Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.12.2020 Samlermanier og badedyr

Kære Vinvenner,

Det var nok den sidste person jeg ville gætte på, men sådan er livet: ”expect the unexpected”. En af vore gode vinvenner kom forbi lageret for at hente noget vin og i løbet af forhandlingen fortalte han mig, næsten indrømmede han, at han havde hele fjorten, eller var det sytten? julekrybber. Jeg spurgte, om han var katolik. ”Nej: jeg synes blot om ideen og hver jul skal der mindst være én julekrybbe i hver af husets værelser”.

Senere sendte han nogle billeder af sin samling. Julekrybber som han havde købt under sine rejser sydpå. Et par meget traditionelle - begge fra Italien, en meget ulden sag fra et uldværksted i Lissabon, en turistversion fra Sevilla (men lavet i Peru) forestillende Nyhavn med den lille havfrue, og ”…så måske den jeg har kærest: I en lille bitte baggård i Lissabon, 3. baggård fra gaden, et lille værksted, hvor der i gamle håndskårne æsker blev lavet krybbe tableauer i en moderne fortolkning.”

Der er faktisk en tradition for æsker, beauty boxes eller ligefrem rejsetasker, som man kan folde ud og afsløre en komplet julekrybbe. Det, der ikke er tradition for, tror jeg men man ved jo aldrig, er julekrybber hvor alle figurer er…plastikænder, lige som dem man bruger til børnene i badekarret! Et sted mellem det sjove, det kitschede og…. gudsbespottelse men kærlige ser de ud, og hvis napolitanerne finder det helt normalt at sætte kendte figurer, Maradona først og fremmest, i julekrybben, så hvorfor ikke nogle uskyldige ænder?

Gad vide om der er andre, blandt vinvennerne, der ejer en julekrybbe, men episoden fik mig til at tænke på, at folk samler på de mest mærkelige ting. Jeg med mine klokkestrenge skal være…. den sidste at kaste med sten, men jeg har haft kunder, der samlede på (fyldte) flasker mineralvand, på reklamepenne, på orangefarvede strandsten og en meget lærd vinven, der samlede på entrebilletter fea de museer og seværdigheder, han havde besøgt: for et par år siden havde han 320.

Noget som I roligt kan begynde at samle på er ugens vin: én af professor Gualandis små mesterværker. En Riserva 2015 Chianti fra en vinmark, som blev anlagt primo 1970'erne. En økologisk lille juvel. Det ”lille” refererer til produktionen på kun 3100 flasker. Harmoniske 14,5%, nænsom fadlagret og parat til at gøre glæde på jeres borde fra nu til 2023-2025. Er I til sangiovese i alle sine bedre fortolkninger, så skal denne Riserva 2015 ikke mangle i jeres samling:

LIDT OM SPEDITION OG HVAD DER KOMMER I NÆSTE UGE

”Speditøren har lovet……” Hvad betyder det? Det betyder, at spedition ikke er en eksakt videnskab. Speditøren fortæller mig, at vinen er på vej og ventes hjem den og den dag…… i ”har lovet” gemmer sig en smule forbehold for, hvad der kan ske på vej fra Italien: kø på Brennerpasset og på de tyske motorveje, mekaniske fejl, overholdelse af hvilepauser, uvejr og alt det andet mellem himmel og jord. Speditøren tager forbehold over for mig og jeg over for jer. Selv med de personaleproblemer, som pandemien kan have skabt, har vi indtil nu næsten ikke oplevet nogen forsinkelser.

I kan altid holde jer orienteret på ”lufthavnstavlen” eller skrive eller ringe til mig. I den kommende uge har ”speditøren lovet”: på lager onsdag den 9./torsdag den 10. december en ny portion Rosso di Montalcino 2018 fra ”Q”og Pinot Grigio og Sauvignon fra Landbohøjskolen i San Michele all’Adige:

Herunder også de forudbestilte:
Erik Banti: (Ciabatta) lovet på lager onsdag den 9./torsdag den 10. december
Podere Fortuna: (”Fjortenfemogtres 2010-11-12”) lovet på lager onsdag den 9./torsdag den 10. december
Sorbaiano: (Rosso delle Miniere) lovet på lager onsdag den 9./torsdag den 10. december
Tenuta Cucco: (Barolo 2015/2016) lovet på lager onsdag den 9./torsdag den 10. december
Andrea Rinaldi: La Bricca; halve Moscato d'Asti lovet på lager onsdag den 9./torsdag den 10. december

AMARONE 2009 TRIS LE RAGOSE: Sidste frist i morgen søndag kl. 23:00

Ciao, Carlo

PS.: Hvis I skulle have misset den seneste ekstra mail:

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte
Undertiden er jeg på lager både før og after nedenstående åbningstider. Ring 4585 1978 eller send en mail for at træffe aftale.

søndag den 6. december: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 7. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
Tillykke Katrine!!!
tirsdag den 8. december: LUKKET
onsdag den 9. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 10. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
Tillykke Nolan !!!
fredag den11. december: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 12. december: LUKKET
søndag den 13. december: ÅBENT 13:00 til 16:00

WEBSHOPPEN

WEBSHOPPEN
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10