Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

11.08.2019 Alt har sin stund, dvs Pietros meget rettidige omhu.....

Kære Vinvenner,

"Jeg har aftappet din Riserva 2016, din Julebast© altså......den er klar..." Sådan lød stemmen fra Pietro Majnoni i telefonen: noget undskyldende men også noget faktuelt. "Pietro du ved, at jeg har et anstrenget forhold til planlægning og hos mig starter Jul den 1. søndag i Advent! Det er godt med lidt "buona programmazione", men det her er lidt udenfor numrene: det er ikke engang Ferragosto (den 15. august højden af den italienske sommerferie)!

"REDNINGSAKTIONEN"

Den telefoniske samtale udviklede sig til en lang og detaljeret forklaring om, hvorfor Julebasten© skulle aftappes nu. "Det er en stor og flot årgang, Riserva-egnet mere end mange andre årgange og noget flasketid vil kun gavne vinen. Men det er ikke kun det: jeg havde kun Riserva til dine 600 halvandenliter flasker og mine andre kunder stod i kø for at købe den i almindelig flaske: jeg tænkte, at hvis jeg tapper den til Carlo med hans juleetiket, så er den pot ude og jeg kan melde udsolgt til alle de andre. Blev faktisk nødt til at redde vinen for dig."

Jeg kan levende forestille mig Pietro som redder, med hjelm og røgdykker udstyr: ind i kælderen og redde vinvennernes Julebast©. Nå, nu er den klar, så lad os starte forsalget anyway. Det er rigtigt, at der er kun 600 bastflasker, 594 faktisk, da jeg har mange børn. Læs om de ikke-så-barske betingelser her (bl.a. er prisen uændret fra i fjor) og venligst tilgiv mig, at for første gang i mit handelsliv nævner jeg ordet "jul" så tidligt:

Pietro har også bedt mig om at fortælle jer, at 2019 vil desværre være en mager olivenhøst, så det er fornuftigt at sikre sig lidt ekstra af hans ypperlige øko EVO (Extra Vergine di Oliva). Det er den I ser på åbnigsbilledet ovenfor. Prisen er uændret og der er gratis fragt ved køb af en rask sixpack (vælg optionen "Fragt: 0,- kr." hvis I køber seks flasker). Holdbarheden er til juni 2020:

(Det perfekte mellemmad: pane, olio e sale. Pietros olie på en skive ristet brød og et drys salt. Værsgo') Det var alternativet til vores mellemmad som børn: det andet var pane burro e zucchero: brød, smør og sukker.

MØD VINBØNDERNE SØNDAG DEN 25. august

Turen er kommet til to vinbønder: Giorgio Chiarli og Andrea Rinaldi. For de "gamle" vinvenner behøver Andrea næsten ingen introduktion. Hans vinmarker og vingård ligger ved Ricaldone, noget skjult fra alfarvej i det skønne Monferrato. Andrea er kendt for sin fremragende Brachetto d'Acqui DOCG og for sin lige så fremragende Moscato d'Asti: to søde perlende vine der "betaler huslejen" men Andreas lidenskab er den blå barbera drue. Vi vil smage fire forskellige typer fra den ufadlagrede Rioglio til de fadlagrede Panta Rei, La Bricca og en absolut nyhed: Val Purcit, barbera'en fra "Grisedalen".

Giorgio Chiarli er født ind i vinen og har valgt at styre vingården Santa Croce, der ligger på bakkerne omkring Bologna. Stedets "specialitet" er den grønne drue pignoletto og Giorgio vil skænke fire forskellige versioner af denne i Italien uhyre populære hvidvin: Superiore (stille), enkeltmark (stille), Frizzante (perlende) og Metodo Famigliare (perlende med andengæring på flaske).

Kom, hils på producenterne og smag deres vine ledsaget som altid af lidt til ganen:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: søndag den 11. august: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 12. august: LUKKET
tirsdag den 13. august: LUKKET
onsdag den 14. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 15. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 16. august: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 17. august: LUKKET
søndag den 18. august: ÅBENT 13:00 til 16:00
mandag den 19. august: LUKKET
tirsdag den 20. august: LUKKET
onsdag den 21. august: 13:00 til 17:00
torsdag den 22. august: LUKKET. Vinsmagning Esbjerg
fredag den 23. august: ÅBENT 13:00 til 17:00
lørdag den 24. august: LUKKET
søndag den 25. august: LUKKET. MØD VINBØNDERNE https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=session

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9