Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

18.03.2019 CORINTO NERO: en sjældenhed fra Middelhavet

Kære Vinvenner

Denne vin er en sjældenhed. Derfor jeres "first choice" En lille klenodie som jeg er meget glad for at kunne præsentere for vinvennerne. Producenten, Paola Lantieri fra øen Vulcano må have en forkærlighed for det dybe Nord, fordi jeg har fået tildelt 240 flasker dvs en fjerdedel af hele produkltionen, som kun er på 950 flasker.

Læs lige vinens "generalieblad":

Corinto Nero IGP Salina Rosato (rosé)
Årgang 2018,
Alkolstyrke: 12% alcohol,
Sulfitter : 40 mg/liter
Produktion: 1.100 kg/druer, ialt 950 flasker á 0,75 liter
Druer: 100% corinto nero, høstet den 21. august 2018.
Holdbarhed: ultimo 2021.

DRUEN: GRÆKERNE IGEN

Allerede i året 75 af vor tids regning, blev denne drue beskrevet af Plinius den Ældre: " små druer, med tyk skind og små klaser, der afgiver megen saft" Som navnet Corinto siger, stammer druen fra Grækenland som er idag verdens største producent af denne drue. Ikke så meget til vin men som spisedrue: ordet korender - og engelsk currant - er blot en forvrængning af Corinto. Druen dyrkes over hele Grækenland men det tog navnet fra afskibningshavn, netop Corinto. Lidt på samme måde som Malvasia tog navnet fra afskibningshaven : Monemvasia.

Corinto Nero er en robust drue, så robust, at den aldrig led under angrebet af vinlusen: vinstokken trives i sandjorden, det gør vinlusen ikke. Noget corinto nero findes også andre steder på Sicilien og i Emilia Romagna, hvor den er kendt under navnet "Tarmarina". I Frankrig findes en smule corinto nero og dér er den kendt under navnet "marine noir". Endelsen"-marina" tyder på druens tilknyktning til havet og dens evne til at modstå de hård vinde, som dem der hersker på øen Vulcano og på de Æøliske øer nord for Messina på Siciliens østspids.

Corinto Nero kendes også under navne alga passera, patras currant,, niuridduzzi og passolina. Det sidste navn optræder oftest på Sicilien og er uundværlig i en af Siciliens signaturretter: pasta con le sarde. (Retten er ikke så nem at tilberede og jeg skal øve mig noget mere, før jeg kan være bekendt med at give jer min opskrift.)

Vinmarken, hvor druen stammer fra, har en syd-sydvest orientering og skråner fra 110 meter over havets overflade næsten hele vejen ned til stranden. Helt op til 1940ene var Paolas vinmark og størstedelen af vinmarkerne på de Æoliske øer, beplantet med corinto nero. Efter krigen blev produktionen forsømt til fordel for de billigere græske og tyrkiske korender men siden druen indgår for 3% til 7% i DOC Malvasia delle Lipari, plantede Paola Lantieri corinto nero på samme vinmark, Punta dell'Ufala, hvor hendes Malvasia kommer fra.

PAOLAS SIDSTE ÅRGANG

I burde kende Paola Lantieris Malvasia Dolce og Malvasia Secca. Hvis I ikke kender dem, enten har jeg været min sædvanlige distræte sælger eller har I ikke været opmærksomme på disse to små juveler fra Middehavet: to fremragende vine I burde skynde jer at bestille. Det er også de sidste fra Paola Lantieris egen hånd. Hun er 68 år gamle, børnene laver noget andet og derfor har hun valgt at leje vinmarken Punta dell'Ufala ud til en af de store sicilianske vinproducenter. Mens DOC loven tillader blandning med nerello mascalese eller nocera druerne, er Paolas vin 100% corinto nero. Hun siger, med noget stolthed i stemmen: " Il mio Corinto e' "in purezza" il forte sentore di viola che si sente al naso, secondo me, e' assolutamente tipico".

VINEN

Glem alt om jeres eventuelle aversioner for rosé vine. Paolas Corinto Nero vil omvende jer. Udover den "absolut typiske bouquet af viol" har Corinto Nero en tiltalende frisk, vedvarende smag med et harmonisk mix af blommer, krydderier og mærkbare nuancer af sort peber. En oplevelse både solo og til mange af sommerens frokostretter. Den forholdsvis lave alkoholstyrke, 12%, og den saftige elegance gør af Corinto en ret farlig vin: svært at lægge flasken fra sig......"Heldigvis" er der kun 234 flasker at gøre det godt med (der var 240 men jeg har en stor familie) og forudbestilling en fornuftig nødvendighed. Fristen er den 4. april. Mit råd er: I får som sædvanlig "first choice" og intet tvangsminimum køb, men lad være med at vente til sidst øjeblik hvis I vil sikre jer denne sjældne perle af en vin:

Ciao, Carlo

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5