Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.12.2020 Tiderne skifter

Kære Vinvenner,


Det endte med, at en italiensk restaurant forbarmede sig og købte hundrede af dem: "Jeg skærer dem i skiver og blander dem med råcreme!". Lige så mange blev solgt til afhentningspris af en slagter, som ville bruge dem til sin version af en italienske dessert, han havde smagt i Verona: "Det hedder Tiramisú, noget med "løft mig" eller "kvik mig op" - ingen kender den endnu og jeg kan ikke finde de dér specielle kiks, der skal bruges, så nu prøver jeg med din 'sandkage'", som han så fint beskrev den. Det var også i sidste øjeblik før sidste salgsdag, at jeg kom af med restpartiet. Børnene havde forlængst gjort oprør: "Far, vi gider altså ikke at spise den til morgenmad og aftensmad!".

Sagen er, at jeg havde importeret en palle - 600 stykker - af den traditionelle italienske julekage Panettone. Selv om de gjorde sig flot i butiksvinduet i deres blomstrede gavekartoner, var der stort det ingen, der købte dem. Hverken de, der vidste hvad det var, eller alle de andre. "Den er for tør!" Bedre blev det ikke, da jeg forklarede, at der var masser af smør i dejen og at Panettone smager endnu bedre, hvis den stilles en halv time på radiatoren. "Så bløder både rosinerne og sukaten op og smagen frigives". Orden 'sukat' skulle jeg aldrig have sagt. Jeg ved ikke om det er tilfældet i dag, men på det tidspunkt blev det nærsten opfattet som fyord og nogle gange en direkte fornærmelse!

I dag kan man købe Panettone hos Irma, Lidl, specialbagere, de fleste "etniske" fødevarebutikker og mange supermarkeder. Sukatskrækken ser ud til at høre fortiden til og Panettone kan fås med alskens ingredienser udover de tradionelle (der kun tæller rosiner og sukater), som citron, kirsebær, chokolade, rom, abrikose, appelsin, vin m.m.

Og mig?
Jeg elsker den! Spiser gerne en skive til jul, fordi det er tradition. I år bliver det dog til lidt mere. Billedet ovenfor viser to Panettone. Den store på tre kilo er bagt i Italien, og er en gave fra en god kunde, pris ukendt. Den lille på et kilo kommer fra et berømt gourmetbageri på Frederiskberg. Det er en gave fra min datter Christina. "Den har fået både ros og præmier, den smager godt!". Det har den dæleme også at gøre - en ufaglært skal arbejde omtrent tre timer for at have råd til den! Hvis nogen havde fortalt mig, at Panettone ville nå elitær status og nærmest blive folkeje i 2020, og at der tilmed ville være flere danske bagere, der nu producerer Panettone...! Nej, jeg tror ikke, at jeg ville have satset penge på det. Men tiderne skifter, og som regel for det bedste. Det vil 2021 uværgerligt gøre - eller det håber vi på. Mens vi venter mellem den ene skive panettone og den anden.....

Ciao, Carlo

P.S.: En jysk vinven kom forbi lageret og tilkendegav sin mening om, hvornår man siger God Jul og hvornår man siger Glædelig Jul. God Jul siges, hvis det er til én du ikke kender og hvis begge har travlt. Glædelig Jul siges, hvis du har tid og det er til nogen du kender. Derfor bliver det herfra et stort:

GLÆDELIG JUL!

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lageret både før og efter nedenstående åbningstider. Ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

1. og 2. juledag: LUKKET
Søndag den 27. december: ÅBENT 13:00 til 16:00
Mandag den 28. december: ÅBENT 13:00 til 17:00
Tirsdag den 29. december: ÅBENT 13:00 til 17:00
Onsdag den 30. december: ÅBENT 13:00 til 17:00
Torsdag den 31. december: ÅBENT 11:00 til 14:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10