Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.11.2006 Morbærtræet

 Kære Vinvenner!

Første produktionsår 2004: ugens absolutte nyhed kommer fra....Roma.
Endnu et bevis på at Lazio ikke står tilbage for de andre vinområder
(jo, Barolo, naturligvis, og Barbaresco, og Brunello, og Amarone og:
stop! ikke flere), når det gælder kvalitetsvine med sjæl, personlighed
og charme. "Sjæl, personlighed og charme": det var ikke så lidt!! Og
"harmoni" skulle jeg gerne tilføje. Jeg smagte vareprøven første gang en
18. august i år og fik et godt indtryk af årgangen 2004. Der var fjorten
vine, der skulle prøvesmages og i mine interne notater kan jeg se, at
jeg krusedullede fire stjerner (ud af fem) og en alkoholstyrke på 14,5%.
Smagsprøven var lige afleveret af postbudet og jeg havde haft mine tvivl
om, hvorvidt vinen skulle smages straks samme dag sammen med de andre
vine: disse maratonsmagninger, når man skal vurdere en del vine, minder
mig lidt om de der lyn-datings, hvor man kun har fem minutter for at
danne sig et indtryk af den person man har foran sig. Der kan siges
meget godt om "det første indtryk", men lidt fordybelse i både vinen og
mennesket har aldrig skadet nogen. Det var ihvertfald gensynets glæde,
der prægede min gensmagning med vinen for en måned siden: dyb
bordeauxrød, ren duft, ren smag, en del frugt, blød som en Amarone (med
sine 14,5%), rund og kødfuld lige til grænsen af det svulstige, som dog
blev undgået takket være vinens naturlige, afdæmpede tanniner. Sådan en
vin måtte jeg have.

"Tak, men der er kun knap femhundrede flasker tilbage af 2004.
Produktionen er på ca. 8.000 flasker og vi er allerede i gang med årgang
2005." Om igen: jeg fik tilsendt to prøver af 2005eren og smagningen
bekræftede de positive indtryk, som jeg havde fået af 2004eren. Fin,
klassisk og dyb mørkerød-bordeaux farve, en smule lysere dog, tiltalende
duft med noter af blomme og kirsebær. Drikkeklar, men stadigvæk med
fem-syv gode år foran sig. Producenten kan jeg mageligt besøge næste
gang jeg er i Rom. IL GELSO della Valchetta (MORBÆRTRÆET i
Valchetta-dalen) ligger i Via Formellese, lige nord for Rom, ved Cassia
vejen til Rieti og Firenze.

Hvis jeg skulle give jer en idé om vinen, ville jeg nævne Carmina
Burana. Kan I huske den? Ligesom en god Brunello di Montalcino er
storebror til en god Rosso di Montalcino fra samme hus, så kan IL GELSO
nemt beskrives som Carmina Buranas storebror: fyldigere, mere klassisk,
stram hvor den skal være stram, indbydende og åben, hvor vi forventer at
den skal være indbydende og åben. Et herligt glas rødvin som er lige som
skabt til de kommende tre fire måneders mad og vejr. Perfekt til Mortens
and og også velegnet til traditionel dansk julemad: det er de 70%
merlot, der står for det bløde og det kærtegnende, mens 20% cabernet
sauvignon og 10% sangiovese giver vinen det "skelet" og den kølighed,
som alle store vine bør have. Den sidste kølighed, der afslutter vinen,
er også den, der tillader at man kan nyde den uden at de 14,5%, som
årgang 2004 præsterer, virker tunge eller "bremsende" på fornøjelsen.
Det samme kan siges om 2005, hvor alkoholstyrken er 13,5%. En anelse
rankere og absolut mere kælderværdig end 2005eren. Altså: 2004 til nu og
2005 til henlæggelse de næste tolv-atten måneder. Flasken tager sig
iøvrigt flot ud på et hvilket som helst bord: flot og elegant på den
moderne måde uden at være pralende. IL GELSO 2004 Lazio IgT 105,- kr.,
IL GELSO 2005 Lazio IgT 99,- kr. Bestiller I efter mit forslag, er der
en introduktionsrabat på 8%:

_For at bestille en kasse indeholdende 2 x Il Gelso 2004 og 4 x IL Gelso
2005 til prisen 558,- kr. send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten *"GELSO"* i Emne/Subject._ Prisen er: 558,- kr. (2 x 105,-
kr. = 210,- kr. + 4 x 99,- kr. = 396,- ialt 606,- kr. minus rabat 8% =
557,52 kr. oprundet 558,- kr.). Producenten ønsker at gøre sin vin kendt
og er med til at sponsorere en del af fragten: fragt overalt i landet:
65,- kr. Der er ellers ikke noget minimumkøb/ /og beholdningen er ca.
500 flasker af 2004eren og ca 1.500 flasker af 2005eren. Vinen er et
godt bud på en firmagave og derfor er der udregnet en engros pris.
Forlang den ved at sende mig en e-mail med teksten "GELSO-Engros" i
Emne/Subject. ** *


KANONVIN TIL SPOTPRIS (DE GODE & DE MINDRE GODE VINANMELDELSER)*

Nu begynder consensus om årets scoop nr. 5 at tage foruroligende
dimensioner. Foruroligende for jer, der
bliver nød til at foretage et greb i lommen for at sande, om
vinanmelderne har ret eller om I er ved at gå glip af - måske - årets scoop.
Heldigvis bliver grebet ikke så dybt, da vinen tilbyder sig med en pris,
der ville gøre enhver brugsuddeler glad. Se hvad man kan få for
femogtres kroner:

Fra Carlo Merolli kommer en ny Umbrien vin fra producenten La Carraia på
Sangiovese. Den er herlig kæk og tæt med det herlige kolde islæt af kvas
og krat og frugtens massive intensitet og sødme. Fremragende til prisen
- 4 stjerner i "kanonvin til spotpris"


*Sangiovese, La Carraia* 2004 65,00 Carlo Merolli
<http://www.carlomerolli.dk> 28.10.2006 Violet. Mørk og
krydret næse med masser af kvas, sødme, ristet kaffe og modne
kirsebær. Let træ fornemmes. Ret intens i næsen. Smagen er blød
og fyldig med lille sødme efterfuldt af krydret, mørk
kirsebærfrugt, ristet kaffe, træ og ret saftig og svulstig stil.
Dejligt bid i den friske frugtsyre og en helstøbt harmoni med
fast greb og stor smag. Både det kolde krat og kvas snit og den
varme frugttyngde. Ganske komplex og ganske tæt og intens. ****KTS

Det var den uafhængige
www.vinhulen.dk's smagepanel, som udtalte de
rosende ord og hvis I ønsker at checke, om det er rigtigt eller forkert,
det de skriver, skal I blot bestille denne helstøbte vin, der vil snyde
jer på d en gode måde:

_For at bestille en kasse med 12 *Sangiovese 2004 Umbria IgT La Carraia*
send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "*5. SCOOP*"
Pris 65,- x 12 = 780,- kr. plus delvis sponsoreret fragt 55,- kr.
overalt i landet. *(E*)*_
Indikér venligst allerede ved bestillingen, om I ønsker selv at afhente
eller at få vinene leveret.

Hvis I har mange børn eller et firma, der vil forære en mindeværdig vin til Jul, _send mig en e-mail allerede nu til den sædvanlige
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "*5. SCOOP ENGROS*" i Emne/Subject. _
Flasken kan I se her:
http://shop.carlomerolli.dk/product_info.php?products_id=351
Der er ikke noget minimumkøb, blot fragten 55,- kr. for levering overalt i landet.

Når nu jeg henviser til vinhulens.dk's gode anmeldelser, ville det være fair, hvis jeg gjorde det også, når vinene ikke klarer sig så godt. Hermed gjort:
der blev foretaget en smagning over vine af barbera druen. Det var en type-smagning, dvs. uden hensynstagen til den geografiske oprindelse.
Jeg er hverken overrasket eller utilfreds med resultatet. Hvorfor? Fordi jeg køber ind efter min smag og når vi taler om Barbera-vine, foretrækker
jeg de Barbera, der har nul eller minimal trælagring. Det bliver straffet - som regel - i blindsmagninger, lige så meget som det bliver præmieret, når
man serverer de selvsamme Barbera til maden. Druen barbera kendetegnes ved at have en høj frugtsyre og næsten ingen garvesyre. For at løfte den op
til "international standard" er der to veje: enten fadlagring, helst i små fade - barriques (snart træspåner) - eller lavt udbytte og en dygtig håndtering.
Dygtig håndtering og lavt udbytte gælder også for de vine, der skal undergå lagring på barrique, men sidstenævnte kan tilføre vinen en del og rette
en smule op, hvis der er noget at rette op. Lagring i rustfri stål eller betonkar er til gengæld ubønhørligt og hverken fratager eller giver vinen noget.

Typisk for min indstilling er, at den af mine vine, som jeg bryder mig mindst om, netop pga. fadlagringen, er den der klarede sig bedst med en hæderlig femteplads! (Ruit Hora Barbera d'Alba). Den, som jeg p.t. er mest glad for, kom ind som nummer tredive ud af niogtredive vine!!! (Cascina Baricchis
Barbera d'Alba 2004). Nå: man kan ikke vinde hver gang, men måske har I lyst til at gentage smagningen i privaten og - igen - checke hvad de andre mener. Derfor har jeg sammensat nogle få temakasser indeholdende følgende Barbera-vine, nogle med fadlagring, nogle uden:

Cascina Baricchi Barbera d'Alba 2004, 82,- kr.; Ghiomo Ruit Hora 2000 Barbera d'Alba, 115,-kr.; Cappellano Barbera d'Alba 2001, 85,- kr.;
Cascina Cucco Barbera d'Alba 2005, 95,- kr.; Villa Fiorita Barbera d'Asti Superiore 2003, 82,- kr.; Villa Fiorita Il Giorgione 1999, 166,- kr.

_For at bestille en kasse med én af hver af ovenstående vine send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten *"BARBERA-TEMA"* i Emne/Subject.
Almindelig pris ville være 625,- kr, *BARBERA-TEMA-prisen er 550,- kr*. Levering 80,- kr. overalt i landet. _
Kassens sammensætning kan ikke ændres.


*PINOT GRIGIO*

Der har været nogle af jer, der har skrevet (og småbrokket sig) om, hvorfor jeg ikke lavede et tilbud på Pinot Grigio, som er nok den mest
berømte hvidvin fra Collio og den traditionelt mest velsmagende og sælgende fra Villa Martina. Svaret ligger i selve spørgsmålet: hvis vinen sælger godt
i forvejen, hvorfor skulle man lave et tilbud om den?? Men I får som sædvanlig jeres vilje og tolv procent rabat ved køb af en kasse med tolv Pinot Grigio. Der er kun en palle at gøre det godt med, altså sekshundrede flasker. Der er ellers ikke minimumkøb og vinen kan også købes til almindelig pris sammen med andre bestillinger. Er I glade for hvidvin, bør I vide at Pinot Grigio er en af de mest sælgende italienske vine i Italien, for ikke at nævne i USA: både Villa Martina og de andre gode producenter kan dårligt nok klare efterspørgslen og plejer at komme til den nye høst med stort set tomme kældre. Navnet "grigio" (dvs.: grå) skyldes den kobber-rav farve, som druen antager ved modningen. Vinens succes skyldes, at i sine bedste udgaver byder Pinot Grigio både på den traditionelle italienske saftighed og friskhed, forenet med en fylde og en længde i smagen, som gør den ideel både som solo drik og til mad.

_For at bestille en kasse med tolv flasker send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten *"PINOT GRIGIO"* i Emne/Subject.
Prisen er 655,- kr. (12 x 62,- = 744,- minus rabat 12% = 654,72 kr. oprundet 655,- kr.). Plus fragt 80,- kr. overalt i landet.
_
Der er intet minimumkøb og Pinot Grigio 2004 kan også bestilles til almindelig pris 62,- kr.


*MONTANELLO OG MONTANELLO*

Barolorævene og de stærke i troen blandt jer har allerede sikret sig flere flasker af denne gudebarolo fra den såkaldte elendige årgang: Tenuta Montanello 2002. Opmærksomme vinvenner (åh, hvor jeg elsker disse opmærksomme vinvenner!) har dog skrevet til mig, at en kollega, Holte Vinlager, har en Barolo af samme navn, Montanello fra Fratelli Monchiero, årgang 2000 til salg for 149,- kr. (140,- kr. ved køb af seks flasker). I Barolo, lige som i Bourgogne, er der ofte flere vinbønder, der ejer parceller af samme vinmark. Jeg har spurgt min leverandør Alberto Racca, Tenuta Montanello, om forholdene og han har svaret: "Montanello er en vinmark, hvis jord ejes 99% af Tenuta Montanello og 1% af Fratelli Monchiero." Det er ihvertfald arealmæssigt kreativt, når kolleg aen, Holte Vinlager, på sin hjemmeside skriver: "Fremragende Barolo fra &ldquo;Cru&ldquo; marken Montanello i kommunen Castiglione Falletto, som firmaet Monchiero (Holte Vinlagers leverandør), er eneejer af."

Pyt da: overdrivelsen fremmer forståelsen og vi kan alle lide at prale lidt: 1% kan snildt blive til 100%,
det er jo kun et spørgsmål om to nuller. Og eftersom lidt (1%) som bekendt også har ret, er der kun tilbage for de vinnysgerrige at foretage en sammenligning for at se, om der er en halvtredser at spare. Mere faktisk, da Holte Vinlager kundgør vinens almindelige pris til at være 249,- kr.
For at stille min vinnysgerrighed tilfreds, har jeg købt to flasker årgang 2000 vinmark Montanello fra Fratelli Monchiero, erlagt 2 x 149,- kr. i Holte Vinlagers kasse og smagt på den årgang 2000, der fik Robert Parker helt op til 91 points.

Kollegialiteten forhindrer mig i at give jer mit besyv mht. vinen. Bortset fra at jeg, hverken som forbruger eller som vinhandler, kan begribe, at man kan give 109,- kr. rabat på en vin, der koster 249,- kr., er jeg nok ikke den første, den eneste eller den sidste, der er uenig med Robert Parker. Hvad hans vurdering af denne Barolo 2000 angår ihvertfald.

Nåh, nu har jeg gjort reklame nok for Holte Vinlager: for trygt at bestille en omgang massage til jeres vinsjæl og kærtegn til jeres smagsløg, bestil _min_ 2002 Barolo Tenuta Montanello ved blot at sende en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten *"MONTANELLO"* i Emne/Subject.
Prisen er 199,- kr./flasken. Husk venligst at skrive hvor mange flasker I ønsker. Der er ikke noget minimumkøb. (I får ikke 109,- kr. i rabat og skal også betale 80,- kr. for levering overalt i landet.)

Producenten har en hjemmeside :http://www.tenutamontanello.it/index_ENG.html

Ciao,

Carlo

PS. Som I har set, har jeg ændret maildagen til onsdag, på den måde har mange af jer bedre tid til at planlægge weekendkøbet og vi kan også nå forsendelse med fragtmand om torsdagen.

*AFHENTNING: BEMÆRK VENLIGST ÆNDRINGEN AF ÅBNINGSTIDERNE!!!

*Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum, i kælderen.

*AFHENTNINGSRABAT: 3%. *

Afhentning kan ske indenfor lagerets åbningstider, som er:

ONSDAG den 1. november: 14:00 til 17:00
TORSDAG den 2. november: 14:00 til 17:00
FREDAG den 3. november: 12:00 til 17:00
LØRDAG den 4. november: 10:00 til 12:00

(OBS: om lørdagen er den store gitterport som regel lukket.
Benyt venligst den lille gitterdør, der står åben)

MANDAG den 6. november: 14:00 til 17:00
TIRSDAG den 7. november: 12:00 til 15:00
ONSDAG den 8. november: 14:00 til 17:00
TORSDAG den 9. november: 14:00 til 17:00
FREDAG den 10. november:12:00 til 17:00
LØRDAG den 11. november: 10:00 til 12:00


Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling sker med kontanter og dankort.

Indikér venligst allerede ved bestilling, om I ønsker selv at afhente
eller at få vinene leveret.


*_Næste mail: onsdag den 8. november 2006_*

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

WEBSHOP!

WEBSHOP