![]() |
....søndagsmæsker vi os i Brunello med det mundrette navn, årgangene 2012 og 2013, med Sarnum 2015 i magnum og med en Barolo di Serralunga 2014 Tenuta Cucco: den sidste er ikke blot en "kødanner" men også et rent og skært investeringsobjekt (*). Men siden livet er - ak! - andet end klassiske rødvine, er jeg involveret i disse dage men en long distance dyst med min gode ven Paolo, som bor i Rom. Emnet er "zucchine fritte" og hvornår kommer man eddike i dem, i de pandestegte courgetter altså.
Jeg har det med madlavning lige som med vin: "keep it simple". Find topgode ingredienser og lad være med at ødelægge dem med for megen kokkerering. Min fremgangsmåde - det ville være for meget at kalde den en opskrift - er følgende. Ingredienser: courgetter, gerne de små men alle typer kan bruges, olie, salt, en smule mynte (kan med fordel hakkes ind i saltet før saltet strøes på courgetterne). Sæt panden på max. blus. Hæld en mistanke olie på, virkelig lidt. Begynd at skære courgetterne i rondeller, de fleste så tynde som muligt og engang imellem nogle lidt tykkere. Rør godt rundt, strø saltet på, evt. lidt mere olie, hvis I synes, at courgetterne er ved at brænde for meget på. Når I er færdige med at skære rondellerne direkte ned i panden, vil de første være mere stegte og de sidste endnu have et halvråt bid. Hæld en smule eddike på og servér.
Jeg ringede Paolo op for at høre, om jeg skulle hælde eddiken i til sidst, som jeg plejer at gøre eller om den kunne hældes på midt under stegningen. "Hvad for en eddike?" spurgte Paolo. Så fortalte jeg ham, hvad jeg var i gang med at lave: "zucchine fritte", pandestegte courgetter, lige som min mor lavede dem. "Din mor vender sig i graven: det er noget helt andet du laver".
Nå, lige som man troede, at man lavede comfort food med gourmet minder fra det gamle land. Jeg synes nok, at mine zucchine smager fremragende men "...fortæl mig så hvordan de ellers skulle laves...".
Paolo siger: "Skær courgetterne (zucchine) i rondeller, som du gør. Stil dem i et dørslag og strø dem med groft salt. Efter to tre timer - alt efter mængden - har de tabt det overskydende vand. Når de er klar, stil courgetterne på en tallerken ved siden af panden: "Har du en god olivenolie?"
"Paolo: den olivenolie jeg bruger er mindst to gange så god som den fra din vanrøgtede olivenlund."(**) "OK: tag en pande med høj kant og fyld et par centimeter olivenolie i, lige som om du skulle stege pommes frites. Når olien er varm, tilsætter du courgetterne til stegning. Giv dem tre-fire minutter og tag dem ud med en hulske. Stil dem i en skål. Imedens har du forberedet en marinade bestående af eddike, hvidløg, chili og salt plus to spisesker af den olie, som courgetterne har stegt i. Mængden af eddike er en smagssag, men det er det eneste tidspunkt du skal bruge eddike: den skal bide sig fast i courgetterne uden at ødelægge grøntsagens delikate smag. Det samme gælder hvidløg og chili: efter behag. Nu stil det hele i køleskabet og vent fireogtyve timer.
"Det har jeg ikke tålmodighed til, desuden gjorde min mor det ikke: tilberedt og spist samme aften. Paolo mente, at jeg måtte huske forkert, så vi lod sagen blive hængende uafgjort og hver so bedst om sine courgetter. Paolo lovede dog at lave retten til mig næste gang jeg er i Rom. "Tak men jeg ville helst, at vi laver zucchine ripiene, fyldte courgetter, hvor fyldet består af rasp, tunfisk og zucchinis eget "kød". Det hele i tomatsauce. En af min mors hofretter. "OK, men jeg laver dem - så er vi sikre på, at din mor får lidt hvile i sin grav..."
Som I kan se fra åbningsbilledet, er det med vilje, at jeg har valgt en anonym flaske, uden etiket. Drik hvad I nu bedst kan li'. Til min udgave af retten ville en ikke alt for krydret hvidvin passe fint. Ufadlagrede Vermentino, Verdicchio og måske en Pecorino. Paolos udgave kan klare en yngre kølig rødvin: en Chianti, en Merlot, måske en ung Ciró. Måske med lidt ost og et godt stykke brød kunne man dristes til at servere en flaske Barolo Riserva 2000 "TRE NASI". Læs hvad en god vinven skrev forleden:
"Hej Carlo, Har her til aften drukket en Tre Nasi årgang 2000 sammen med S.H. Vinen var god, men tæt på at være færdig (over the hill). Dog stadig glad for købet! God weekend! Jakob"
Skal jeg vente på, at vinen dør på mig? Nej! jeg hakker et pænt stykke af prisen og gemmer et par flasker til mig selv, for etikettens skyld, en af de tre næser er jo min egen:
![]() |
For dem af jer, der ønsker at kunne nyde gode Piemonte vine, til zucchine fritte og meget andet i hele den kommende tid, er der stadigvæk en meget fin pris på Barbera Superiore 2014, Nebbiolo Langhe 20124 og Langhe Rosso 2014. Distant friends og alle, der ikke har smagt på vinene, kan være rolige: flere gode og kritiske vinvenner har smagt på vinene og blåstemplet dem her på lageret de sidste par søndage. Blåstemplingen gjaldt alle tre 2014. Find alle vine her og tøv ikke med at bestille. Som en af vinvennerne, der besøgte os i søndags sagde: "Her kan supermarkederne ikke være med!"
Der har været de sædvanlige "distræte" vinvenner, der har spurgt, om de kunne nå at bestille Montebetti. Eller vente til at de kom tilbage fra efterårsferie. Linket var jo væk - computerens timer bestemmer det - men det er nu gen-aktiveret og fristen udsat:
Er I lige så utålmodige som jeg er og er vilde med gode Chianti? Der er på lager de sidste 96 flasker af Pietro Majnonis Chianti Superiore 2015. Det er nummer tre og fire fra højre på nedenstående "gruppefoto". Utrolig hvordan Pietro kan fremstille så gode vine til så en fornuftig pris.....:
![]() |
< Forrige | Næste > |
---|