Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

18.07.2018 Årets vinoverraskelse. Sådan.

Kære Vinvenner,

Jeg havde lovet mig selv ikke længere at snakke om Lambrusco, men da den gode vinven S.F. aftalte at komme forbi i mandags for at hente sin sixpack af gudedrikken, sagde han stolt "Denne vin har fulgt mig i fyrre år". Sådan en blåstempling tvinger mig til igen at vise Lambrusco'en frem, mest som tak til denne vinven og alle jer andre, der gerne går en omvej for min, jeres, vores MUTINA:

ÅRETS STORE VINOVERRASKELSE

Ellers ville jeg have brugt lidt af jeres tid for at omtale en vin, som har været den største vinoverraskelse i år. Der skete det, at vi var i gang med at rydde lidt op i gemmerne, registrere og optælle solisterne, da vi stødte på en kasse hvidvin Ithaa Vermentino 2010. Bid venligst mærke til årgangen: 2010. "Norwegian Blu" lød min dom. Renzo Tebano, som er fra de kanter, hvor denne Vermentino kommer fra, La Spezia i Østligurien, foreslog at vi smagte den, før dommen blev eksekveret. Godt at vi gjorde det: ønsker bare at jeg havde et par hundrede flasker af den. Læs om årsagen til vores forbløffelse og entusiasme her:

Det betyder, at man aldrig skal afskrive en vin, endsige købe den før man har smagt den grundigt. Det er derfor, at jeg er lige så glad for de vinvenner, der bestiller hele kasser af samme vin som for dem, der bestiller lidt af hvert fra hele sortimentet. Det er også derfor, at jeg arbejder intenst på at tilføre sortimentet flere og flere vine. Der ligger ikke nogen ambition bagved om at være komplet dækkende for hele den italienske vinproduktion, men om at kunne tilbyde et håndplukket udvalg af vine, der har karakter og giver jer den berømte god valuta for pengene. Hvad det kunsstykke angår, er der flere og flere vinvenner, der giver guldmedalje til Tenuta Cuccos Barbera d'Alba: både den ufadlagrede 2015 og den Superiore fadlagrede fra samme år. Prisen alene er rejsen værd til lageret i Holte. Gå gerne grassat her. I har aldrig fået det så godt:

(Billedet viser den ufadlagrede 2014 Barbera, som er så prisbillig, at jeg kvier mig ved at linke det.....)

Ciao, Carlo

PS: LACRYMA CHRISTI
Speditøren har lovet de gode vine fra vulkanen Vesuvio's skråninger på lager onsdag den 25. juli:

(Webshoppen viser også to andre tilbud, nok fordi ordet "- falco" - er med: vi lader det blive!...)

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER beliggende Skovlytoften 1, 2840 HOLTE:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: onsdag den 18. juli: ÅBENT 13:00 til 17:00
torsdag den 19. juli: LUKKET
fredag den 20. juli: 13:00 til 17:00
lørdag den 21. juli: LUKKET
søndag den 22. juli: 13:00 til 15:00

Åbningstiderne for resten af juli måned følger senere: vi holder IKKE ferielukket.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9