Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

22.09.2019 Guf for vinvennerne: en mail, der fortjener at blive læst fra A til Z

Kære Vinvenner,

Loyaliteten betaler sig: Alessio Calerini fra Podere Fortuna var ret imponeret af jeres flittige bestillinger af Assieve 2016, så derfor da jeg spurgte, om han ikke havde et andet tilbud til de loyale vinvenner, lovede han at kigge i gemmerne. Han ringede et par dage senere og jeg var lige ved at falde ned af stolen. Selvom denne mail er spækket med rigtig gode tilbud, der kan vække selv de mest påholdende vinvenner til dåd, er det tilbud jeg har fået fra Alessio noget, der ville retfærdiggøre "breaking news". "Jeg stoler ikke på grækerne, selv når de kommer med gaver", sagde jeg til Alessio. "Hvad er hagen? Er de ved at blive for gamle? eller er der skjulte fejl ?..." Alessio svarede, at han ikke var græker og påmindede mig om, at Podere Fortuna var blevet solgt og at de nye ejere var i gang med en revision af hele godset og dets vinproduktion. Derfor dette tilbud og de gode priser jeg i øvrigt også havde fået for Assieve 2016.

Tilbuddet er så godt, at jeg næsten ikke tør vise det her på siden! Klik jer til webshoppen og gå gerne amok. Oplagte købere er a) alle der kan li' pinot nero/pinot noir 2) alle der ikke kan li' pinot nero/pinot noir 3) alle der mener at mene at man ikke kan lave klasse pinot nero i Italien 4) alle de andre og især vinklubberne, samlerne og alle der skal tænke på en gave af karat:

En god ugemail kunne nemt slutte her med ovenstående tilbud, der på flere måder er exceptionelt: vinenes alder, sjældenhed, kvalitet og ikke mindst prisreduktionen på 110 kroner pr. flaske. Men mere vil have mere og på søndag slutter forudbestillingssessionen på mange af jeres favoritter: Pinot Grigio, Rosso di Montalcino, Brunello di Montalcino m.m. Den eneste acceptable forklaring I vil kunne give for ikke at have købt følgende vine, er at I ikke havde set mailen:

OBLIGATORISK FOR ELSKERE AF BAROLO og PIEMONTE

Årgang 2015 i Barolo er en af de store og priserne hos de store huse kræver velspolstrede bankkonti. Ikke hos Schiavenza. Selvom familien i Serralunga rangeres blandt de bedste 25 Barolo producenter ifg. tidskriftet Forbes, har priserne hos Schiavenza ikke mistet jordforbindelsen. Det eneste problem jeg har er, at der er flere vinimportører og vinelskere rundtomkring i verden, der har opdaget det, og husets Barolo produktion svinger mellem 19.000 og de 26.000 flasker, alt efter årgangens karakter. Det eneste, der ikke svinger, er kvaliteten af Schiavenzas vine: noget som de trofaste vinvenner også har opdaget:

STIL DEN UMÆTTELIG BAROLO TØRST

Tenuta Cucco, fem hundrede meter fra Schiavenza, har ikke den lange historie bag sig som Schiavenza har. Selve navnet Schiavenza, der betyder noget mellem daglejer og forpagter, henviser til en tid, hvor bønderne delte udbyttet med ejerne af den jord, de dyrkede på ejerens vegne. Systemet blev definitivt afskaffet i 1974 men øgenavnet blev hængende. Det som Tenta Cucco ikke kan fremvise af historie kompenseres af den ihærdighed og de forbedringer, som ejeren Piero Rossi Cairo fortsat investerer i sit gods. Det kommer os til gode i form af høj kvalitet og fornuftige priser.

Det gælder jeres favorit Langhe Rosso 2016 - der hittede i onsdags hos COWI Vinklubsmagning (tak for sidst!), men sandelig også de Barolo, som Tenuta Cucco nu har sendt til os de sidste 10 år. Historien fortsætter både hvad pris og kvalitet angår:

MØD VINBØNDERNE

CESANESE: sæt kryds i kalenderen søndag den 10. november 2019. Det bliver en CESANESE-dag med deltagelse af fem producenter af denne i Danmark mindre kendte rødvin. Programmet og linket kommer så snart som jeg modtager navnene på alle vinbønder og deres vine. Lige nu kan jeg afsløre, at Terenzi og Colacicchi vil være med.

CESANESE er navnet på både den blå drue og den vin, der dyrkes i tre forskellige distrikter: Cesanese del Piglio eller blot Piglio DOCG i Frosinone provinsen syd for Rom, Cesanese di Affile DOC og Cesanese di Olevano Romano eller blot Olevano Romano DOC begge i Rom provinsen.

Cesanese fås i mange varianter: Superiore, Riserva Secco (tør), Asciutto (halvtør), Amabile, Dolce, Spumante og Frizzante. Den type, der er ved at vinde indpas og vinelskernes bevågenhed, er Piglio DOCG med sine Superiore og især Riserva udgaver. Hver vinbonde vil præsentere sin produktion af Cesanese og andre af deres vine, herunder den interessante Passerina.

CESANESE betragtes som et "randdistrikt" i forhold til de mere kendte typer, men det er netop her at vinelskerne kan finde gode vine til god valuta for pengene. Indtil videre er Cesanese et købers marked og vi slår til mens det stadigvæk er sådan.

PARMIGIANO REGGIANO på lager igen:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: søndag den 22. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 23. september: ÅBENT 14:00 til 17:00 Tillykke Valentina !!!
tirsdag den 24. september: LUKKET
onsdag den 25. september: ÅBENT 14:00 til 17:00
OBS!!! torsdag den 26. september: ÅBENT 13:00 til 16:00
fredag den 27. september: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 28. september: LUKKET
søndag den 30. september: ÅBENT 13:00 til 16:00 Udskænkning af Majnonis Chianti Superiore 2016

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9