![]() |
Har I haft en god jul? Har I fået de gaver I ønskede jer? Har I nydt de vine I kan li'? og vigtigst: har I været sammen med de mennesker I ønskede at være sammen med? Håber så.
Man kan sige hvad man vil, men julens magi er svær at komme udenom, selvom man skulle ønske det. Det hele roterer om den lidt spøjse historie om en jomfru, der først sad i løn, men som pludselig bliver svanger, statskassen i Rom der fattedes penge og derfor skulle folk tælles i mandtal, familien Arimatea, der skulle rejse tilbage til fødebyen Betlehem og alt var optaget, så Guds søn skulle fødes i en krybbe (sikke en far!)
Palestinensere, jøder og arabere hele bundtet, men hvem løber af med historien? Katolikkerne! Vi er verdensmestre, når det gælder historier fra de varme lande og når det gælder om at bygge kristne begivenheder ovenpå hedenske festdage: som kirkerne i Rom, bygget over romerske guders templer. Sådan skete det for vintersolhverv omkring år 400 af vor tidsregning: lysets fest blev til Jul og festen fortsætter hele vejen til Santaclaus og Rudolf med den røde tud. Julen har sikkert kostet mange penge men som min saglige far sagde: "Lige meget hvad det koster, bare børnene har det godt!" De momenter, der måtte have været, af personlig fordybelse i troens givende ro og fred, er nu et par dage bag os, gaverne skal byttes, og forberedelserne på fejring af det nye år starter. Nu er det for vinhandlerne i hvert fald "back on the chain gang". Lad os starte med:
Egentlig ville jeg gerne skrive om Riserva 2014 fra Montebetti, en Chianti fra bakkerne omkring Firenze, som vi drak både juleaften (av! Sgavata og Caveriól blev på bordet) og igen på juledagen: den beskrivelse vinen får i webshoppen passer perfekt, men først er det mig magtpåliggende at citere en mail, jeg fik fra en god vinveninde:
"Kære Carlo,
jeg er ikke meget for at give dig ret, for så har jeg jo implicit uret - ikke nemt for en kvinde at indrømme....
Og det er især en svær kamel at sluge, når det gælder Piemonte, den største vin-udfordrer til mit elskede Toscana!
Men ok, ok, ok, ret skal være ret, og du har jo ret: Langhe Rosso 2016 er en - overraskende - dejlig vin. Ligetil, hamonisk og meget sympatisk.
Mon jeg så får fred for at høre om den nu.
(L.A.C. 23. december 2018)
Hun skal nok få fred men ikke jer: vinen er her, der er rigeligt af den, prisen er skamløst fornuftig og jeg har i sinde til at udråbe den til EFTER-SCOOP, et "folkevalgt scoop". Lige nu ser det ud som om det er et veritabelt jordskredsvalg:
Indholdet af den maltrakterede tomme flaske i åbningsbilledet vil behage mange og sikkert alle toskanofilere og Chianti-elskerne. Find den økologiske og yderst velsmagende Chianti Riserva 2014 Montebetti her:
Ellers står det på bobler og selvom I ved, at hos mig er boblerne lig med Lambrusco, så er der på lager også et par Metodo Classico, der ikke vil være "de små" i dyrere boblesammenhæng. De hedder Quinto Passo og Edmund Mach: find dem blandt de andre mousserende vine her:
![]() |
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|