Kære Vinvenner,

Jeg havde lovet, at juni ville stå i La Battagliolas tegn. Efter en kort konference med producenten blev vi enige om en "accurata promozione". Først et par ord om gården, som jeg har importeret fra siden dengang Alberto Salvadori valgte franskklingende navne for sine vine. Kan I huske "La nuit Rosé"? Det tog lidt telefonskænderi og trusler om at droppe importen: lige meget hvor godt vinen smagte, ville jeg ikke sælge en vin med det latterlige navn. Det var lige ved at gå galt, for begge parter, men heldigvis fik jeg uventet støtte fra Salvadoris datter, Beatrice, der tog affære og restylede hele molevitten: etiketter, karton og det man kalder "the corporate image". Til den udskældte vins ære,"La nuit Rosé", skal det siges, at for en måned siden trak vi en flaske op af årgang 2010 (2010!) og den smagte ikke bare godt men forbløffende godt.

HOLDBARHED

Alberto Salvadori skoser og driller mig, fordi jeg importerer Lambrusco fra Chiarli. I må forstå, at der er en del slet skjult jalousi Lambrusco producenterne imellem, mere end i noget andet vindistrikt måske. Hvad skyldes det? Jo: Lambrusco har altid været en billig, noget "desset" vin med kooperativerne og de store navne som bannerførere. Chiarli er nok den største privatproducent og nu, at Lambrusco er ved at vinde status som en seriøs vin, får de små producenter, som Battagliola er, svært at få lebensraum. Så er Chiarli, hvis vine fås i alle supermarkeder, tankstationer og autogrill langs motorvejene i Italien, den store skurk. Jeg påminder Salvadori og andre, at Chiarli har hele spektret af produktionen fra de billige vine fremstillet på tryktank til de ægte "metodo ancestrale". Hvorfor jeg kalder Chiarlis metodo ancestrale for "ægte", må vi vende tilbage til, da der i Danmark begynder at være en del "uægte" metodo ancestrale på markedet, dvs Lambrusco hvor boblerne danner sig i flasken modsat de vine, hvor boblerne dannes i tryktank.

DET MED PRISEN

Når Salvadori, der tjener sine penge bl.a. ved international transport af værdier, bliver ved med at drille mig med min MUTINA og andre af Charlis vine, nævner jeg sådan en passant den store forskel, der er mellem de to prislister. "Ja men vores vingård ligger på bakkerne omkring Modena, udbyttet er lavere og kvaliteten af vores grasparossa druer højere end den, der produceres på de store flade vinmarker mellem floderne Secchia og Panaro. La Battagliola betyder jo "Vingården med terrasserne". "Ja, ja, tutto vero," svarer jeg, "det skal nok passe, men vinvenner her er ikke interesseret i geologi: blot i pris og kvalitet. Hvis du vil gøre dine vine mere kendte, er der kun én vej: promozione!" Salvadori overraskede mig noget fordi han sagde ja, men han tilføjede at det skulle være en "promozione accurata".

NÆSTEN HELE JUNI

Hvad mente han med det? At jeg ikke skulle slagte priserne, at det ikke skulle være et brandudsalg? Han efterlod valget til mig og han ville ikke give mig nogen rabat, men en bonus på de flasker, jeg fik solgt over en vis periode. Og prisen på hans Lambrusco skulle ikke være billigere end "din kære MUTINA" fra Chiarli". Vi aftalte at det skulle være fra den 1. juni til Sankt Hans og nu skydes ballet i gang: La Battagliolas høje kvalitet fortjener jeres udelte opmærksomhed, både hvis I er til Lambrusco og især hvis I ikke har prøvet Lambrusco før:

WINECLASS: en anderledes smagning

Jeg har ladet mig involvere i følgende arrangement og jeg har på fornemmelsen, at det vil blive sjovt. Vinundervisning og "ekspertkommentarer" om italienske, franske og danske vine! "Ekspert" er sat i gåseøjne, fordi det er mig, der skal kommentere franske vine!.....Tre af WineClass' underviserne (se hvilke herunder) præsenterer sig og giver dig et indblik i deres undervisning. Men det skal ikke være snak det hele, så underviserne får også en praktisk prøve:

Zac Brierly, en ung, ambitiøs ønolog fra New Zealand og ansvarlig vinmager på Dyrehøj Vingård bedømmer en af mine vine af ukendt (ihvertfald for Zac) oprindelse. Yours truly har det med vine, der dyrkes udenfor Italiens grænser, på samme måde som en vis kejser Diokletian (*): jeg skal bedømme en af Nana's fine franske vine. Og Nana Wad, kendt dansk sommelier og vinskribent, med stærke præferencer for italienske, franske, spanske og andre vine fra de varme lande har ladet sig overtale til at smage en dansk vin fra Dyrehøj og bedømme den. Ingen kan på forhånd sige, hvordan det kommer til at gå... Men i løbet af bedømmelserne kan I følge med i det smagetekniske skema fra WineClass, og se hvordan vi tre docenter vurderer vinene. Bagefter er der regulær smagning, hvor jeg har samlet lidt rødt guf fra Piemonte og gode hvide fra Trentino Alto Adige:

Ciao, Carlo