Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.08.2021 Hvis man venter længe nok....

Kære Vinvenner,

Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det før, men min far var antikvitetshandler. Vi har aldrig manglet noget men allerede fra barnsben var jeg klar over, at hjemmets budget ikke kunne regne med en fast månedligt indtægt: "Quanno a tordi quanno a grilli" plejede den øverste CFO, min mor, at sige. Det er et udtryk fra jagtverden: nogle gange kommer jægeren hjem med tasken fuld af drosler, andre gange kun med...fårekyllinger, dvs intet. En skøn lørdag eftermiddag sagde min far til mig "Skal vi ikke ud at købe en is og så i biografen?" Selvom jeg var hvad? syv, otte år, havde jeg fornemmet, at det var en af disse lavvande perioder og var derfor overrasket over denne indbydelse. Min far må have tydet mit ansigtsudtryk, fordi han tog mig i hånden og jeg gik glad og forventningsfuld ud af døren.

"Vi skal lige forbi en forretning først" sagde min far og stoppede hos en kollega, hvor han havde deponeret nogle håndjern i kommission. Det var noget fra Middelalderen, nogle tunge ringe med kæde og nøgle. Der var aftalt en pris på - husker jeg - 10.000 lire. Selvom antikviteten havde stået i butikken i over tre måneder, var den endnu ikke solgt. Kollegaen tilbød at købe den for 5.000,- lire, men min far takkede nej og tog håndjernene tilbage.

NUL BIOGRAF NUL IS

Min far forklarede til mig, at han havde regnet med at bruge de penge til isen og biografen og at han var ked af at skulle skuffe mig. Lige det jeg var, skuffet, da jeg sagde til min far, hvorfor han ikke havde taget de 5.000,- lire. "Fordi håndjernerne er mindst 10.000 lire værd og vi kan ikke vide, om kollegaen i realiteten allerede havde en kunde, der ville betale mere for dem. Du så hvor ked af det han var, da jeg tog dem tilbage....." "Ja, men nu er de ikke solgt og gad vide om de nogensinde bliver det..." Isen og biografen vægtede tungere i mit syn på handlen, men min far sagde "Alt godt bliver solgt: man skal bare afvente det rigtige tidspunkt og den rigtige kunde".

FJERNSYNETS MAGT I DET JYSKE

Denne episode kom til mit hoved, da en seks syv kunder - vel at mærke helt nye kunder - pludselig bestilte Pytahgoras Kop: den ene én kop, den anden tre og en anden igen hele seks stykker af et objekt, som jeg har haft i snart et år, uden at der er nogen, der har bestilt en eneste af dem.

Jeg spurgte én af bestillerne, hvordan kunne det være, at hun bestilte seks stykker. "Der har været et program om antikken og arkæologen var på Samsos og omtalte denne kop." Hun havde googlet den og fundet mig. Nå! Fjernsynets magt! Nu kan det give anledning til mere eller mindre spøjse bemærkninger fra fynboere og sjællændere, at alle bestillinger kom fra Billund, Esbjerg, Horsens og Gandrup. Jeg foretrækker at tro, at Hovedlandet er mere kulturelt indstillet end resten af Danmark.......

"ALT GODT KAN BLIVE SOLGT"

Episoden med min far og Pythagoras Kop er årsagen til dagens tilbud: knippelgode vine som af en eller anden grund har undviget jeres radar. Var det fordi de er mindre kendte, for dyre? for billige? Nup chancen og glæd jer til nogle gode opdagelser: Bestiller I en kasse med én af hver, er der fri fragt (med undtagelse af de groft diskriminerede ikke brofaste øer)

Nu er det ikke fordi jeg sidder inde med tonsvis af disse vine, så hvis I kun ønsker at købe enkelt af den kan I finde dem her og se hvor mange der er der til rådighed:

-5 dage

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

søndag den 22. august: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 23. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
TILLYKKE TRISTAN !!!
tirsdag den 24. august: LUKKET
onsdag den 25. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 26. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 27. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 28. august: LUKKET
søndag den 29. august: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 30. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 31. august: LUKKET

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10