Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

28.02.2018 Skrivetorsk: min og Alessandros

Kære Vinvenner,

Jo, Parmigiano Reggiano er kommet, kvaliteten er den sædvanlige høje og "kilen" aka "klumpen" kan bestilles i webshoppen ved hjælp af linket nederst i mailen.

Jeg ville have skrevet noget om vinpriserne: det er pudsigt men i løbet af de mange foredrag og vinsmagninger, jeg holder - sidst Wine Class kursus i onsdags - er der altid spørgsmål om DOC-lovgivning, årgangene, druerne, men aldrig om priserne, hverken de danske eller produktionspriserne i Italien. Jeg havde endda fundet en fin titel: "Hvis prisen er lødig, er rabatten unødig" men det må vente, fordi jeg - mens jeg tog billedet af Parmigiano Reggiano - blev opmærksom på en stor brøler. Mere om det også nederst i mailen.

OG FOR AT ØDELÆGGE JERES DAG....

....men ikke jeres ganer eller jeres pengepung, fik jeg en opringning fra Alessandro Brogi, Podere Fortuna. Han ville hilse og gerne vide, hvorfor salget af hans ASSIEVE 2015 var gået i stå. "Alessandro, du bør vide, at januar og februar er nogle meget stille måneder for vinbranchen. I Danmark anyway. Så er der vinterferien, som folk sparer op til og så når de kommer hjem har de brugt alle pengene på feriestederne og hvem kan klandre dem?....Jeg har erklæret ASSIEVE som SCOOP og endda valgt den som julevin, men jeg tror, at den sidste prisstigning sikkert har skuffet de trofaste ASSIEVE-kunder..."

"Hvad for nogen prisstigning? Jeg har holdt prisen uændret, som du har plaget mig med, jeg skulle gøre".

"Uhmmm sagde jeg: Måske var det din intention, men fakturaen siger noget andet....."

Godt at jeg ikke er alene om at blive forvirret. Alessandro ville checke sagen og ringede en lille time senere. "Du har ret undskyld: rabatlinjen udeblev. Prisen ER uændret. Jeg sender dig en kreditnota og du lover at skubbe vinen til den gamle pris. Ellers får du ikke nogen MCDLXV næste gang..."

Som sagt så gjort:

SARNUM OG LENÒS

Vinene er nu kørt fra Lucarelli. Jeg har vovet pelsen og bestilt lidt ekstra af Husets andenvin LENÒS. Kombinationen af sangiovese og vernaccia nera giver en vin, hvor de to druer supplerer hinanden på perfekt vis. Jeg kom til at smage vinen igen under min "arbejdsweekend" og kan kun anbefale vinen på det varmeste. Eneste råd jeg vil tilknytte er, at vinen skal have luft, gerne en time i en karaffel eller en halv dag i den flaske, hvor proppen er taget af:

OM SKRIVETORSK

Den Pian del Conte, der tilbydes i forudbestilling til en virkelig opsigtsvækkende lav forudbetalingspris, er IKKE 2010, som jeg havde skrevet men 2015, som I ser på billedet ovenfor. Jeg må have været forvirret og været fokuseret på Rosso delle Miniere 2010, eller også er det bare..... alderdommen. Beklager!

Jeg har nu tilskrevet alle, der har forudbestilt, for at forklare fejlen. En fejl som Sorbaiano desværre ikke kan afhjælpe, siden Pian del Conte 2010 forlængst er udsolgt hos dem. Den vin, de havde tilbudt, er Pian del Conte 2015: ren sangiovese, økologisk, fra en velsignet årgang, som også bevises af den fyldige krop og de naturlige 14,5%. Jeg har smagt den og kan kun sige, at den er mindst lige så god som 2010eren og har naturligvis holdbarheden til sin fordel: 2015 til 2025-27.

En årgang, der nemt kan spise kirsebær med de store toskanske sangiovese og med de bedste fra nabodistriktet Bolgheri. Hvis I hører til dem, der altid venter til sidst med at bestille, så husk at fristen udløber søndag den 11. marts klokken 20:00.

"DESIGN FOR LIVING"

Apropos 2010eren var en god vinven, der skrev: "Hej Carlo, Enten er det ikke Pian del Conte 2010 du sælger eller også har du ikke et foto af vinen. I sidste tilfælde kommer etiketten af den sidste flaske, der ligger trygt og godt i min kælder. Mange hilsner, Peter".

Mit prompte svar: "Hej Peter, Tak for din mail. Det er fordi du har glemt eller ikke kender mundheldet "Når vinproducenterne keder sig, restyler de deres etiketter". Den du viser er den tidligere etiket. Den blev restylet efter den endnu ældre, som er faktisk den, der blev taget i brug igen......" Og dengang kostede vinen det, den mindst burde koste idag, 155,-: men takket været Brexit er forudbestillings- og forudbetalingsprisen kun 98,50 !

Ciao, Carlo

Ups ! Parmigiano Reggiano:

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: onsdag den 28. februar: 14:00 til 17:00
torsdag den 1. marts: 14:00 til 17:00
fredag den 2. marts: 14:00 til 17:00
lørdag den 3. marts: LUKKET
søndag den 4. marts: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5