Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

20.10.2021 Ondt i design og vinhandlerens genvordigheder

Kære Vinvenner

Nu tror jeg ikke, at mit vinhandlerliv er meget forskellig fra det, andre kollegaer oplever, men jeg tror, at mine leverandører er i en klasse for sig. Og det er ikke nødvendigvis vinene, jeg taler om. Måske er det også min skyld, at jeg tiltrækker de vinbønder, der ikke ”kan stå stille”. Her er et udpluk fra denne uge:

1. CIRÒ CLASSICO: ONDT I DESIGN

”Carlo, har du set vores hjemmeside? Kan du li’ de nye etiketter?” Francesco Siciliani har bragt nye ideer og nye marketingstider ind i Ciró firmaet Caparra & Siciliani, som hans onkel ejer halvdelen af. ”Ja, meget flot, men hvad med de flasker jeg har, de billeder jeg har taget, kunderne der bliver forvirret osv osv. Kunne du ikke have givet en rimelig varsel, så vi eventuelt gjorde en fest ud af det?” ”Ja, rigtigt, men der var nogle frister, der skulle overholdes: hvad hvis jeg giver dig en promotionsrabat på de flasker du har på lager?”

Tja, sådan en samarbejdsvilje skal man ikke være afvisende overfor. Og det kommer jer til gode. Indtil næste…. restyling:

2. ”JAMEN JEG SKREV ET DIGT OM DEN…..”

”Nu synes de fleste af mine venner (hej Roald ) hverken om digtet eller om vinen, men jeg ville gerne have lov til at være stolt og jeg forstod, at den nye etiket kun var midlertidig. Vinen er den samme jo, men mine kunder kender efterhånden vinen som ”Medaglie” og den nye etiket……”

Det passer: vinen smager rigtig godt, ideel som velkomstdrik, til fiskeretter og sågar som basis for en Aperol spritz i stedet for Prosecco, men en del af charmen var også etiketterne med de medaljer, som denne mørke lyserøde Sorbara DOC havde modtaget i løbet af tiderne.

”OK, nok med dit klynkeri og din poesi: du får en rabat på de flasker, du har på lager, og så må du leve med den nye etiket og nej, vi genoptrykker ikke den gamle etiket igen kun for dig…..”

Derfor same procedure som for CIRÒ ovenfor:

3. DEN SKÅNSELSLØSE PRISFORHØJELSE

”Piero, det er 13% prisforhøjelse i forhold til den sidste pris jeg betalte i januar i år. Vinvennerne, mine, dræber mig eller hvad det er værre, de køber måske ikke vinen……”

Piero Rossi Cairo fra La Raia er både advokat og fra Milano: to elementer der gør ham ikke helt sympatisk når de forenes, lige som i denne forhandling: ”Carlo, du har fået virkelige lave priser for Barbera og Langhe Rosso fra Tenuta Cucco: denne 2020 fra La Raia er dejlig, biodynamisk og demeter-certificeret…”

”Piero: vinvennerne, mine kunder, er for det meste flintrende og bedøvende ligeglade med, hvad der står på etiketten og hvem der certificerer hvad. De stoler mere på det, der er inde i flasken, og denne 2020 er en meget tiltalende barbera, men 13% dyrere er for meget.” Lidt hjalp det: advokat og fra Milano, jeg gad ikke tage kampen op: ”OK jeg sætter den på forsalg med den nye pris, så må vi se hvordan det går….” (flasken kan I se i åbningsbilledet "på et leje" af danske spiselige kastanjer, som en god vinven kom forbi med).

4. PIETROS "JALOUSI"

Denne gang er den ellers normalt afslappede Pietro Majnoni, der har mig i røret: ”Carlo, jeg kan se, at du laver en del arbejde for at promovere årgang 2019, men hvorfor kan jeg ikke se min Chianti Superiore 2019 på bast? Du ved, at der ikke er så meget af den årgang og hvis du ikke kan sælge den, er der min franske kunde, der gerne overtager den.”

”Pietro er du nu jaloux? Jeg drikker det hele selv frem for at sende den til din franske ven.... Bastflasken Superiore 2019 har sine faste fans og jeg behøver ikke promovere den, den sælger sig selv: men for at gøre dig glad, vil jeg omtale den og promovere den en smule i næste mail”. Hermed gjort:

NOK OM VINHANDLERLIVETS GENVORDIGHEDER: BLOT ET PAR OPDATERINGER

Status på forsalget: det antal tildelte flasker Nebbiolo Langhe 2019 fra Schiavenza er ved at være brugt op, og selv om der er nogle dage endnu til fristens udløb, kan det nok ikke betale sig at vente. Ditto gælder Rosso di Montalcino 2019 fra Quercecchio. Find alle forsalgene her:

Ciao, Carlo

PS: FØDEVARER: “GOURMET”?
Jeg er ikke helt glad for ordet ”gourmet”, da de fødevarer jeg importerer og har samlet på en dedikeret webshopside, blot er de samme som vi spiser her i familien med fire børn og fem børnebørn. I bund og grund forsøger jeg blot at financiere familiens forbrug ved at sælge de samme produkter til vinvennerne.

(Hvis fødevarerne kan sendes sammen med vin, kommer de under samme fragt)

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

onsdag den 20. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 21. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 22. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 23. oktober: LUKKET
søndag den 24. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 25. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 26. oktober: LUKKET
onsdag den 27. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10