18.08.2019 8 dage til MØD VINBØNDERNE, og et SCOOP af karat

Kære Vinvenner

Der er nu kun 8 dage til vores 6 x spændende MØD VINBØDERNE søndag den 25. august.

HVORFOR "6 x SPÆNDENDE" ?

Fordi det er lykkedes mig at samle på samme dag seks vinbønder, som hver især ville være nok til en separat begivenhed. Guido Gualandi: antikke kornsorter og arkæologiske vine: ikke...hverdagskost og ret avanceret - også for de hippe winebars inde i København og Aarhus. Professor Guido Gualandi er en kapacitet og en fornøjelse at lytte til.

Professor Guido Gualandi og hans "arkæologiske" landbrugsverden fortjener som jeg sagde nærmere bekendtskab og derfor har vi også organiseret en seriøs men ikke kedelig toskansk winemaker's dinner onsdag den 28. august.

Find beskrivelse af arrangementet og bestillingsmulighed i nedenstående link.

Andrea Rinaldi vi vise, at Barbera d'Asti og vinene fra Monferrato sagtens kan spise kirsebær med de bedste fra Langhe. Er I til dessertvine, er hans Moscato og Brachetto et must.

Alessio Camerini har med sin Podere Fortuna allerede bevist, at pinot noir sagtens kan staves pinot nero uden at have noget at misunde alle de andre steder i verden, hvor der produceres fremragende pinot noir. I har sagt god for Fortuni, Coldaia, MCDLXV, som nu kan smages i de nye årgange.

Paolo Gotti vil skænke en perlerække af vinene fra Sorbaiano: nye årgange og modne årgange, jeres favoritter gennem snart fyrre år: Pian del Conte, Rosso delle Miniere, Montescudaio.

Navnet Chiarli har I hørt før, men vingodset Santa Croce er forholdsvist nyt for vinvennerne: Giorgio Chiarli har "vendt ryggen" til Lambrusco og har tilegnet sig produktionen af den lokale grønne drue pignoletto: den vil blive skænket i fire forskellige fortolkninger og jeg spår den stor succes.

Erik Banti behøver næsten ingen introduktion og I har allerede blåstemplet hans Morellino di Scansano, både i den økologiske udgave (Spineto Bio) og i den fadlagrede enkeltmark Ciabatta. Ved siden af disse to vil han skænke sin hvide Vermentino og den tørre mousserende sangiovese Spineto Brut Rosé.

Jeg vil ikke sige, at det er en enestående anledning men det er nok.... lige før. Smagningen ledsages af brød fremtillet af mel fra antikke toskanske kornsorter og pasta til ganen. Naturligvis vil der på dagen være mulighed for at bestille vinene til (stærkt) reduceret pris. Bestil jeres plads nu og hvis I er Friadgangister, notér det venligst i bunden af ordren.

LANG HISTORIE KORT: ET SCOOP AF KARAT

Hvis I er ligeglade med Barolo, skip gerne til næste afsnit. Hvis I skulle være interesseret i kongernes vin fra én af de bedste producenter, så brug lidt tid på at fordybe jer i dette SCOOP af et tilbud:

"ÆRET VÆRE HANS MINDE"

Hvor ofte har vi ikke hørt denne sætning? For så at glemme næsten alt om personen engang dagenes ubønhørlige rutiner kaster os tilbage i vor egen verden. Jeg må indrømme, at Andreas Harders pludselige død, af forskellige og personlige grunde, har ramt mig mere end jeg regnede med. Derfor har jeg tænkt, at hans minde skulle æres, hvert år, primo juli med en lille pris, der tildeles den vinven eller vinveninde, privat eller professionel, der i løbet af året har udmærket sig indenfor det gastronomiske. I Andreas ånd bliver prisen en flaske Aceto Balsamico Tradizionale.

PANDSERKRYDSEREN POTEMKIN

"Kan det passe?" "Er det ikke bare en gimmick?" "Smager den virkelig så godt?" I kan åbenbart blive ved med at spørge mig, undre jer og endda være i tvivl: kendsgerningen er, at denne to liters bassemand er noget af den bedste vin/bedste Chianti I kan byde jeres erfarne eller uerfarne ganer. Det er vinen, der starter revolutionen og gør bastflasken både stueren og kælderværdig. Hos os, mig og fordomsfrie vinvenner, har den altid være det, men sig det videre:

Ciao,Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: søndag den 18. august: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 19. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 20. august: LUKKET
onsdag den 21. august: 13:00 til 17:00
torsdag den 22. august: LUKKET. Vinsmagning Esbjerg
fredag den 23. august: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 24. august: LUKKET
søndag den 25. august: LUKKET. "MØD VINBØNDERNE: https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=session