Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.03.2019 Kulilte testet og knæhøj karse

Kære Vinvenner,

Ved en smagning for "absolut beginners" i torsdags blev jeg spurgt, om man kan gætte på en vins kvalitet ved at kigge på etiketten. Mit svar var et betinget ja: det kan man godt, hvis man har mange års erfaring. Det er ikke noget, der har med jeres æstetiske smag at gøre. Man skal have set mange etiketter og smagt mange vine, før man kan driste sig til at gætte en vins kvalitet fra etiketten. En god sanvittighedsfuld vinproducent vil lægge lige så megen kærlighed og omhu i plejen af vinmarken og i vinfremstillingen som i "påklædningen" af flasken.

Barolo Schiavenza 2014 og 2015 og jeres Barolo Riserva 2010 Tenuta Kukko (skrives "Cucco") på onsdag den 20. marts er to gode eksempler: hvilken Barolo ville I vælge, hvis det kun afhang af etiketten? Schiavenza?

eller Tenuta Cucco ?

Nå, begge smager rigtig Barologodt, uanset etiket og begge er vine er lovet på lager onsdag den 20. marts. Efter nogen insisteren har jeg fået tildelt nogle flere flasker af Prapó 2014 og den vil jeg lave et tilbud på ved næste mail. Efter at have gensmagt og "kontrolleret" (for nu tredje gang), dette mesterværk af en Barolo.

RIGTIGE VINANMELDELSER

Følgende anmeldelse er hverken bestillingsarbejde eller....betalt af mig:

Hej Carlo. En positiv melding her på kanten af weekend: Quona testet, hold nu fast den er lækker. Skøn frugt, rund og lækker. Elsker den. Har givet 4 1/2 stjerne på Vivino. Bast/Sticciano: Skøn trods sin unge alder. Så jeg må beklage, du får ikke kassen retur. Ha' en dejlig weekend!
(J.W.P. 15. marts 2019).

Det er den slags anmeldelser, jeg er glad for: jeres. Og de bliver opdateret i webshoppen. Kommer der en nedsabling i ny og næ, bliver den også opdateret i webshoppen.

Quona Riserva 2015 er stort set udsolgt. Ved forudbestilling og forudbetaling kostede den 159,- kr. Vivino har den til 209,- kr. Det siger noget om fordelene ved forudbestillingssystemet.

Sticciano bastflaske er simpelthen så god, at det inspirerede mig til et par løse vers: "Skænk mig nemme vine..." men så gik jeg i stå og "nøjedes" med at smage videre på denne Chianti, der er mere end Chianti: det er den unge røde vin, som alle-de-unge-røde-vine-altid skulle være:

Og som jeg sagde til vinvennen, der endte med at skrive den gode anmeldelse ovenfor: "Hvis du ikke kan lide denne Chianti, køber jeg den tilbage diskussionsløs og drikker den selv!"

SIDSTE FRIST SØNDAG den 17. MARTS FOR PIETROS MAJNONIS VINE

Chianti, Chianti Superiore, Ciliegiolo Rosato, Spareto Bianco, Tintero og Olio Extra Vergine:

OG SÅ ET PAR ORD OM FEBO.....

Hvad siger jeg? At I skal købe seks flasker? At I skal købe tolv flasker? Nej. Jeg siger køb bare én flaske eller to, bliv positiv overrasket, måske ligefrem overvældet: chancen er at I vil ærgre jer over, at I ikke købte flere, men så har I smagt en af de bedste merlot i Toscana/Italien/Europa og en holdbar en af slagsen:

Den diskrete etiket, der skriger af sol og fuldmodenhed, kan I se i åbningsbilledet:

Ciao, Carlo

PS: Titlen på denne mail skyldes, at jeg havde skrevet et par linjer om alt det, den ydre verden gør os skyldig i eller i hvert fald giver os dårlig samvittighed over. Da jeg kom til Danmark, kørte mange biler rundt med et klistermærke "Kulilte testet". Hensynsfuldt ja, men hvor kom kulilten fra: benzinen eller den stakkels bil? Idag betaler vi miljøafgift på plastikposer for at skåne miljøet, men se hvor mange fødevarer der er emballeret i plastik: er det vores skyld? Eller er der en industri, der ligefrem tjener på plastemballagen? Min mor havde altid en netpose med sig, min kone kører rundt med to store indkøbsposer og skælder mig ud, hvis jeg kan finde på at købe en plastikpose i supermarkedet: men hvorfor er det os, slutbrugere af andres beslutninger og produktioner, der skal holdes ansvarlig? Disse "dybe" filosofiske tanker om miljøproblemer som jeg dårlig nok kan forstå endsige løse, blev heldigvis hurtigt afløst af tanken om, hvor udtrykkene "knæhøj karse" kom fra? "Crescione alto fino alle ginocchia"? Det må være noget i familie med "latte fermentato largo", altså: "bred ymer"........!

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGERET SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: søndag den 17. marts: ÅBENT: 13:00 til 16.00. Smagning af Sticcianos Chianti 2017 og Langhe Rosso 2016 Tenuta Cucco
mandag den 18. marts: LUKKET
tirsdag den 19. marts: LUKKET
onsdag den 20. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 21. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 22. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
lørdag den 23. marts: LUKKET
søndag den 24. marts: 13:00 til 16:00. Olivenolie kursus og smagning. Tilmelding nødvendig.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10