Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

25.01.2022 Safran, Super Norwegian Blue og Vinhandlerens Restmad

Kære Vinvenner,

Jeg har det lidt skidt med at blive ved med at reminde jer om PROM 22, en vinpromotion der splitter familierne (manden vil købe, konen forbyder det og/eller omvendt). Naturligvis kan I vente et par dage endnu, promotionen slutter den 31. januar, derfor lad os skifte emne.

Næsten da, fordi I alligevel finder safran og de gode fødevarer i 'Overlevelseskassen' når I ruller ned blandt de 92 vine i promotion:

ZAFFERANO: SAFRAN

Bonus: indtil den 31. januar vil I finde i kassen to gram safran, godt nok spansk, men uundværlig når der skal tilberedes en risotto alla milanese. Jeg arbejder for at hjemtage noget safran fra Abruzzerne (højlandet ved Navelli, ved L’Aquila), San Gimignano eller fra Sardinien: øen tegner sig for størstedelen af den italienske produktion. Og hvad ris angår, kan I allerede nu vælge mellem to Carnaroli: Acquerello og den økologiske Carnaroli Classico.

CARNAROLI: RISDYSTEN

De to ris, jeg foreslår, er begge fra historiske producenter: den første fra den store gård Tenuta Colombara, som har dyrket ris siden 1700-tallet, og den anden fra Tenuta Castello, som har dyrket ris og andre kornsorter siden 1833.

Efter en par måneders hjemlige ”øvelser” med begge ris kan jeg nu sige, at Acquerello er mere stabil, versatil, den holder både form og smag også når den tilberedes nogen tid i forvejen. Den økologiske fra Tenuta Castello har uensartet korn, byder på mere smag, suger saucen bedre til sig men kræver også, at man er ”på” ved tilberedelsen med lidt eller nul margen for fejltagelser hvad kogetiden angår.

SUPER NORWEGIAN BLUE

Jeg burde skamme mig, men efter så mange år ved jeg, at der gemmer sig blandt vinvenner modige sjæle og dristige vinnydere. Nydelse bliver der ikke megen af i følgende tilbud men aldrig sige aldrig:

VINHANDLERENS RESTMAD

Det kommer godt nok ikke til at gøre ”Dyrlægens natmad” berømmelsen stridig og jeg forventer heller ikke, at den vil gå over i den danske gastronomiske kanon, men det smagte bedre end det ser ud her på billedet, så hvis I vil vove ganen og ønsker at læse opskriften, så send mig blot en svarmail med teksten ”RESTMAD” i Emne/Subject. Jeg fraskriver mig ethvert ansvar.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

onsdag den 26. januar: 14:00 til 17:00
torsdag den 27. januar: 14:00 til 17:00
fredag den 28. januar: 14:00 til 17:00
lørdag den 29. januar: LUKKET
søndag den 30. januar: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 31. januar: ÅBENT 14:00 til 17:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7