![]() |
Kunden havde lige været på ferie i Toscana og sagde: "Jeg vil gerne købe en kasse Sorbaiano 2010". Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på, da jeg svarede: "Det har vi ikke". "Jo, det står i din webshop." Vi er ved at rykke rundt for at få plads til alle de gode nyanskaffelser og det tog mig det bedste af et minut for at realisere, at kunden spurgte om Rosso delle Miniere 2010 og igen et halv minut for lokalisere (altså: huske!), hvor jeg havde gemt den. "Det er en fantastisk vin" sagde kunden. "Jo, det er den da", løj jeg en smule, fordi det var lang tid siden jeg havde smagt den, men kunden er konge og jeg så, at der var 111 flasker tilbage af den gode årgang 2010. Så er det nemt: hvis I ikke kender den, køb den: den hører til Toscanas fineste, ingen undtagelser. Hvis I kender den, ved I hvad jeg snakker om.
Åbningsbilledet viser også lidt fra Toscana. Speditøren leverede igår olivenolie og den mørkerosa Ciliegiolo: det betyder, at nu er Majnonis testkasse komplet igen og kan bestilles til glæde for gamle såvel som nye vinvenner med gratis fragt og stilfærdige gode vine og især olivenolie:
https://shop.carlomerolli.dk/produkter/34-tilbudskasser/2793-majnonis-testkasse/
Og I får ikke mere for den femøre. Ikke fordi, der ikke er vin men fordi der er for megen vin: jeg skal sortere, fotografere, kontrolsmage (det er noget vinhandlerne siger de skal) de vine der er lige kommet: to Vermentino fra Ligurien, toskanske Kappa fra Rosignano Solvay, sicilianske hedvine...åh: I skal bare være glade for, at I ikke er vinhandlere. (Nogen gange).
PS: Og hvis I er gået glip af denne her, kan det stadigvæk nås inden den 31. august:
< Forrige | Næste > |
---|