Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.04.2019 Minus pasta !!!

Kære Vinvenner,

"Det er lige den type vin, jeg ville elske at kunne bestille på en restaurant: dejlige vine, ikke gennemtærskede navne og rimelig pris." Kunden, en ny en, endte med at købe en flaske af hver af Vesuv vinene fra De Falco. Det inspirerede mig til en prøvekasse af de samme. Jeg er sikker på, at I vil blive glædeligt overrasket engang I har smagt dem:

(Påskevine ? ja også i den grad: hvide til æggeretter og røde til lam!)

Så er spørgsmålet om man kan iføre sig følgende trøje, når man har andet i glasset end Barolo fra landsbyen Monforte. Ja, det kan man godt. Der vil sikkert blive stillet nogle spørgsmål, især hvis det er en Barolo Riserva Cerrati Vigna Cucco fra 2010 man er i gang med at nyde, men Barolo er nu engang Barolo og 2010 Riserva afkræver respekt af alle:

Trøjen kan I se ovenfor og Barolo Riserva 2010 Cerrati Vigna Cucco er på forudbestilling igen herunder. "Probably the best beer, ups Barolo"....." Nej, ikke den bedste: der findes andre, der er lige så gode, næppe dog nogen der er bedre:

MANGELVARE ?

Barolo er der nok af men god Chianti på bast? Og når jeg skriver "god Chianti", så mener jeg rigtig god Chianti i den kvalitet, som i er vant til, fra Sticcianos 2017 i 2 liter til Pietro Majnonis Superiore. Jeg har bedt Pietro om at skaffe mig flere kontakter, mens vi venter på Sticcianos vareprøver af årgang 2018. Ham Pietro har ikke megen vin at rutte med: af hans 15.000 flasker Chianti 2018 ryger de 10.000 til Frankrig og selv med al jeres forkærlighed for den gode Chianti kan vi ikke fortænke Pietro i at ville skaffe lidt hård valuta til sin kasse. Hans slet skjulte stolthed, at vinen havner i Frankrig, gør ikke tingene bedre for os.

Naturligvis insisterer jeg og efter lidt måske overdrevet fortælling om jeres skuffelse, grædende vinvenner, triste skovture, nøgne webergrill, har han indvilget i at tappe 300 halvanden liter bast af sin Superiore 2016. Da jeg ved, at der er mange af jer, der er glade for bastflasken, kører jeg denne sending som forudbestilling. Der er ikke nogen besparelse at hente, men så kan I sikre jer jeres foretrukne vin. Herover i et af sine rette elementer til maccheroni al pomodoro. Årgangen på billedet er 2015, fordi 2016 er jo ikke hjemme endnu:

EN FORUDBESTILLING DER VIL NOGET: RISERVA 2014 Montebetti økoChianti DOCG

"Mørke bær, saftig, rund med passende bid: den vil snildt kunne klare rødt kød og hårvildt af alle slags. Også solo, serveret ved 15-17 grader er den en lise. Rost af alle dem, der af smagt den". Mange vinvenner har smagt Montebetti Riserva 2014. Nu restparti til en kærligt reduceret pris. Det er lidt af jeres skyld: vinproducenterne følger med i mine ugemails og ser, at forudbestillingshalløjet er ved at gribe om sig. De sender gode tilbud: denne gang på restpartiet af en virkelig god Riserva. Resten kender I:

DET HASTER IKKE, MEEEEN....:

Fristen for forudbestilling af vinene fra Podere Fortuna er fredag den 26. april. Påsken skal lige "overstås" først, men der er mange vine, som har tiltrukket sig jeres totale opmærksomhed. Og det med rette: pinot nero i verdensklasse og en hvidvin på pinot & chardonnay, der vil opfylde jeres drømme om hvidvin:

OG SÅ ER DET MINUS 14 dage til LAMBRUSCOLOVE©. MINUS PASTA !!!

En god vinven spurgte, om der er reduktion på prisen, hvis man ikke ønsker at spise pasta'en. Hvem siger nej til en god tallerken pasta? Nå, jeg havde ikke tænkt på det før og ja, nu er der mulighed for at tilmelde sig til en reduceret pris, selv når man ikke ønsker at spise pasta'en ved smagningen:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGER Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: søndag den 14. april: ÅBENT 13:00 til 16:00 Udskænkning af Mutina, Gala, Medaglie og hvide fra Maso Thaler
mandag den 15. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
tirsdag den 16. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
onsdag den 17. april: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 18. april: Åbent for afhentninger efter forudgående aftale på 4585 1978
fredag den 19. april: Åbent for afhentninger efter forudgående aftale på 4585 1978
lørdag den 20. april: Åbent for afhentninger 15:00 til 17:00 Tillykke Marco !!!
søndag den 21. april: LUKKET God Påske! Buona Pasqua !
mandag den 22. april: LUKKET Buona Pasquetta !

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7