Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

20.11.2019 Montescudaio hin gode

Kære Vinvenner

Tro det eller ej (men jeg ved, at I tror på mig): interessen for min, ak, "udstilling" har været så stor, at jeg gerne vil bede jer om at tilmelde jeres besøg, fredag den 29. Bare så jeg ved, hvor megen panettone vi skal skære ud og hvor mange flasker vi skal trække op. Det ville være oplagt at trække noget mousserende Moscato op, der klæder "panettone", men det bliver nok et par flasker Amarone fra den allerede berømte og præmieoverøste årgang 2009. Mere om det og et passende tilbud på selve dagen.

Og tro det eller ej igen: der er allerede nogen, der har reageret og købt fem af "kompositionerne", fire af de små og en af de mellemstore.

INDBYDELSE: den 29. november 2019 Fra 12:00 til 17:00

I fjor var det Klokkestrenge, der skulle holde den sorte fredags galskab fra døren. Min gode veninde Katrine foreslår og støtter, fornuftigt nok, "Køb intet dag". Det kan jeg jo ikke leve af, men som en meget klog vinven sagde: "Carlo, hos dig er det Black Friday året rundt". Yderst venlig - og det er ikke nogen jeg er i familie med, der har sagt det......

DEKORATIONER

Jeg spurgte den vinven, der købte de fem "vindecoupager", hvad han skulle bruge dem til. "Til min vinkælder". Jeps, lige det jeg havde forestillet mig, at etiketterne skal op og hænge i nærheden af vin.
For Distant Friends: det bliver desværre ikke en vandreudstilling, men fragten er inkluderet i prisen:

OG NU TIL NOGET ... MINDRE SERIØST:

I mandags udløb fristen for forudbestilling af vinene fra Andrea Rinaldi (Celle Cabernet Sauvignon), Schiavenza (Broglio 2015), Tenuta Cucco (Barolo Serralunga 2014), Villa Fiorita (Giorgione 2011, Abaco 2016, Barbera Superiore 2016), I Veroni (I Domi 2017 og Riserva 2016, samt Elacaia og I DOMI Mg of dobbeltmagnum), Lucarelli (Lenós og Sarnum) og endelig Franco Mondos lækre Magnum Le Rose 2014. Alle vine er lovet hjem uge 49/50 og jeg vil skrive, såsnart som de kommer. Glæd jer mindst lige som meget som jeg gør!

HVORDAN GIK DET MED CESANESE ?

Meget fint synes jeg. En rammende og ret udførlig beskrivelse af de smagte vine blev givet af Preben Nielsen på Vinsiderne.dk Der er en pæn ordre på vej af de vine, der vandt konsensus blandt deltagerne og jeg har lavet en introduktionskasse, til, især Distant Friends. Vinene ventes på lager uge 49/50, måske for sent til Jul, men husk, at der er et liv også efter Jul..... Kan I ikke vente, klik her og forudbestil til en lavere "stærk-i-troen" pris:

IMEDENS......

Flere og flere (rart!) spørger om tilbud på julevinene, både dem man vil forære og dem man selv skal nyde til julemaden. Lige som hvert år, er ingen kunde for lille og ingen kunde for stor. Ingen stress. Undertiden er jeg på lageret både før og efter de nedenfor anførte åbningstider. Ring venligst 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale. Er I i tvivl, så vælg vine der kan serveres både før, under og efter Jul. Et godt eksempel er Fattoria di Sorbaianos 2018 Montescudaio DOC: en lille organisk perle af en rødvin fremstillet af sangiovese med små andele merlot og cabernet sauvignon: I vil blive overrasket, hvor godt den passer til julemaden:

PANIKSCENERNE

Og apropos Julemaden en lille opfordring: se at få bestilt Julebasten©. I år er vinen kommet noget tidligere end de andre år og flere vinvenner har gennemtestet den til Mortens and. En tyvstart der resulterede i UG med kryds og slange. En økologisk Riserva 2016. Lad os undgå panikscenerne fra i fjor, da flere vinvennerne kom for sent og måtte gå med uforrettet sag dvs. uden den kære halvanden liters julesaftighed:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lageret både før og efter de nedenfor anførte åbningstider.
Ring venligst 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale.

I DAG: onsdag den 20. november: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 21. november: ÅBENT 13:00 til 17:00
fredag den 22. november: LUKKET pga. Firmasmagning
lørdag den 23. november: LUKKET
søndag den 24. november: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 25. november: ÅBENT 14:00 til 17:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10