Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.01.2018 Barolo mig dit Barolo mig dat

Kære Vinvenner,

I fjor fik jeg en del skældud, fordi flere af jer gik glip af Schiavenzas gode Barolo. Derfor I år starter jeg i god tid og hvis I ønsker at modtage et tilbud på Schiavenzas Barolo 2014 og andre vine fra denne kvalitets producent i Serralunga, så send mig en svarmail med "FORSALG" i Emne/Subject. Vinen bliver først frigivet engang i juni, men produktionen hos Schiavenza er ikke af de store og tildelingerne er nøje afmålt blandt husets historiske kunder. Skriv til mig og jeg vil vende tilbage med et tilbud.

SERRALUNGA

Hører I til blandt dem, der hverken har lyst eller tid til at vente, har jeg strikket sammen det jeg kalder et rigtig godt tilbud på seks vine fra Barolo-kommunen Serralunga, "den lange bakke".

En god vinven spurgte lige før jul, om jeg anså Barolo fra Serralunga for at være bedre end Barolo fra de andre kommuner (La Morra, Castiglione Falletto, Barolo, Monforte og andre).

"Nej, der findes fremragende Barolo i hele DOCG-zonen, hver med sine karaktertræk. Det er det, der gør Barolo så spændende. Serralunga appellerer til mig, fordi vinene derfra har et strejf af friskhed, som jeg sætter pris på. I bøgerne kan man læse om "eucalyptus, mynte": nuancerne der i min gane løfter Barolo, giver den flere facetter og følger vinen i dens modning ved at udvikle sig og garantere den elegance, som jeg så godt kan li' især i de modne vine. Naturligvis kunne man fremhæve, at to af Barolos topvine, Conternos Cascina Francia og Giacosas Vigna Rionda, begge to ligger i Serralunga. Det samme gælder for nogle af de bedste Barolo-vinmarker som Cerretta, Baudana, Prapo', Gabutti, Parafada, Lazzarito, Marenca, Cerrati, Broglio, Collaretto, Ornato og Falletto, bare for at nævne de mest kendte. Dog ville det være forkert at opstille en rangliste, fordi hver kommune har sin personlighed og flere topvine at byde på: udvalget her er kun et resultat af min forkærlighed. Jeg værdsætter og drikker også gerne Barolo fra andre kommuner!"

De seks foreslåede er alle Barolo, der har elegancen som fællestræk. Det betyder, at de kan både drikkes nu og gemmes med fordel. Tenuta Cuccos Barolo har fået fine pointtal og udmærkelser. Til de første otteogtyve vinvenner, der bestiller, er der gratis fragt:

DET KAN IKKE VÆRE BAROLO DET HELE........

Nej. Desværre. Derfor har jeg også tænkt på de vine, I vil skænke til jeres gæster og venner, når de tilfældigvis kommer forbi og de ikke....fortjener at I åbner en Barolo. I Barolo skænker man naturligvis Barolo, gerne sjatterne, fra dagen før. Herhjemme har jeg stadigvæk..... til gode, at se en halvtom flaske Barolo fra dagen før. Apropos det: jeg ved ikke, hvad jeres erfaring er, men jeg oplever at flere og flere vine holder sig i god form over et par dage efter åbning.

Sidst skete det med en Tintero 2016, som vi tog et glas af over fire dage: perfekt. Man kan investere i diverse aggregater, udpumpningsanlæg og maskiner, der erstatter ilten i flasken med kvælstof og argon. Jeg kan godt se det nyttige heraf for restauranter og vinbarer, men jeg undrer mig hvor meget man kan have brug for det i privaten, når det viser sig, at vinene kan holde sig i god form over to tre dage alligevel.

ET IKKE-BAROLO JANUARTILBUD

Nå, følgende ikke-Barolo tilbud er tilegnet både de vinvenner, der gemmer og dem der ikke gemmer. Tilbuddet er i ånd med det januar rydop, som I så kærligt insisterende har efterlyst. En af mine adskillige døtre og hendes mand, der i forvejen har et sobert næritaliensk forhold til vin, holder "hvid januar". "Et tu, Brute!" Jeg tør gætte på, at der også er mange blandt jer, der gør det.

Vel, jeg ønsker ikke at ødelægge jeres sunde forsæt men vil blot fremhæve, at I ville gøre det klogt i at købe den nu med henblik på nydelse efter den 1. februar, når priserne vil være almindelige igen. På følgende kasse er priserne "ualmindelige, og i pagt med det sande ryd op er der nogle vine, som der ikke er mange tilbage af. Derfor er der kun fri fragt til de første tredive bestillere:

Ciao Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: søndag den 14. januar: 13:00 til 15:00 Vinsmagning på lageret Parmigiano Reggiano og Barolo
mandag den 15. januar : LUKKET
tirsdag den 16. januar: LUKKET
onsdag den 17. januar: 14:00 til 17:00
torsdag den 18. januar: 14:00 til 17:00
fredag den 19. januar: 14:00 til 17:00
lørdag den 20. januar: LUKKET
søndag den 21. januar: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6