Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.03.2013 Danske vinbloggere

Kære Vinvenner,

Jeg satte mig ned og læste nedennævnte blog, som er ganske interessant og engageret skrevet. Ved siden af teksten var der en liste over danske læseværdige vinbloggers og jeg ville se, hvor ofte ordet “Merolli” optrådte på de forskellige sider. Jeg (mine vine altså) er stort set ikke eksisterende i den danske blogosfære. Det kan der være tusind naturlige årsager til. Tre af forklaringerne er sikkert, at udbuddet i Danmark er virkeligt stort, at italiensk vin ikke har særlig høj markedsandel samt at mange af bloggerne viser noget af det “etiketjægeri”, som er typisk for yngre, passionerede vinelskere. Lidt anderledes forholder det sig hos de svenske vinbloggers: hinsidan er Italien i det hele taget en smule mere værdsat end herhjemme, og det traditionelle forbud mod reklamer for vin har givet plads til en hel række meget kvalificerede “vinbloggare” på nettet, som tit specialiserer sig i et distrikt og går meget i dybden med det.

“VINBLOGGERDAG”

Så kan det også være, at jeg ikke har gjort nok for at “dyrke” bloggerne, og at mine vine ikke er attråværdige/gode nok. Det sidste må jeg leve med, men der kan måske rådes bod på det ved at “dyrke” vinbloggerne: jeg har faktisk tit tænkt på en “Vinbloggerdag”. På den anden side er jeg af den opfattelse, at nettet er gennemsigtighedens holdeplads, og at man ikke kan “dyrke” sig til god omtale. Jeg tror, at læserne hurtigt får færten af, om en anmeldelse sker på bloggerens eget entusiastiske initiativ eller om importørens målrettede generøsitet ligger bag. I hvert fald: hermed en indbydelse til danske vinbloggers om at sende mig en mail med tilkendegivelse af deres interesse for at deltage i en “Vinbloggerdag” eller at modtage gratis vareprøver, hvis/når lejligheden tilbydes.

“VÆLTELUNDEN” FORKLARET

Det var en mail fra producenten, Isotta Meoni, der fik mig til at skrive denne mail. Jeg modtog et link fra hende, til én som havde smagt og kommenteret hendes vin, SVOLTACARROZZE 2007 Toscana IgT. Om jeg kunne oversætte teksten.

Det var en dansk vinblogger, der havde fået vinen som gave. Det er sjovt, at producenten fra Italien skulle gøre mig opmærksom på en omtale af vinen i Danmark! Men sådan er det med internettet.

I får linket her, fordi bloggeren fremhæver nødvendigheden af, at Svoltacarrozze-vinen(*), som ikke er svovlet ved aftapning, bliver trukket op og hældt i en karaffel godt en time før nydelsen. Og at det er nydelse, det drejer sig om, bekræftes af bloggeren:

Den gode vin finder I her:

Rabatten 10% ved bestilling fra webshoppen er fratrukket.

Ciao, Carlo

(*) Mere om gårdens og vinens mærkelige navn (“Væltelunden”) her:

PS: Der meldes nu udsolgt på nogle af San Micheles gode hvide.
Listen og beholdninger finder I her:

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Fredag den 1. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 2. marts: LUKKET
Søndag den 3. marts: 13:00 til 15:00
Mandag den 4. marts: LUKKET Smagning i Rabes Have
Tirsdag den 5. marts: 14:00 til 17:00
Onsdag den 6. marts: 14:00 til 17:00
Torsdag den 7. marts: 14:00 til 17:00
Fredag den 8. marts: 14:00 til 17:00
Lørdag den 9. marts: LUKKET
Søndag den 10. marts: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP