Kære Vinvenner,
Jeg vil lige fortælle, at nu findes der en prisliste på hjemmesiden www.carlomerolli.dk. Lige som ovenstående roser er den pr. den 28. oktober 2008.
Det har altid budt mig lidt imod at udgive prislister, fordi de kræver vedligeholdelse og fordi de gengiver et fastfrossent billede af ens sortiment. Men jeg måtte bøje mig for manges krav om en sådan. Nej, den bedste måde at holde sig ajour med, hvad der sker her er dog stadigvæk de to ugentlige ‘ugemails’. Hvad får I ved at abonnere på mine nyhedsmail? Formodentlig mere end I har bedt om! Mailen sendes som regel hver søndag og hver onsdag med gode tilbud på vine og indbydelser til vore vinsmagninger.
Et godt tilbud, som jeg ikke tidligere har haft tid nok til at pensle helt ud i sine mange fine detaljer, er SANGIOVESE 2007 IgT Latium fra Ronci di Nepi. Nok fordi denne vin “skjulte” sig i andre tilbud (*), men i går har jeg haft mulighed for at smage den igen. Det var fordi én af jer skrev således:
“Hej Carlo,
Jeg har lovet min hustru at finde noget vin, som de kan bruge til firmaets julefrokost. Menuen er ikke traditionel, så jeg har lige anført den her:
Forret: Torsk rullet i peberbacon på jordskokkepuré, sprød rosenkål, hasselnødder og citronolie Mellemret: Rillettes af andeconfit, foie gras og parmaskinke, serveret med bagte rødbeder, grønkål og rugbrødscroutoner Hovedret: Filet af vildsvin pakket i pancetta, kartoffelpure, råsyltet græskar, æblesalsa og calvadossauce Dessert: Mørk Chokoladefudge på browniebund, vanilleis og syltede kirsebær.
Jeg havde selv tænkt på en hvidvin og en rødvin samt Moscato d'Asti til desserten.
Budgettet ligger på 55-60 kr./flasken.
Der er 60 deltagere, og der skal naturligvis være vin nok, samt mulighed for at levere overskydende flasker tilbage.
Inden de styrter ned i Netto, ville jeg høre dig, om du har nogle vine, der passer til menuen, og ligger indenfor budgetrammen?
På forhånd tak for hjælpen” og så vinvennens navn”
Min første reaktion var ren depression. Kunne det være sandt, at efter femogtredive år i Danmark (jo, det skal fejres med en god vin: vent I bare) og treogtredive år i vinbranchen var jeg kun et billigt alternativ til Netto? Jeg talte til ti, rejste mig fra stolen, og begyndte at lave aftensmad. Det gik ud over et salathoved, der blev hakket ned i fine strimler og smidt i en pande med nogle saltede kapers. Så gik jeg ud og trak en flaske bemeldte Sangiovese 2007 op. “Nåh! så god var den ikke sidste gang. God men ikke så god.” Det satte mig i godt humør. Det er set før, at et glas vin kan gøre dette. Jeg gik tilbage til tastaturet og skrev:
“Hej!
Tak for din henvendelse. Din kone vil have at jeg skal til at udkonkurrere Netto! Det var da ikke så lidt forlangt af lille mig....eller er det et tegn på stor tillid: jeg vil gøre mit bedste:
Til forretten: Pinot Grigio 2007 DOC Collio (65,- kr.) (20 flasker)
Til mellemretten: Ruvezzo Santi Dimitri (55,- kr.) (20 flasker)
Til hovedretten: Chianti Classico Luiano 2006 85,- (dog 55,- ved køb af 12)
(30 flasker)
Til tres voksne deltagere, der ikke får serveret øl, ville de angivne antal flasker passe fint. Hvis der gives øl bagefter så ville 18, 18 og 24 flasker være fint.
Moscato d'Asti har jeg til forskellige priser, men med 75,- kr. køber man én af de bedste Rinaldi 2007, og hvis I bruger dessertglas, så er 8-10 flasker nok.
Ciao,
Carlo”
Jeg ved ikke, om det er Sangiovese’ns skyld eller at jeg.... ikke svarede med det samme, men det gik op for mig, at der er nogen af jer derude, der betragter mine vine og min service på niveau med et firma, der har 393 butikker over hele landet og en vinomsætning, der ville give enhver vinimportør våde drømme. Tak.
Vinvennen har ikke bestilt endnu. Måske vælge konen Netto alligevel..... men I det mindste ved vi nu, at mine vine er konkurrencedygtige!
Ikke mindst denne Sangiovese 2007. Vinen fik følgende skudsmål og betegnelse “Kanonvin til Spot pris med 3 stjerner -” Virkelig god til prisen” - “Violet. Frisk duft med sort peber og ymer og røde kirsebær. Dejlig næse. Smagen er rund og blød med krat, peber, røde kirsebær og fast frugtysre med godt greb. Flot struktur med lette, florale toner. Dejlig mørk og fast gennem hele smagen. Slutter tanninholdigt. ***KTS 1,27“. Faktor 1,27 betyder, at det hårdtarbejdende panel hos vinhulen.dk mener, at vinen er 69,85 kr. værd; endnu en oplysning som skulle anspore jer til at bestille og foretrække mig fremfor Netto, da vinen kun koster 55,- kr.!
For at bestille en kasse med 12 flasker SANGIOVESE 2007 IgT Lazio Ronci di Nepi, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten...ja “NETTO” i Emne/Subject. Prisen er 660,- kr. Fragt fra 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet.
Ciao,
Carlo
PS
(*) Naturligvis kunne jeg også have anbefalet den Sangiovese 2007, som havde sat tingene i perspektiv, men ‘andeconfit’en’ fik mig til at vælge en vin, der var noget rundere og mere moden. Dagens sangiovese vil blive ved med at udvikle sig i en gunstig retning de næste par år (2007-2011); lige nu ville jeg mene, at alderen taget i betragtning ville den passe fint til retter med lyst kød (kalv, kalkun, kylling), retter med tomater, pølsebord og til ikke-lagrede oste. Vinen byder på det dejlige “bid” i finish, der er så madvenlig. Som bydevin, solo, er Sangiovese også dejlig især hvis serveret ved en 16-17 grader. Vinen er den yderste til højre på billedet i mailen med katten og guldsmeden: http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=439&Itemid=93
PPS
Og mens vi taler om konkurrencedygtighed, så tror jeg ikke, at dette nogensinde før er sket herhjemme: http://www.sitecenter.dk/solaia/kanonvintilspotpris175/
I den forbindelse bemærk venligst:
(1) det gode forhold mellem pris og kvalitet: de vindende Barolo vurderes til at være dyrere end deres pris (prisen 165,- burde ganges med en faktor på mellem 1,30 og 1,39)
(2) der er ikke andre Barolo i den prisklasse. Det kan naturligvis være et tilfælde men også en bekræftelse på det, som I godt ved i forvejen: at hos mig er Barolo en rødvin “der driks” og derfor skal dens prestige ligge i smagen ikke i prisen. Altså: den skal ikke koste en formue!
“Please circulate” som man siger, når der er noget, der er værd at sprede rundt blandt kollegaer, venner, bekendte, indkøbschefer og andet godtfolk!
OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte: (indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)
I DAG: Onsdag den 29. oktober: LUKKET
Torsdag den 30. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 31. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 1. november: LUKKET
Søndag den 2. november: 13:00 til 15:00
I resten af NOVEMBER MÅNED :
ændring af åbningstiderne. Se venligst mailen nu på søndag.
< Forrige | Næste > |
---|