Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

08.12.2021 Hvis I har forudbestil... (og lidt om risotto ris)

Kære Vinvenner,

Så: hvis I har bestilt: Rosso di Montalcino, Brunello, Pinot Grigio og de andre vine fra Landbohøjskolen, vinene fra Maso Thaler, vil det glæde jer at vide, at speditøren har lovet dem på lager i morgen. ”In anticipo sul ritardo”: ja hvordan siger man det på dansk? Måske har man ikke dette udtryk i et land, hvor punktligheden er en selvfølge, Danmark altså. I Italien udtrykker sætningen en positiv måde at se på livet: jeres forudbestilte vine, som skulle være ankommet uge 47, kunne have risikeret en forsinket levering i uge 50. Nu lover speditøren levering i morgen og det er uge 49: netop en afkortelse af forsinkelsen. Ren glæde.

Carnaroli CLASSICO Økologisk

Sammen med vinene kommer der en sending risotto ris af arten Carnaroli. Nu kan I købe både Carnaroli fra Acquerello og Carnaroli Classico fra Tenuta Castello. Det er begge to historiske producenter: den første fra den store gård Tenuta Colombara, som har dyrket ris siden 1700-tallet, og den anden fra Tenuta Castello, som har dyrket ris og andre kornsorter siden 1833. Forskellen på de to Carnaroli er ikke en kvalitetsforskel men en typeforskel. Ordet ”Classico” betyder, at det er 100% carnaroli ris, der er i pakkerne, mens fraværet af ordet ”Classico” betyder, at der kan findes små portioner af otte andre ”lignende ristyper”, en slags fætre og kusiner til Carnaroli, som går under navne af Carnise, Caravaggio, Leonida, Poseidon, Karnak osv.

Selvom man kan fremstille risotto og flere gode risretter med andre ristyper som vialone nano, arborio, ribe o.a., er det Carnaroli som er ”the king”: riskornene er længere, hårdere og indeholder mere stivelse, hvilket gør, at risen bedre tåler små forsinkelser og fejltagelser mht. kogningstid, udover at smage rigtig godt, naturligvis. I Italien, som er Europas største risproducent, findes der en statslig paraply organisation, Ente Nazionale Risi (ENR), hvor navnet Carnaroli er officielt registreret siden 1974 til ære for Emiliano Carnaroli, datidens direktør for ENR.

I finder begge typer Carnaroli i "forrådskammeret":

JULEBAST© & JULELAMBRUSCO©

Julebast@ er ved at blive udsolgt men på manges opfordring skænker vi den mørke STOPAI Julelambrusco© på søndag den 12. mellem 13 og 16 på lager:

BAROLO RISERVA 2015 DOCG Schiavenza

Det kan ske, at man har for travlt eller har hovedet andre steder, derfor denne reminder for alle Barolo-elskere og deres.. børnebørn:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

onsdag den 8. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 9. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 10. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
Tillykke Nolan!!!
lørdag den 11. december: LUKKET
søndag den 12. december: ÅBENT 13:00 til 16:00
Udskænkning af Julelambrusco© Stopai 2020 på lager

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6