13.10.2019 De gamle dage....

Kære Vinvenner,

Vi vidste, at på den anden side af jerntæppet boede "the bad guys" og det samme troede de om os. Der var hverken kulturnat, black friday eller lottokuponer. Skærtorsdag og Langfredag gik alt i stå, måske lidt kirkemusik i radioen, butikkerne lukkede lørdag klokken fjorten, tipskupon havde tolv kampe, sproget var måske ikke så politisk korrekt men folk havde ikke så let ved at blive krænket...og alligevel: Danmark havde det lige så godt eller lige så dårligt som vi har det idag.

Nej: de gamle dage var hverken bedre eller værre end de nye dage. En ting dog var sikkert værre: italiensk vin. Ikke så meget den.... jeg importerede (naturligvis), men sådan italiensk vin i almindelighed. I de lavere prisklasser kunne man risikere at få oksiderede, oversvovlede vine, vine der simpelthen vare dårligt lavet. Det skyldtes en sælsom forening af manglende teknisk viden fra mange vinproducenter og den masseproduktion, der udgjorde hovedparten af de importerede italienske vine. Siden man skal være to om at danse tango, var der også en generation af danske vinindkøbere, der enten kun var prisfikserede eller ret uvidende om italiensk vin, eller ligeglade med den, da fransk vin var oppe på 71,2% af markedet. Som oftest begge ting.

Med tiden dog, især efter 1975, blev italiensk vin bedre og bedre og priserne stadigvæk rimelige. Hvordan kan vi ellers forklare den succes, som I er ved at krone vinene fra Sorbaiano med? Eller er det fordi I kan li' de nye/gamle etiketter?:

VILLA FIORITAS FLAGSKIB

Det samme kunne jeg sige om Villa Fioritas vine. Il Giorgione 2011 fortjener nu pladsen på åbningsbilledet og jeg kan se, at der er flere end mig, der sætter pris på den. En af vore vinvenner skrev meget fint om den i Vivino men denne bemærkning "...at bare den kostede mindre". Det gør den nu og siden der kun er cirka 200 flasker af denne årgang, får I her en varm opfordring til at forudbestille den:

JYSK ROS til ET SCOOP

En anden vin, som burde skabe kødannelse, er Barolo di Serralunga 2014 fra Tenuta Cucco. Sidst udskænket i det skønne Musik Huset i Esbjerg onsdag den 9. (tak for sidst til alle deltagerne!) og bestilt i stor stil: rosen manglede ikke og det føg med de klassiske "Det ku' være værre" og "Ikke så ringe endda", som kun jyderne kan få til at lyde ægte. Jeg siger: rigtig god valuta for pengene for en vin af ægte landbrugsidentitet:

SAGRA = FOLKEFEST; FESTIVAL = CESANESE DAG.

Denne ret korte mail (ah, de lange mails i de gamle dage....) slutter med linket til vort næste arrangement: mødet med fem vinbønder, der fremstiler denne lækre, røde men mindre kendte Cesanese og andre gode og lige så lidt kendte vine fra Frosinone provinsen, syd for Rom. Cesanese: en horisontudvider af en vin for vinvennerne:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG:søndag den 13. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 14. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 15. oktober: LUKKET
onsdag den 16. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 17. oktober: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 18. oktober: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 19. oktober: LUKKET
søndag den 20. oktober: ÅBENT 13:00 til 16:00