Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.05.2019 FØR & NU

Kære Vinvenner,

Carlo FØR:

Carlo NU:

Nej, der er ikke Carlo, altså mig. Hverken før eller nu. Begge foto kunne være, hver især, ønsketænkning.

Den første viser den italienske skuespiller Walter Chiari på et måske-måske ikke arrangeret foto. Walter Chiari var en kendt kvindebedårer og foto'et stammer formodentlig fra en pause under en filmoptagelse ved strandbyen Fregene udenfor Rom.

Om også den anden herre var en charmør, er svært at gisne om, men det er et godt billede på den måde romerne bruger byen som deres dagligstue. Hvor lidt behageligt det end må være at læse en avis i den stilling, er bagvæggen ikke noget man finder bag enhver sofa: én af fontænerne fra 1651 i Piazza Navona.

Fotografen er Paolo di Paolo og museet MAXXI i Roma viser hans billeder i maj måned(*) Det er en samling fotos fra perioden 1954 til 1968 og titlen på udstillingen er meget rammende "Un mondo perduto", en forsvundet verden, hvor "perduto" betyder også "tabt". Hvad er der blevet tabt? Den optimisme og den tro på fremtiden, der prægede de år: en følelse af at morgendagen vil blive bedre end idag. Jo, der var økonomisk set opgangsår, men det positive syn på livet prægede også de jævne samfundsklasser. Senere kom stofferne, blyårene med borgerkrigsnære terroraktioner og den manglende satsning på kulturen: det sidste er det mest ødelæggende træk, der i løbet af tyve år har reduceret Italien til et spøgelse af hvad landet kunne være.

DE UNGE OG EN TUR TIL MODENA

Heldigvis er der nogle tegn på, at den nye generation, den der ikke er emigreret endnu, er ved at genfinde værdierne fra især landbruget og de økonomiske gevinster, som en god forvaltning af kulturen kan bibringe både den enkelte person og nationen. Jeg talte om det med Anselmo Chiarli, der besøgte os i søndags ved en vellykket LambruscoLove© (tak for sidst iøvrigt til de ethundredeogseksogtyve deltagere! Og en særlig tak til mine børn, der trådte til i flok, da lambrusco brusen skvulpede højest).

Anselmo beklagede sig over, at bystyret i hans by, Modena, ikke gør nok for at tiltrække besøgende og turister. Mange er begyndt at opdage, hvilken fantastisk by Bologna er. Modena, et stenkast derfra, modtager desværre næsten intet besøg. Byen har meget at byde på og et kig på "Visit Modena"s hjemmeside (**) vil sikkert inspirere mange med sit tilbud på kunst, mad og biler.

Jeg prøvede at trøste Anselmo ved at fortælle ham, at hvis han gav et glas vin eller fem, ville jeg høre hvor mange blandt vinvennerne der var interesseret i: Lambrusco, museer, balsamico, Ferrari. Der er nok til et lang weekend i Modena. Jeg kan bede Anselmo om at organisere noget. Hvem vil med? Send en svarmail med "JA" i Emne/Subject og et par datoer, der vil passe jer fint. Jeg samler, bearbejder og vender tilbage med et muligt program.

TYVSTARTEN

I venten på "Rejsen til gudedrikkens kilde" er der rigelig mulighed for at tyvstarte: det kan være, at det er fordi der er forår i luften, men der er flere og flere, der "prøver deres kræfter" med de atten vine i Pianeta Lambrusco. Der mangler kun en beskrivelse af vinene og den er jeg i gang med at skrive. Den vil følge elektronisk med bestillingen:

TIRELLI: SIDEN 1866

Chiarli startede som den første med at tappe Lambrusco i 1860.
I Tirelli's kontor i Gualtieri hænger der et næringsbrev fra 1866.
Begge familier har uafbrudt beskæftiget sig med Lambrusco siden.

Hvis der er nogen af vinvennerne, der er særskilt glad for Pino Tirellis vine, er de nu alle på lager:

WINE SPECTATORS 92 points

I ved godt hvor lidt tillid jeg har til de nordamerikanske vinguider. Hvorfor? Fordi det er en anden verden, med andre smags- og vurderingskriterier og andre priser. Det sidste gør sig gældende, når man kan se på forholdet mellem pris og kvalitet. I bedste fald er de ratings en vin opnår i USA et godt fingerpeg. Og 92 points i Wine Spectator må siges at være et godt fingerpeg, hvis det er en gemmeBarolo fra den gyldne år 2010 man leder efter. Her har I den til ca. den halve pris af hvad man skal betale for den i "the home of the brave".

Her er den originale anmeldelse, på engelsk: TENUTA CUCCO Barolo Cerrati Vigna Cucco Riserva 2010 Score: 92 Release Price $94 Country Italy Region Piedmont Tasting Note This is fresh, with a beam of submerged cherry and strawberry fruit. Earth and tobacco flavors add depth. Has all the elements in the right proportions, but the tannins gain the upper hand for now.
Just needs time. Best from 2020 through 2036. 400 cases made.
–BS

WINE SPECTATOR: Ukendt dvs 0 points. VINVENNERNE: 98..... points

At der findes en verden udenfor de nordamerikanske vinguider er heldigvis en kendsgerning. Flere og flere af jer roser Pietro Majnonis Chianti Superiore og i den aktuelle årgang 2016 svarer pointgivningen til vinens pris: 98,- kr. Formodentlig den bedste øko Chianti Superiore under en hundredelap:

Ciao, Carlo

PS: Nu at markedet begynder at bugne med grøntsager, er tiden måske inde for at forsyne sig med gode olier og eddiker:

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: onsdag den 1. maj: 13:00 til 17:00
torsdag den 2. maj: 13:00 til 17:00
fredag den 3. maj: 13:00 til 17:00
lørdag den 4. maj: LUKKET
søndag den 5. maj: 13:00 til 16:00: Smagning af bl.a. Tirellis nye vine

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5