Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.11.2019 Den vidunderlige Nické og hvad vinbonden lovede

Kære Vinvenner,

Jeg er tit ude at holde vinsmagning og vinforedrag og de sidste fire, fem gange har jeg taget en vin med, som jeg altid har "troet på". En slow starter, som da vi fik den for cirka et år siden, var lidt svær at komme i lag med. Kun få blandt vinvennerne, der havde lejlighed til at smage den, kunne fornemme vinens ualmindelige elegance og helstøbte harmoni. Negroamaro er en drue, der er i samme klasse som sangiovese og nebbiolo. Det er Sydapuliens signaturdrue og de unge masseproducerede Negramaro kan hentes ned fra supermarkedernes hylder for få kroner. I fredags smagte vi denne Nické og fra deltagerne ved smagningen (tak for sidst i Kanslergade!) kom der megen ros og bestillinger. Min medarbejder Renzo Tebano og jeg smagte med og blev hurtigt enige med deltagerne i, at denne ENNE Nické 2014 Negramaro Salento sagtens kunne sidde til bords med Apuliens og faktisk Italiens elite. At de store vinguider ikke har opdaget den - endnu - er typisk for de små produktioner: Nické fremstilles i knap 6000 flasker.

TRE BETINGELSER

For at Negroamaro skal yde sit bedste skal den:
1) komme fra gamle vinstokke: Nickés er 72 år gamle
2) minimal kontakt med træfade, så druens fine frugt ikke overdækkes af træet: Nicke har kun undergået en seks måneders lagring i mindre træfade
3) have en passende lagring og især flaskelagring: Nické er fra 2014 og først aftappet i 2017

Alle tre betingelser er opfyldt og denne 2014 Nické er en komplet vin, drikkeklar nu og holdbar til 2024-2026. Et virkeligt klenodie, som iøvrigt med sin fylde og elegance vil klæde en del forskellige tilberedelser. Ideel til lammekød men prøv den til alt, hvor vinen skal ledsage og "løfte" maden. Lige nu begynder vinen at åbne sig og vil derfor også kunne anbefales solo:

VINBONDEN LOVEDE.....

For et år siden blev jeg angrebet af en omgang vinnostalgi og ville bestille en lille portion af årets nye vin, den som vi kender som "nouveau", primeur", "novello". Jeg ville kun købe få karton men producenten overtalte mig til en hel palle (600 flasker): hun garanterede for, at vinen, selvom det var en "novello", ville kunne holde sig i god form over et par år. Jeg sagde OK på betingelse af, at hun ville give mig pengene tilbage, hvis vinen ikke artede sig. Jeg gemte 96 flasker og solgte resten af NOVUM 2018, sådan hedder vinen, til hvad jeg har hørt, meget tilfredse vinvenner.

Netop i disse dage bliver de nye vine fra høsten 2019 frigivet til salg og tiden er inde for at teste, om det passede, hvad vinbonden lovede. Hatten af for Mara De Angelis fra Villa Prandone, fordi NOVUM holder hvad hun lovede. Lige som for et år siden, er vinen dejlig halvtør, fuld af frugt, smag og liv. Som starter på en firmajulefrokost er NOVUM lige sagen. Som bydevin, solo eller til chilistærke retter er den yderst velegnet. Bør serveres kølig (14-16 grader). Ideel til kastanjer, fordi som det toskanske mundheld siger: "San Martino: ballotte e vino". Ballotte er de store kastanjer. San Martino er den kære Morten, den 11. november, når "ogni mosto é vino" dvs "dagen når mosten bliver til vin". NOVUM blev til vin for et år siden og tillykke til den nu gravide vinbonde, hvis løfter fuldt ud er indfriet:

EN DAGS UDSÆTTELSE: DET RENE SLARAFFENLAND KIG LIGE EN EKSTRA GANG

For at give de usual suspects og alle dem, der først ser mailen om mandagen, på kontoret, er fristen for de mange gode forudbestillinger flyttet 24 timer, til mandag den 18. nov. klokken 21:00. Det er her I finder nogle af landets bedste vintilbud. Så er det sagt: klik, scroll og nyd ("Carlo! Det er lige som at slippe et barn løs i en legetøjsbutik!.....)

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lageret både før og efter de nedenfor anførte åbningstider.
Ring venligst 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale.

I DAG: søndag den 17. november: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 18. november: ÅBENT 13:00 til 17:00
tirsdag den 19. november: LUKKET
onsdag den 20. november: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 21. november: ÅBENT 13:00 til 17:00
fredag den 22. november: LUKKET: Firmasmagning
lørdag den 23. november: LUKKET
søndag den 24. november: ÅBENT 13 til 16:00
mandag den 25. november: ÅBENT 14:00 til 17:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10