![]() |
"Japanerne er helt vilde med den!" Det er rigtigt: Massimiliano Calabretta eksporterer en del af sine gode vine til Japan og USA. Blandt de mange firmaer, der i de sidste fem-ti år har købt vinjord op ad Etna, skiller Calabretta sig ud for at være én af de ældste på banen. Familien har ejet forskellige vinmarker på de bedste jordlodder i tre generationer. Det var oplagt, at jeg skulle svare: "Så lad os sælge den til japanerne" men jeg vidste, at de bureaukratiske omkostninger for så lille et parti ville have oversteget vinens værdi. Massimiliano nævnte også et par andre importører, i Danmark og i Sverige, der havde vist interesse for vinen, men det var blevet ved snakken.
"OK, jeg giver den en sidste chance og smager den med max. opmærksomhed, så skal jeg fortælle dig." "Godt, men husk, at der kan være tale om flaskevariation." I min ordbog er flaskevariation synonym med "vagt i gevær". At flere flaske af samme vin kan smage forskelligt er ikke noget odiøst, så længe vi er på den gode side af "smager godt".
For de uindviede er flaskevariation nogen man næsten kun oplever i håndværksvine: minimale forskelle, fra flaske til flaske af samme vin af samme årgang og aftapning. Det kan være et plus, der fremhæver kvaliteten: salig Bepi Quintarelli var en "mester" i denne disciplin. "Mester" i gåseøjne, fordi det ikke er noget vinbonden laver fortsætligt. Det kan være små urenheder i den ufiltrerede vin, vin fra et fad der bliver aftappet for tidligt eller for sent, flasker med lidt mere bundfald end andre. Som sagt, der kan være hunderedeogsytten forskellige årsager. Flaskevariation sker næppe i industrivine, dvs. i vine som fremstilles i hundredetusindvis af flasker: den industrielle fremstillingsproces styres efter helt andre kontrollerede vilkår.
Fænomenet har sin charme, for os der kan lide at genfinde håndværket i vinene. Dog, uanset håndværk eller industri, kan flaskevariation kun accepteres, hvis vinen smager godt. Så enkelt er det. Flaskevariation burde aldrig bruges af vinbonden og/eller vinhandleren som en bortforklaring ved en vin, der ikke smager som den skal. Så er spørgsmålet: smagte den magnum Nerello Mascalese 2003 fra Calabretta godt?
Det fortæller I mig. Nerello Mascalese kan gemmes nogle år, og selvom tretten år er mange, er der set ældre spillevende eksempler på vine med op til tyve år på bagen. Her er der to muligheder: køb med returret eller køb uden returret. Det vil sige: køb til fuld pris med mulighed for at returnere vinen og få pengene tilbage eller konverter købet til andre (af Calabrettas) gode vine, eller betal den lavere pris og lev med eventuelle flaskevariationer. Naturligvis går øvelsen også ud på at sende Massimiliano en god rapport om denne vin, så skriv endelig om jeres oplevelser. Alle kommentarer vil loyalt blive afskrevet på vinens side i webshoppen.
SCHIAVENZA, Serralunga d'Alba, Cuneo:
2015 Dolcetto d'Alba DOC
2015 Barbera d'Alba DOC
2013 Nebbiolo Langhe DOC
2011 Barolo BROGLIO DOCG
2011 Barolo CERRETTA DOCG
2011 Barolo PRAPO' DOCG
2012 Bariolo BROGLIO DOCG
2012 Barolo CERRETTA DOCG
2012 Barolo PRAPO' DOCG
2003 Barolo PERNO DOCG
2004 Barolo RISERVA BROGLIO DOCG
2006 Barolo RISERVA PRAPO' DOCG
2008 Barolo RISERVA BROGLIO DOCG
2008 Barolo PRAPO'
PODERE FORTUNA, San Piero a Sieve, Firenze:
2012 ASSIEVE Toscana IgT (80% merlot 20% pinot nero)
2014 ASSIEVE Toscana IgT (80% merlot 20% pinot nero)
2013 COLDAIA Toscana IgT (100% pinot nero)
2011 FORTUNI Toscana IgT (100% pinot nero)
2010 MCDLXV Toscana IgT (100% pinot nero)
2006 FORTUNI Toscana IgT (100% pinot nero)
2007 FORTUNI Toscana IgT (100% pinot nero)
< Forrige | Næste > |
---|