![]() |
Kan I huske den rødvin, som min søn straks omdøbte til "Gi' far ro"? Den vin som far - godt hjulpet af mor - skænkede sig et godt glas af, når børnene var lagt i seng og roen skulle sænke sig i huset? Navnet Giffarró henviser faktisk til den smukt anlagte vinmark Giffarrone, hvor Luigi Romano dyrker syrah og cabernet sauvignon. Det er de to druer, der giver liv og god fyldig lang smag til denne sicilianske røde. Da jeg præsenterede den for første gang, skrev jeg at en medsmager havde sagt "Som en Amarone med frisk frugt".
Det var for en del år tilbage, 2010 tror jeg nok. Idag kan man smage, at vinstokkene er blevet ældre, og at især cabernet-sauvignon bliver ved med at udvikle sig i retning af "elegance". Jeg skrev, at "det lidt "bamsede" udtryk er blevet rankere, mere adræt uden at vinen har mistet noget af sin solfyldte imødekommenhed. Smagen er mere vedvarende og vinen er af den slags, hvor man straks ønsker sig et glas mere".
Savnet? Ikke savnet? Nogle af jer har spurgt efter den og jeg har svaret, at prisen var røget noget i vejret, og alle de tilbud, som Luigi Romano, producenten, var kommet med, var af den art, jeg roligt kunne "refuse". Forleden ringede han ikke med et tilbud men med hele tre af slagsen: et mindre parti Giffarró i årgangene 2010, 2011 og 2012. Prisen er ikke blevet billigere, men heller ikke dyrere. Vi tyr til forudbestilling og forudbetaling og sikrer os noget af et vinkup. Årgang 2010 og 2011 stammer fra Luigis "arkiv": det antal flasker, der bliver lagt til side hvert år for at følge vinen i sin udvikling. 2012 er den senest frigivne årgang. Check hele herligheden her:
Og mens vi taler om forudbestillinger, lidt opdatering: idag eller imorgen torsdag modtager jeg jeres forudbestilte vine fra Cascina Cucco (nu: Tenute Cucco): Barbera d'Alba, Chardonnay, Langhe Rosso og Dolcetto. De vine, der skal sendes, bliver overgivet til Vingaloppen, resten kan hentes i lagerets åbningstider, som I finder som sædvanligt i bunden af den seneste mail, dvs. denne her...
Igår trak jeg betalingerne for de forudbestilte og -betalte vine fra Schiavenza: Barolo 2012, Barbera 2015 og Dolcetto 2015. Vinene er lovet på lager uge 22/23. I bunden af denne mail er der et link til den webshopside, der fortæller jer lidt om status på forudbestilte vine.
Jeg har ikke trukket betalingerne for disse tre vine. Vi giver den lidt ekstra tid. Hvorfor det? For at give de nølende, usikre, forsigtige og vægelsindede vinvenner lidt mere tid for at gøre sig klart, hvilke perler de er blevet tilbudt.
Nej, det er klart, jeg skal ikke sidde her og bare skælde ud. Noget er at forudbestille kendte, attråværdige navne som Barolo osv., noget andet er at binde sine penge til vine, som man ikke har hørt om før: hvem pokker er Moro Polo?
Polo er et almindeligt familienavn i Veneto. De fleste har hørt om en vis Marco Polo. Moro, Mauro, Maura, Maurizio er navne, man giver til børn, hvis hud er mørkløddet eller som er mørkhårede allerede fra fødslen af. Det er ikke en regel, men som regel er det sådan, at navne som Bruno, Bruna, Moro er opstået.
Denne Moro Polo, som vinen er tilegnet til, var en skovfoged, der gjorde virkelig meget for miljøet i de smukke Euganeiske bakker (udtales noget i stil med: Kolli Æv-gar-næ-j). Vinen er en hyldest til Moro Polo og en hyldest til cabernet og carmenere, når de er bedst. Det er den slags vin, som en dag vil få jer til at ærgre jer: "Hvorfor har jeg ikke købt en kasse mere?!", når den sidste flaske er trukket op og det sidste glas nydt.
Helt anderledes forholder det sig med ASSIEVE 2014: de vinvenner, der har smagt vinen i årgang 2012, har allerede skyndt sig at bestille årgang 2014 og der er nogen, der ikke har tøvet med at købe tolv, fireogtyve og endda seksogtredive flasker. De andre, der lige har købt 2012, har enten ikke "brugt op" deres bestilling eller ikke haft tid til at hente den. Derfor også for ASSIEVE 2014 forlænger jeg forudbestillingsfristen til den 3. juni 2016. I må leve med, at det er tre SCOOPS på én gang, fordi de vitterligt er SCOOPS:
Det begynder at ligne et seriøst arrangement - hvilket måske......ikke var meningen. Vi er allerede femogtredive tilmeldte og jeg glæder mig til at præsentere Chiarlis nye Lambrusco "Il Baluardo" og Tirellis velkendte (blandt Lambruschisterne ihvertfald) Faresa, Mantovano, Rubino og Rosato udover de lækre Stopai og Rosso Tirelli. Se hele programmet og bestil jeres plads her:
Til jer tørstige sjæle har far her et par vine, som vinvennerne, der har smagt dem, begynder at tale meget pænt om:
og en hvidvin, der smager forbløffende godt. Hvorfor forbløffende? Fordi årgangen og prisen på dette restparti kunne tyde på noget helt andet:
"Er min forudbestilte og forudbetalte vin kommet?"
Læs svaret her:
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/55-forudbestillinger/2253-status-over-forudbestilte-vine/
< Forrige | Næste > |
---|