![]() |
Jeg plejer at fortælle, at når italienske vinproducenter keder sig, så går de i gang med at restyle deres vinetiketter. Kreativiteten har italiensk indfødsret: hvis I kigger på vinkatalogerne og brochurerne fra halvfjerdserne og firserne, vil I finde ganske få etiketter, der ligner dem, de samme producenter bruger idag. Undtagelser? Det er typisk de gamle, etablerede, vinhuse, der har bevaret deres velindarbejdede "image", med ganske få rettelser for at leve op til lovens nye forskrifter om varedeklaration.
Hos Cascina Cucco (udtales - cirka - som skrevet i lydform i mailens titel ovenfor) keder de sig ikke. De nye ejere - firmaet blev solgt 1. januar i år - har store planer: overgang til økologisk og senere biodynamisk drift, skift af vinmager og naturligvis nye etiketter. Alt vil blive præsenteret under den årlige Vinitaly vinmesse i Verona april 2016, hvor familien Rossi Cairo, der også ejer Gavi-godset, La Raja, agter at give vinene en ny profil.
Alt meget fint, men hvor efterlader det os? Som forventeligt blev priserne også "restylet". Jeg ved ikke, om de var for lave før. Formodentligt ja: Cascina Cucco ejer i monopol vinmarken Cerrati i den eftertragtede Serralunga vinjord. Nå man vil sammenligne priserne med andre gode Barolo fra kollegaerne, bør man huske på det: at det ikke er generiske Barolo, men enkleltmarksvine med noget af den skarpeste og højeste landbrugsidentitet, området kan præstere. Det er kun dette element, jeg vil fremhæve her, fordi i alle de år, jeg har importeret Barolo fra Cascina Cucco, har I vist at kunne sætte pris på kombinationen af smag, valuta og penge.
Det er på dette tidspunkt, at man plejer at læse som introduktion til et vintilbud: "Vi har fået lov.....". Nix: jeg har været i stride forhandlinger med de nye ejere siden februar i år! I starten var de hverken til at hugge eller stikke i: jeg blev henvist til forhandling med en måske ikke særlig vinvidende men meget skrap administrator af en sekretær. Hendes sympati for vilkårene på det danske vinmarked var ikke specielt følbar. Selv om jeg påpegede, at det ikke var et par karton til privat forbrug, men adskillige tusind flasker vin jeg skulle købe, holdt hun sig fast til det manus og til de priser, som hun havde fået besked på at holde sig til.
Jeg droppede kontakten i nogle uger. Det plejer at hjælpe, lige som med katten: når du kalder på den, kommer den sjældent, når du ignorerer den, kommer den af sig selv og smyger sig op ad en. De nye ejere var ikke så orienteret om kattepsykologi og lod ikke høre fra sig. Så fik jeg en idé: hvis de skulle skifte image, hvad med at give mig et godt tilbud på "restpartierne", flaskerne med den velkendte etiket? Det gav pote. Jeg fik lov...ja, men nu er det jer, der skal træde i karakter. Det er ikke kun Barolo men faktisk alle vine fra godset!
den perfekte Barolostorm finder I her. Ren forudbestilling og Danmarks bedste, absolut bedste forhold mellem pris og kvalitet. Husk ingen hokus pokus; blot en ultralav avance for at yde en forudbestillingsrabat på detailpriser, som i forvejen er ret fornuftige, for ikke at sige meget konkurrencedygtige. Check vinene, priserne og de særlige salgsbetingelser her:
Nu er Nosiola 2014 Trento DOC atter på lager og den kan købes særskilt eller med i smagekassen på de hvide fra Landbohøjskolen i San Michele:
12%-rabatten varer til og med søndag den 9. august, det vil sige få timer endnu.
Husk dog at rabatten kun gælder den fulde detailpris: dvs rabatten gælder ikke: vine som i forvejen er nedsatte, Tilbudskasserne og naturligvis gudedrikken Mutina.
Rabatten gælder kun for vine, der afhentes og sendes i Danmark.
Rent praktisk:
Promotionen varer til og med søndag den 9. august.
Rabatten 12% bliver fratrukket herfra, når jeres dankortbetaling bliver trukket.
Betaling kun med dankort.
Hvis I selv henter: vælg optionen "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret".
< Forrige | Næste > |
---|