredienser man kan bruge. Dog sværger jeg til den opskrift, som jeg fik engang hos Guido Socci, en vinproducent i Greve, det var ham i øvrigt, der chokerede mig ved at komme vand i sin fremragende Chianti Classico.
Såre enkel: rester af franskbrød: først vædes det og så knuges det tørt. Læg nu brødet i en skål: hvis der kommer vand i bunden af skålen, har I ikke knuget brødet nok. Om igen. Ingredienser, gerne direkte fra køleskabet: hak det hele sammen i passende ens størrelser: agurker (med og eller uden skræl, en smagssag), solmodne tomater, løg og/eller purløg, basilikum. Krydr med olie, eddike, salt og peber.
Hvis I har sørget for, at alle ingredienser er prima og kølige, er ”panzanella" en kongespise, der siger velkommen til alle slags vine: fra Lambrusco til den rest af Crocianis Rosso di Montepulciano 2020 jeg nød til min panzanella.
En anden vin, der vil passe fint også til ”panzanella”, er Ciró: jeg kører et kort forslag (vinen skulle gerne være på lager onsdag den 22. juni).
![]() |
Mindre kendte men lækre vine af meget gamle druer: den hvide Mantonico, den hvide Greco, Magliocco i både rød og rosé udgaver og en virkelig tiltalende Aglianico. Hvad venter I på?
Ciao, Carlo
(Åbningsbilledet: Kyathos fra Samos, foto af vinvennen P.L., Odense , Kaffe af risteriet Holybean i Aarup)
< Forrige | Næste > |
---|