Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

15.10.2008 Andrea Palladio, arkitekt 1508 - 2008

Kære Vinvenner,

For at undgå at det hele går op i bananer og briller, vil jeg foreslå noget, som jeg troede var en gimmick men som viste sig at være et rigtigt klenodie. Det hele starter med Luciano fra Santa Sofia, der fortæller  mig, at han snart vil frigive en Amarone, som er noget “rigtigt rigtigt specielt”.
Jeg spørger om prisen og da jeg hører den, siger jeg “Forget about it”. Og det var for et par måneder siden, da Island endnu ikke var kommet på auktion.
andreapalladio.jpg
“Glem det: den er for dyr, ingen Amarone kan koste så meget og hvis jeg skal bruge så mange penge, køber jeg en portvin: du ved godt, at jeg ikke bryder mig om de ultravoldsomme Amarone...
” Luciano lød lidt fornærmet: “Den er ikke ultranogetsomhelst. Det er en 2003, den indeholder 15% og vi har kun lavet 5.597 nummererede flasker....”.
“Com’on, Luciano: det er en fin salgsgimmick.
Hvad har du med Palladio at gøre, hvad har Amarone med Palladio at gøre: vinen var ikke engang opfundet, da arkitekten levede.... “Carlo: Santa Sofia, vort firma, har til huse i en af de mange og måske mest særprægede palladianske villaer her i Veneto, netop Villa Santa Sofia.....”.
Det var sgu rigtigt! Arkitekten havde brudt sine klassiske rødder og uden at forråde dem, havde han præsteret at forvandle en klods af en bygning til noget, der virker luftig og moderne den dag idag.
Men vinen var stadigvæk alt for dyr: for det halve kunne jeg sælge én af mine Rhagos 2004 “....og så er det ikke bare en vilkårlig Amarone: der følger en bog med, der både fortæller om Palladio og om vores villa. I bogen kan du se de etiketter, der har deltaget i den europæiske konkurrence, som vi udskrev blandt arkitekter og tegnestuer. Vinen kommer i en specialbygget trægavekasse og vi har kælet for alle detaljer. Det er ikke bare en Amarone: det er et samlerobjekt, et fint håndværksstykke vi har arbejdet i fem år på for at realisere”.
OK, tænkte jeg, lad os afsløre det bluff: “Luciano: jeg lover intet men send mig en prøveflaske og hvis jeg kan lide vinen, skriver jeg om den, men jeg bestiller kun det antal, som jeg har solgt på forudbestilling. Nul lagerføring.” Luciano må have været ret sikker i sin sag, fordi efter et par dage bankede FedEx på døren i Virum med en kasse.

Siden I nu ser kassen, flasken og bogen (143 sider på italiensk og engelsk) på billedet, kan I gætte at jeg kunne lide vinen. Mere end det, faktisk var jeg totalt imponeret! Vi er i en klasse med Dal Forno, Quintarelli, Bussola men uden at fornærme nogen, vil jeg sige at denne 2003 har en vigtig ekstra dimension: en fantastisk harmoni. De store Amarone bærer ofte præg af en ubalance i alkohol: her er de 15% totalt integreret i frugten og den superlange smag. Hvilket i øvrigt også gør vinen meget holdbar. Ikke femhundrede år som Palladios byggekunst men godt en ti-tolv år fra nu. Jeg må dog indrømme, at indholdet i flasken var ganske kortlivet hos mig: det forsvandt samme aften. Hvilket, believe it or not, sker uhyre sjældent i vort “smagelokale” og det er altid tegn på, at vinen er noget for sig.

Derfor er det uden tøven og med stor glæde, at jeg tør anbefale – og på det varmeste – denne unikke vin. Et must for arkitekterne, for inkarnerede Amarone fans og et must for alle dem af jer der snakker vin og med rette forguder de ovennævnte Amarone-Masters. I lyset af både smagen og håndværket er prisen 1.105,- kr. meget fornuftig.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “PALLADIO” i Emne/Subject.

Prisen er som sagt 1.105,- kroner for hele sættet. Bestillinger for mere end tre flasker modtages med forbehold for Husets akcept, da Santa Sofia ønsker at undgå, at vinen bliver købt for straks at blive videresolgt på auktion. Ligeledes sælges bogen ikke særskilt. Vinen vil være på lageret uge 47-48.

Bananpris? Ikke for denne vin, men I kan øve jer på den fine række Amarone, som er på denne liste:

A M A R O N E:

Trægavekasse med  Santa Sofia 1x2000 + 1x2001 + 1x2003 (Santa Sofia)  3x 0,75   885,- kr.

Amarone  "Gioé"  Cl. DOC (Santa Sofia) 2000 0,75   315,- kr.

Amarone Capitel Sant’Eugenio  DOC ny etiket (Le Ragose) 2003 0,75   275,- kr.
Amarone Capitel Sant’Eugenio  DOC gl. etiket (Le Ragose) 2003 0,75   275,- kr.

Amarone “I Galli” enkeltmark Leon . DOC (Le Ragose) 2003 0,75   245,- kr.

Amarone  DOC (Santa Sofia) 2003 0,75   215,- kr.

Rhagós Ammandorlato Rosso Veronese IgT (Le Ragose) 1999 0,75   495,- kr.
Rhagós Ammandorlato Rosso Veronese IgT (Le Ragose) 2004 0,75   495,- kr.

Og da lidt også har ret, vil jeg nævne at vor diskrete og ydmyge SCOOP Zanovello Cabernet Veneto 2006 er ved at blive opdaget ikke kun af jer men også af vinanmelderne. Rosende omtale i debedstevine.dk, selv om jeg nu ikke ville give de 108,- kr., som vinskribenten mener vinen kan være værd: den lille Zanovello kan dog forsvare sit forhold mellem pris og kvalitet helt op til en firs-femogfirs kroner. Det stemmer nemlig at den er:

“Aromatisk og velafbalanceret Næse med velkrydret elegant rank blommefrugt med diskret træ og solid mineralitet. Saftig og tobakket frugt i munden med god frugtsyre og diskret sødme ˆ delikat, aromatisk og velafbalanceret. God til svinekødsretter med sin friske syre og solide struktur”

Meget mere kan vi ikke forlange af en vin, der koster 69,- kr. vel?
For at bestille en kasse med 12 flasker af dette SCOOP send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ZANOVELLO” i Emne/Subject. Prisen er 828,- kr. (69,- kr x 12). Fragt 125,- kr. overalt i landet.

Der er intet minimumkøb. Firmaer, der har brug for 120 flasker eller mere, kan roligt spørge efter en engrospris ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ENGROS” i Emne/Subject. Eller I kan prøve jeres forhandlingsevne med lidt bananhandel... http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_facileforms&Itemid=165

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

I DAG:  Tirsdag den 14. oktober: 14:00 til 17:00
Onsdag den 15. oktober. LUKKET
Torsdag den 16. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 17. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 18. oktober: LUKKET
Søndag den 19. oktober: 13:00 til 15:00

 

Ciao,
Carlo

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP