Hvis I er blandt dem, der læser disse linjer, og ikke har købt vin hos mig de sidste seks måneder, ja, så er tiden inde for en “opdatering”: kig venligst i bunden af mailen og sig, om jeg ikke har Vinvennerne kær, selv dem der ynder kollegaerne og konkurrenterne. Det gør naturligvis ondt i min avance, sådan et tilbud, men det vil lindre jeres ganer og jeres vinbudget (*).
Den første vil nok rage de fleste af jer en smuk høstblomst, men Grundlæggeren a.k.a. Stifteren, beviser sit værd: maximum points til IL FONDATORE: Tre Glas i Gambero Rosso vinguide. Nyd godt af 10% rabat ved bestilling fra webshoppen, fordi I kan tro nej: den vil aldrig komme på vinterpris, som alle de andre Lambrusco plejer at gøre!
Jeg tør vædde på, at også BAROLO CERRATI 2008 og VIGNA CUCCO 2008 vil modtage flere præmier: nu er de på lager og jeg har købt og reserveret rigeligt. Nipbestil nu, prøv dem sammen med 2007 fra samme vinmark og glæd jer til to dejlige Barolo. Hurtig bestilling til gengæld tilråder jeg for Barolo årgang 2006 af CERRATI: det er de sidste flasker fra producenten og halvdelen af det hjemtagne er allerede solgt. I kan bestille det hele fra den seneste mail. Samme sted også tilmelding til den spændende PINOT NERO smagning den 11. oktober. Der er stadigvæk plads til niogtredive-fyrre deltagere:
http://www.carlomerolli.dk/index.php/alle-ugemails/2012/894-16092012-praemier
Som I kan se fra billedet ovenfor, var der rigget flot til i torsdags på restaurant La Vela. Vi var elleve, der havde valgt at koncentrere os om smagning og vurdering af en ny leverandør med det lidt mystiske navn “Svoltacarrozze”. Efter endt smagning kontaktede jeg producenten Isotta Meoni og fik flere oplysninger om:
Navnet: for enden af vinmarken er der en stejl bakke, hvor der ofte skete uheld: i forsøget på at passere den stejle bakke, væltede vognene, kareterne. Jeg ved ikke, om vi har lignende steder i Danmark, det tror jeg næppe, men en passende oversættelse ville være? “Vognvælter”? “Væltervogne”? “Væltelund”? Jeg ved det ikke: navnet klistrer godt til hukommelsen, men det er svært at “promovere”. Vinen til gengæld....nå, fakta:
Produktionen: er på cirka 20.000 flasker på et godt år
Druerne: 90% sangiovese grosso (godset ligger 7 km fra landsbyen Montalcino), 10% cabernet sauvignon
Alderen på vinmarken: anlagt i 1996
Fremstilling: mosten gærer på rustfri stål, vinen lagrer for to år i mellemstore egetræsfade (2.000 liter) og lagrer videre for mindst et år på flaske, før den frigives
Særkende: lavt udbytte og meget lavt indhold af sulfitter
Vi smagte alle årgange fra 2002 til 2007. Vinene blev hældt i glassene ca. fem kvarter før deltagerne kom. Blindsmagning er sjov, når man skal have det sjovt. Her skulle der evt. bindes penge og arbejde ved vinen, så det gjaldt om at vide så meget som muligt om “produkterne”. I realiteten vidste jeg forsvindende lidt om Svoltacarrozze, og godt for det for vi lod vinene “tale”.
Jeg var ret begejstret for både 2002 og 2003. Især 2002 er et skoleksempel på en særdeles vellykket vin i en årgang, som ellers ikke er noget at råbe hurra for og som har fået tommelfingeren nedad af alle vineksperterne, dem, altså, der ikke fik smagt Farnetella Chianti Colli Senesi 2002, Carmina Burana Lazio IgT 2002 og Barolo Montanello 2002 blot for at nævne tre af årgangens successer. Jeg kunne ikke finde spor af cabernet sauvignon i vinen, hvis farve var meget sangiovese-lys. Rund tiltalende smag: parat men langt fra færdig. Mere udviklet var 2003, hvis farve også tydede meget på god sangiovese. Vinen bød på en årgangs- og aldersrelateret sødme, der rundede vinen af uden nogen form for forstyrrelse af det positive smagsindtryk. Panelet var ikke helt enig med mig, og derfor har jeg kun bestilt 120 flasker af hver årgang.
Uenigheden rundt om bordet fortsatte med årgangene 2004, 2005 og 2006. Generelt fandt deltagerne for megen garvesyre i 2004 og 2006. Det kan skyldes, at det er to kanonårgange, der kræver mere tid, men det kan også skyldes, at producenten har skiftet til nye fade og det vil tage lidt længere tid, før det nye træ “smelter” i vinen. På plussiden: holdbarheden og stilen var måske årsag til, at flere blandt smagerne gav max. points til netop disse to årgange: en vin til kælderen. 2005 faldt sådan midt imellem med kommentarer, som gik fra “spændstig”, “lidt for ung, syrlig” til “frugt, sødme” til “tør, OK smag”. Selvom den er vellavet og som der netop bliver sagt “OK”, betaler vinen straffepoints til den spinkle 2005 årgang.
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1418-2002-svoltacarrozze-toscana-igt/
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1419-2003-svoltacarrozze-toscana-igt/
Den årgang, der begejstrede alle, var 2007! “Mørk purpur, fylde, sødme”, “meget stoflig”, “frugtsødme, harmonisk, gemmes længe”, “flot, smagen vælter op, lang eftersmag”, “rigtigt charmerende”. Jeg var enig og tænkte: “so ein Ding....”. Slægtskabet med Brunello kom tydeligt frem og lur mig, om jeg kunne finde noget, endsige noget generende, ved de 10% cabernet sauvignon! Hvor var de havnet? I lighed med den nu udsolgte Campi Nuovi Riserva 2007 havde jeg den fornemmelse, at jeg havde med en sikker vinder at gøre: en vin, der kommer ind fra venstre, en IgT der vil sende til tælling de fleste Brunello i prisklassen 135,- til 245,- Amen! Jeg tænkte på, at vinplanterne havde nu nået den optimale alder, tolv år: kombinationen med den flotte 2007 vinhøst, gav, værsgo’, et opsigtsvækkende resultat, et scoop, som I aldrig vil blive træt af at nyde. Nu og de næste seks, otte, ti år. På den anden side var jeg også glad for 2002, da vinstokkene kun var seks år gamle. En anden stil, naturligvis, to forskellige fortolkninger men den samme kærlige, omhyggelige hånd.
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/8-toscana/1421-2007-svoltacarrozze-toscana-igt/
Det er sjældent, at jeg sælger vine på forudbestilling; jeg kan bedre li´, at de er på lager, når jeg sætter dem til salg, men her er der al mulig grund til at være vaks ved tangenterne. Prisen for 2007eren bliver 119,- kr., men hvis I går til webshoppen og bestiller og betaler nu, kan jeg holde den på lige 99,- kr. flasken. Uden videre rabat. Levering uge 40.
Jeg har også købt 48 smagesæt indeholdende de seks årgange vi testede i torsdags. En sympatisk gave til en vinelsker men også et oplagt emne for en vinklub, vinelskere og andre Toscana-fans. Bestilles her:
(*) http://shop.carlomerolli.dk/produkter/34---tilbudskasser/1422-opdatering-/
ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Onsdag den 19. september: 14:00 til 17:00
Torsdag den 20. september: 14:00 til 17:00
Fredag den 21. september: 14:00 til 17:00 tillykke Giuliano!!!! og svigermor
Lørdag den 22. september: LUKKET
Søndag den 23. september: 13:00 til 15:00 tillykke Valentina!!!
< Forrige | Næste > |
---|