05.08.2012 Montelipa

Kære Vinvenner,

“Det må komme fra Kina: de har masser af ris”, docerede min ven, der giver den som den kreative kok men har en indbygget uforklarlig aversion over for ris, især risotto. “Nej: den kommer fra Italien, opskriften. Kineserne er kun gode til at lave børn.” “Vrøvl: uden kineserne havde italienerne ikke engang spaghetti...” “Årh, den gamle traver: der var pasta, lasagne og spaghetti i Grækenland og Italien, langt før Marco Polo nævnte dem i sin bog.” “Marco Polo? er det ikke et tøjmærke? I hvert fald var det kineserne, der opfandt spaghetti: jeg skal henvise dig til nogle kilder...” “Kilder? Det er ikke alt det, du læser i Anders And, der er rigtigt og i øvrigt hvis det er, som du siger, hvorfor har de så ikke opfundet matriciana, gricia, carbonara, aglio olio e peperoncino? Der er ikke en anstændig spaghetti sauce fra Kina: pomodori al riso stammer fra Sicilien. Risen havde de fra araberne og tomater fra den Nye Verden via Spanien, der dengang herskede i Syditalien. Ris spiller en stor rolle i det sicilianske køkken, og selv risotto alla milanese, den med saffran, stammer fra det arabisk dominerede Sicilien. Pomodori ripieni (fyldte tomater) er et lækkeri: du kan servere dem varme, lige fra ovnen, som hovedret med tilbehør af kartoffelbåde, der steger i samme bradepande, og du kan servere de fyldte tomater kolde, eventuelt som forret eller til en sommerbuffet. “At du putter risotto ind i en tomat, gør det ikke mere appetitligt....” “Det må du selv om: det er det, der er at spise i dag: ellers kan jeg smøre dig et stykke med ost og så kan du nyde dig et glas Lambrusco til”. “Lambrusco!! bvadrr: det er næsten værre end risotto!...”

Som den hensynsfulde vært jeg er, nød jeg Lambrusco’en selv og ledte efter en flaske, der ville passe til både pomodori al riso og til ostemaden: en vin der havde fylde uden at være tung, passende rund og passende frugtrig til at give tomaten noget god modstand. Alderen skulle også betyde noget, fordi frugten ikke skulle være så frisk, at den overdøvede de fine krydderier i retten. Jeg havde i huset en flaske MONTELIPA 2009 DOC, en rød fra Marche og dens druemix af sangiovese, montepulciano og lacrima di Morro klædte dagens mad på en perfekt måde.

Vinen, som stammer fra bakkerne omkring byen Macerata, i den nordlige del af Marche, har jeg før anbefalet til melanzane alla parmigiana, en velsmagende rustik ret som på mange måder er en klassiker blandt de ovnstegte grøntsagsretter og godt i familie med dagens pomodori al riso. Montelipa produceres af Villa Forano, hvis ejer er niece til vor leverandør Tavignano (Libenter 2009 er lige på trapperne!!). Årgang 2009 var en god årgang i distriktet og vinen giver optimal drikkenydelse nu. Holdbarhed: 2009-2014-15.

Bestiller I vinen fra webshoppen, kan I regne med hele 15% rabat ved køb af mindst tolv flasker:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/9-marche/1181-2009-montelipa-colli-maceratesi-doc/

POMODORI RIPIENI

Det er nu, at man kan finde de store tomater (bøftomater, danske aber o.l.) i handlen, og hvis I ikke har aversion over for ris, sender jeg gerne min opskrift: send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ROALD” i Emne/Subject.

Ciao, Carlo

(*) jamen, har I ikke prøvet den, aner I ikke, hvor fin Lambrusco kan være......:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/7-emilia-romagna/991-2011-lambrusco-il-fondatore-di-sorbara-secco-doc-/

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 5. august: 13:00 til 15:00
Mandag den 6. august: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 7. august: 14:00 til 17:00
Onsdag den 8. august: 14:00 til 17:00
Torsdag den 9. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 10. august: 14:00 til 17:00
Lørdag den 11. august: LUKKET
Søndag den 12. august: 13:00 til 15:00