Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

10.03.2019 "De små bløde" og udfasning

Kære Vinvenner,

Ironisk kaldt for "de små bløde" (mosciarelle) er de i realiteten meget hårde. Det er navnet man giver til de tørrede kastanjer. Det er en måde at konservere dem på: skal man bruge dem i madlavning, som fyld eller andet, lægger man dem i blød og så er de klar. I Rom og hele Centrumitalien kan man købe dem hos frugthandleren, på markederne eller i de butikker, der sælger tørret frugt. At de er på åbningsbilledet her, har ikke noget med vin at gøre. Det er kun rent nostalgiflip: som skolebørn købte vi dem ved kiosken, der var strategisk placeret lige ved siden af skolens indgang og solgte alskens slik: mine foretrukne var netop "mosciarelle": de var søde og de varede længe, en hel eftermiddag kunne gå med at gnaske dem bløde.

Jeg var i Rom i weekenden, så dem på markedet og kunne ikke modstå fristelsen. Må have haft nogle bedre tænder dengang: sødmen er den samme men de virker hårdere end jeg huskede dem......Det er utroligt, hvad man kan købe på mit lokale marked i mit gamle "hood": Valmelaina. Alt fra grøntsager til kaffepods i løsvægt, uden det mareridt af emballage, der svøber alt ind fra agurker til auberginer herhjemme. Valmelaina er Roms næststørste marked. Det har sin hjemmeside og er kendt for sine lave priser, således at folk fra andre kvarterer rejser dertil for at spare penge og få samme høje kvalitet. Det centrale og verdensberømte Campo de Fiori marked ligner en juvelerbutik til sammenligning. De lave priser gælder alt, også vinene: jeg kan ikke lade være med at kigge på dem. De fleste er gode enkle hverdagsvine, der sælges i plastdunke og som ikke vil kunne tåle rejsen til Danmark, men der er også altid nogle særtilbud, restpartier osv: jeg holdt op med at kigge, da jeg så et skilt "3 flasker x 5,- euro". Det var nogle mere end OK hvide og røde fra et kooperativ i Friuli: 12,45 kr. flasken! Hvad laver jeg her?.....

UDFASNING

Jeg ved ikke, om det var under inspiration fra besøget på markedet eller andet, men foråret er på vej, smagsprøver af de nye årgange er på vej og jeg også har fundet restpartier, jeg sælger til stærkt nedsatte priser. Kan ikke love dem til 12,45 kr. flasken men det er lige før. Naturligvis er alle vine drikkelige og mere end drikkelige. I kan finde dem samlet her:

Og særskilt her, hvor de får et ord med på vejen, der forklarer årsagen til udfasningen:

Dolcetto Madonna della Neve Gemma 2016

Holdbar enkeltmarks Dolcetto. Lidt bedre hverdagsvin. Drik inden sommeren 2020:

Pian del Conte Sangiovese IgT Sorbaiano 2015

Perfekt vin som dog har en ubalance i alkohol. Selv ved behørig iltning vil den første duft virke noget sprittet. Under det, er der en perfekt vin. Er i forhandling med Sorbaiano om restpartiet, hvis jeg kan få det til den pris i ser her, som jeg mener er den rigtige valuta-for-pengene pris:

Gragnano DOC Penisola Sorrentina, De Falco 2017

Dejlig og sjælden, den perfekte vin til pizza napoletana, men I ved hvordan I har det med rødvine, der bobler (og ikke hedder Lambrusco). Det gør mig ondt, men det nytter intet, at den står på lageret. Serveres kølig inden slutningen af 2020:

Abaco Pinot Nero Monferrato DOC 2015 Villa Fiorita

Francesco Rondolino har lige sendt nogle nye vareprøver på to andre årgange af denne Pinot Nero. Den vin, der er inde i flasken, fejler intet, absolut intet. Det er navnet på etiketten, der snyder: "Pinot Nero". Den mindste pinotnerosmagende pinot nero jeg har mødt i min karriere!

Bardolino Classico 2015 La Presa

Drik den i år inden frugten forsvinder helt. Der er noget tilbage og flere vil sætte pris på dens frugtdæmpede status:

ON THE BRIGHT SIDE

Speditøren har bebudet leverancen af bastflasken STICCIANO (billede) og af I Veronis Vine (QUONA Riserva og I DOMI).
Inden søndag kan I nå at bestille bastflasken her:

PIETROS HELDIGE SITUATION

Pietro Majnoni har endelig aftappet sine nye åregange og i år er tildelingen sparsom: det er ikke sådan, at han har fået primadonna-nykker eller er ved at gå igennem et Romaneé Conti syndrom, men faktum er at der er andre vinelskere rundtomkring i verden, og navnlig i Frankrig af alle steder, der har opdaget ham og bestiller løs.

P.t. har jeg fået en tildeling på sølle trehundrede flasker af hver af hans vine: de vinvenner, som har en forkærlighed for Pietros Chianti, må derfor ty til forudbestilling. Ikke så meget for prisens skyld (lidt at spare er der altid) men for at sikre sig de liflige toskanske dråber:

Ciao, Carlo

PS: TRO DET ELLER EJ !

Solstik eller visionær rettidig omhu? En af vinvennerne, der har en.... butik ved Aalborg, har bundet an med MUTINA: han har købt hele 480 flasker af den hjem til sig selv. Jeg måtte nok love, at hvis han ikke har fået solgt det hele inden 1. september, vil jeg købe resterne tilbage, men alligevel er jeg imponeret over hans satsning. Kan ikke lige forestille mig kødannelse, men vinvennerne i Aalborg og omegn vil finde gudedrikkken MUTINA 2018 hos Superbrugsen i Svenstrup:

HVORNÅR KOMMER MIN FORUDBESTILTE VIN ?

ÅBNINGSTIDERNE PÅ LAGERET SKOVLYTOFTEN 1, 2840 HOLTE:
I mange tilfælde kan jeg være på lager uden for følgende normale åbningstider:
send en mail eller ring gerne 4585 1978 for nærmere aftale.

IDAG: søndag den 10. marts ÅBENT for alle: 13:00 til 16:00
Olivenolie: minikursus og smagning. Kun for tilmeldte.
mandag den 11. marts: LUKKET
tirsdag den 12. marts: LUKKET
onsdag den 13. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
torsdag den 14. marts: ÅBENT 14:00 til 17:00
fredag den 15. marts: ÅBENT: 14:00 til 17:00
lørdag den 16. marts: LUKKET
søndag den 17. marts: ÅBENT: 13:00 til 16. Smagning Chianti DOCG Sticciano Bastflaske 2 liters

WEBSHOP!

WEBSHOP