Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

31.07.2021 Cren

Kære Vinvenner

En god vinven ringede fra Modena for at lade mig tale med tjeneren i den restaurant, hvor hele den danske familie på otte var i gang med en superb omgang ”bollito misto”. Navnet betyder ”blandet kogt kød” og det lyder måske ikke særlig appetitligt, men det er en af de gastronomiske oplevelser I skal prøve, næste gang I er i Italien. På restauranterne, hvor denne specialitet tilbydes, bliver den som regel serveret fra en vogn ”il carrello”, hvorfra kan man vælge kogt kød fra fjerkræ, gris eller okse, alt ledsaget af de tre klassiske saucer: salsa verde, kyllingelever i tomat og den hvide cren.

Netop ”cren” var det ord, som vinvennen ikke kunne forstå og tjeneren ikke kunne forklare. Vinvennens opringning til mig kom som første valg: Carlo 1 – Google 0. Jeg forklarede, at cren er en enkel og ret stærk sauce af revet peberrod, brød, vand sukker og salt. Cren, som går også under navnet ”barbaforte”, stammer formentlig fra Tyskland og er meget udbredt i de norditalienske regioner og især Trentino Alto Adige, Veneto, Friuli som engang var under Østrig-Ungarn og netop Emilia Romagna. Den er nem at fremstille og er også velegnet til vegetarretter, fisk og hårdkogte æg. Smagen er meget stærk, noget i stil med det japanske wasabi, som I sikkert kender fra sushi.

Da sagen var afklaret long distance, sagde jeg til tjeneren, at han skulle anbefale en kælderkold Sorbara og hvis han havde den på vinkortet helst en ”Il Fondatore” fra Cleto Chiarli: ”Non c’é bisogno: stanno giá alla terza bottiglia….”, hvilket jo betyder, at vor vinven og hans familie netop var gået i gang med den tredje flaske af netop Il Fondatore, som vinvennen havde bestilt før tjeneren nåede at anbefale andre vine…..

PRØV GYSET TIL PROMOTIONS PRIS

IL FONDATORE er blevet produceret på samme måde siden 1860, blot med en kort afbrydelse i krigsårene frem til 1946. Den flaske, der kommer på bordet, er den samme som vinen har gæret i. Masser af smag og et minimalt bundfald. Bør serveres ikke alt for kold: en temperatur på mellem 13 og 16 grader ville være ideel.

I glasset bliver I straks hilset af en funklende lys rød vin, der byder sig med fin frugtrig duft og lige så fine små perler: smagen er tør med tiltalende nuancer af frugt og en herlig finish. Lokalt, i Modena og resten af Emilia-Romagna, drikkes den til alt: fra velkomstdrik til pastaretter, charcuteri og som I har set til den triumferende ”bollito misto".

Som de rigtige klassiske Sorbara kan Il Fondatore holde sig i form – og endda blive bedre – op til 5 år efter vinhøstens år.

2019: HØJT & LAVT LIGE GYLDEN

At 2019 er en flot og ”vinvensvenlig” årgang bevidnes af stort set alle de vine, jeg har haft mulighed for at smage. Som billedet ovenfor viser, tager jeg opgaven at finde de gode 2019 ret…seriøst. I går aftes kom turen til to meget forskellige vine: Schiavenzas Nebbiolo Langhe 2019 (den er på forudbestilling) og Sorbaianos ydmydige ”M di Sorbaiano” (på lager).

Nebbiolo’en smyger sig ind i ganen, fylder den med ret polerede tanniner og en overraskende smidighed: lækker! Denne Nebbiolo vil befinde sig i sit es både ved en let sommeraftens spise med skinke og salat og som ledsager til mere forpligtende retter af oksekød, ovnstegt lam og til ikke for modne oste af fåre- og komælk. I aftes blev den testet ved en lidt for høj temperatur – cirka 20 grader: det var med vilje for at se, hvordan den opførte sig. Nebbiolo’en klarede testen med bravour og naturligvis vil den smage endnu bedre hvis serveret noget køligere.

Find Nebbiolo sammen med de andre 2019 her:

DEN GODE OVERRASKELSE

At Nebbiolo skulle ”performe” havde jeg næsten ingen tvivl om. Mere usikker var jeg på den ydmydige ”M di Sorbaiano”: Ville den overgå scoop-årgangen 2017 (der er nu 14 flasker tilbage af den)? Jo! 2019 bekræfter, at vi er nogle heldige bananer, når vi har vinbønder, der knokler for at give os sådan en dejlig vin til vores hverdagsbord! Igen blev ”M” serveret alt for varm og igen klarede vinen sig flot. Jeg kan kun gentage ”portrættet” af 2017: den klæder 2019 som fod i hosen med den tilføjelse måske, at 2019 vil kunne holde sig i go’ form et par år længere end 2017. Ikke at den skal få lov til det, men hvis I skulle komme til at glemme et par flasker, vil de præstere at hilse velkommen frem til ultimo 2024.

"En lise for ganen. Den glider ned med saft og kraft og en renhed, som alle daglige vine burde have. Det er en 2017 – god årgang for Sorbaiano - den indeholder 13%, så det er ikke nogen svækling men som sagt, glider den ned så det næsten er farligt. Farven er den funklende rubinrøde, der signalerer drikkeglæde. Druerne er 60 procent sangiovese, 40 procent merlot. Sangiovese’n stammer fra Pian del Contes mark og merlot’en er anden sortering af druerne til “Febo”: “stamtavlen” er altså i orden! "Supergod valuta for pengene”.

Alkoholstyrken 13,5% er den samme for både Nebbiolo 2019 og ”M” 2019: for toskaneren støtter den merlot-delens fylde. For Nebbiolo understreger den den præcise elegance af alle af vinens elementer.

INDBYDELSE: ERIK BANTI DAG: fredag den 6. august 12:00 til 18:00

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lager før og efter nedenstående tider.
Venligst ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale

søndag den 1. august: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 2. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 3. august: LUKKET
onsdag den 4. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 5. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 6. august: ÅBENT 12:00 til 18:00
Erik Banti DAG: vinsmagning
lørdag den 7. august: LUKKET
søndag den 8. august: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10