Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

30.10.2019 Chianti mig dit Chianti mig dat

Kære Vinvenner,

Sker det kun for mig, at pludselig opdager man noget man har haft længe, men havde glemt alt om det eller bare forlagt det? Igår mens jeg besvarede mailen fra en god vinven, der var interesseret i et engros tilbud på Majnonis gode Chianti 2018, opdagede jeg at ingen steder i webshoppen kunne jeg finde selvsamme Pietro Majnonis perleårgang af 2016 Chianti Superiore. Jo, som bastflaske men ikke som almindelig 0,75 liters flaske.

Jeg havde glemt at opdatere den! Trofaste vinvenner, der kommer forbi lageret, kender den og køber den jævnt, derfor tænkte jeg ikke på det, men Distant Friends skal ikke snydes for oplevelsen af "un'annata particolarmente felice" dvs en særdeles vellykket årgang, som Pietro sagde engang. Superiore af navn og af gavn.

For de mere detaljesøgende blandt jer har jeg i webshoppen gengivet Pietros fuldstændige præsentation af hans Superiore 2016: ja, en særdeles vellykket årgang. Til os andre, der går mere til makronerne, dvs. er mere interesseret i praksis end i teori, vil jeg sige at det er en af mine bedste vine, både absolut set og hvad forholdet mellem pris og kvalitet angår. Virkelig en Superiore!

SUPERIORE

Ifølge den italienske vinlovgivning betyder Superiore, at man har høstet og deklareret færre druer end den maksimale mængde, som vinloven tillader for det bestemte område. Vin, der fremstilles af sådanne druer, har som regel en lidt højere alkoholprocent (0,5%-/1%) og behøver noget lagring (seks måneder, et år), før den bliver frigivet til salg. Alkoholstyrken og lagringsperioden varierer fra vindstrikt til vindistrikt. I visse områder beskriver man med "Superiore" også en (finere) underzone af et større distrikt. Alt dette "retfærdiggør" en dyrere pris men ikke altid en bedre kvalitet. Hos Pietro Majnoni kan man blindt stole på, at Superiore er af både navn og gavn:

DET BLIVER I FAMILIEN

Pietro Majnoni har giftet sig med Christiane, der sammen med sine børn driver den økologiske Fattoria Le Masse i Barberino Val d'Elsa. Under vinsmagningen VORT TOSCANA sidst august smagte vi årgang 2016 af Chianti Classico og blev begejstret. Den samlede produktion er på mellem syv og ottetusinde flasker og definitionen "boutique winery" vil passe perfekt til Le Masse. Man behøver ikke være en Chianti Classico fan for at synes om den foreslåede Chianti Classico 2016: vinen er af den slags, der spiller meget på elegance og vil således behage alle de vinvenner, der holder af en god karakterfuld men ikke anmassende rødvin. Jeg anbefalede den til en vinven, der efterspurgte en vin til æbleflæsk med streg under æble og i går "testede" jeg den til danske kastanjer. Perfekt match begge gange:

FYNSKE KASTANJER

Også i år har sommeren været sådan, at spisekastanjer er ikke blot...spiselige men de smager også rigtig godt. Jeg fik dem som kærkommen gave fra en af vore fynske vinvenner og spurgte ham, om de skulle i vand før de blev ristet. Det er nemlig ikke altid, at den lysebrune hinde, der findes under skallen, løsner sig ved ristningen. Ved at lade kastanjerne natten over i en skål med vand eller en lille uges tid i køleskab (men hvem har tålmodighed til det?) løsner hinden sig og gør det nemmere, når man skal pille dem.

"Ikke brug for det" sagde vinvennen og det havde han ret i. Hvad de fynske kastanjer savner i størrelse har de i smag: meget koncentreret og med fin sødme. Intet brug for smør eller salt: jeg ved godt, at sådan er traditionen i Danmark men de små fynske smager suverænt godt som de er lige fra ristepanden.

Der er en af vore vinvenner, der forsker i kastanjer og arbejder på et projekt om kastanjer som fremtidens alternativ til korn, kartofler og andre kulhydrater. I de gamle dage i Italien var kastanjerne faktisk vintererstatning for mel: man har bevaret mange opskrifter med kastanajebrød, kastanjesuppe og kastanjekager. Hvis I har et træ, der giver spisekastanjer eller kender til nogen der gør, send mig venligst en mail om det og jeg vil videregive den til vor vinven.

Hellere kastanjer og kaniner end insekter. Stor respekt for de indsatser, der gøres for at finde brugbare proteingivende alternativer til kød og bønner, men det med at spise insekter, det bliver efter min tid. Jeg så nogle indpakninger i en irma og var lige ved at købe én, men..... sulten var ikke stor nok. Min maddristighed standser ved snegle. Apropos snegle er der en vinven, der skrev om en glimrende kaninret med snegle, som han fik engang serveret i Spanien. Om det var noget jeg kunne gengive?

KANIN OG CONIGLIO

Jeg svarede, at der var sikkert mange opskrifter rundt omkring i verden: Frankrig er førende og på Malta er det nærmest en nationalret: Min græske ven Vassilis lavede engang en mindeværdig "kouneli stifado" med masser af løg og gad vide hvor mange andre steder i verden bruger man det prisbillige kød til mange dejlige tilberedelser. Jeg har valgt at koncentrere mig på Italien og Danmark og vil slutte "kanintrilogien" med en dansk ret:

KANIN I FLØDESAUCE

Jeg har kun fundet opskriften to steder: i den allerede nævnte "Mad i en mærketid" af Paula Biehe og i "Mit liguriske køkken" af Ingelise Schou Perata. Ingen af de liguriske folk jeg har talt med kender, husker eller nævner dog fløde som ingrediens i kaninretter. Forklaringen er nem: fløde var både dyr, svært at holde frisk og ikke så hyppigt forekommende i Ligurien i det hele taget, da kvæghold var - og er - ganske sjældent i regionen, som mangler store græsarealer.

Når opskriften alligevel er med i Ingelise Schou Perata's bog, er det nok fordi det er hendes oplevelse og fortolkning af det liguriske køkken, "Mit liguriske": hun har formodentlig haft minder fra det danske køkken. En form for "fusion" som er så typisk for "udvandrere", der blander det bedste fra deres hjemland med det bedste fra det nye land. Kaninnysgerrige vinvenner kan forlange opskriften ved at sende den sædvanlige mail med teksten "Kanin" i Emne/Subject.

Chianti er glimrende til kaninkød og der er stadigvæk et "pædagogisk" tilbud i webshoppen for at l kan tilfredstille jeres Chianti nysgerrighed:

Ciao, Carlo

PS: Husk at komme og smage på Cesanese, andesteg og panettone søndag den 10. november:

SIDSTE FRIST
I VERONIS Riserva (søndag den 10. november)

VILLA FIORITA med scoop'et IL GIORGIONE 2011: (søndag den 10. november)

Og sidst men ikke mindst den gode 2014 Barolo di Serralunga fra TENUTA CUCCO: (søndag den 10. november)

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Undertiden er jeg på lageret både før og efter de nedenfor anførte åbningstider.
Ring venligst 4585 1978 eller send mig en mail for nærmere aftale.

I DAG onsdag den 30. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 31. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 1. november: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 2. november: LUKKET
søndag den 3. november: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 4. november: LUKKET
tirsdag den 5. november: LUKKET

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10