20.01.2019 Pietros luksusproblemer og 2 liter bastflasken

Kære Vinvenner,

Det er et godt eksempel på, hvordan det kan gå for kvaliteten: efter mange strabadser og ture op ad bakken, kommer der en skønne dag, hvor alle vil ha' den, kvaliteten, og der er ikke nok til alle. Jeg ville næsten lade det stå på italiensk, fordi Pietro Majnonis forklaring på spørgsmålet om, hvorfor han ikke kan levere vores kære to liters blastflasker i år, er simpelthen skøn:

"1) Det er lykkedes mig at aftappe og sælge næsten al den vin, jeg fremstiller.
2) en fransk importør køber 80% af min Chianti og ville gerne købe mere.
3) på den negative side i både 2017 og 2018 har jeg høstet lige præcis det halve af, hvad jeg gør i en mængdemæssig god årgang som fx 2016."

En FRANSK importør! Er der plads til flere fjer på Pietros hat? Nå, men Pietro har anbefalet sin gode ven Alessio fra Fattoria di Sticciano. Pietros anbefaling var i og for sig nok, men vareprøver blev alligevel sendt. Modtaget, smagt, og supergodkendt! "Super" fordi Sticcianos Chianti er lige så læskende god som Pietros oNår vi taler om forudbestillinger, er det mig magtpåliggende at genopfriske Massimiliano Calabretta. Hans vine blev fanget mellem jul og januar og har ikke modtaget den respons jeg ved de får, når jeg er lagerførende. Massimiliano Calabretta fremstiller nogle af de mest personlige og velsmagende vine fra Etnas skråninger. Vine fra små parceller, som familien har ejet i generationer og som dyrkes mhp. lavt udbytte og høj kvalitet. Den mest sælgende indtil nu har været hans Pinot Nero: allerede den, ville være en god grund til at sætte tænderne i disse veritable håndværksvine:g en tand fyldigere: I bliver overrasket over, hvor godt den smager. I behøver ikke vente på sommeren, skovture, grillaftner, bryllupper, fødselsdage og alle de andre festlige anledninger I plejer at tømme bastflasken til: forudbestilling starter nu, med min, Alessios og især Pietros velsignelse:

CALABRETTAS ETNA VINE OG I VERONIS ØKOCHANTI

Ligeledes udløber fristen også søndag den 27. januar for at sikre sig de lækre Chianti fra I Veroni til en opsigtsvækkende rimelig pris:

I Veronis vine er økologiske og Massimilianos vine kunne snildt bære etiketten "naturvine" (hvis sådan en benævnelse fandtes: det gør den bare ikke) og netop om naturvine handler årets første smagning:

NATURVIN: SKAL VI VIRKELIG BRUGE VORES TID PÅ DET?

Distant Friends, der higer efter en højere forståelse af fænomenet og ikke kan klare sig uden at have smagt disse skønne frembringelser, kan samle otte ligesindede artsfæller for at splejse beløbet og bestille følgende studiekasse, som jeg gerne og prompte sender uden fragtdebitering:

PÅ DEN PENIBLE SIDE

Januar må virkelig være en ultrahvid måned, hvis den stakkels vinhandler her tvinges til at lave tilbud selv på Lykkekasserne:

Og dermed basta!

Ciao, Carlo