06.08.20 05 Bersærk & milkshakes
Kære Vinvenner
Engang så jeg en flaske Barbera, som kunstneren Asger Jorn havde lavet etiket til.
Det var lokal vin han havde købt og tappet til eget brug og på etiketten stod der: "BARBERA dei BARBARI"
altså "Barbarernes Barbera". Følgende tilbud henvender sig til
"barbarerne" i jer. Uden hensyn til alderen, status og vinoverbevisning. Derfor er
følgende tilbud mest for de indviede, men de andre, der mærker lidt vikingeblod i deres årer og kan lide at gå lidt vinbersærk
engang imellem, må gerne læse med.
Natale Simonetta fra Cascina Baricchi har frembragt en Barbera d'Alba 2003 på 13.5%. En voldsom og indtagende vin der gemmer
masser af frugt og en enorm fløjl. Vinen er lidt "vivace", det vil sige levende, petillant. Nej, ikke frizzante, bare en lille smule "mosso", nemlig levende, "vivace". Vi er i hjertet af den piemontesiske tradition, hvor hvidvin var mangelvare og rødvin blev drukket til det hele.
Efter to minutter i glasset forsvinder det petillante og vinen er noget af det mest læskende og potente, jeg har smagt længe.
Det er lige som at se en stor undervandsbåd, der stiger op fra dybet og bryder havest overflade.
Vi der smagte prøveflasken blev ved med at finde hindbær, viol, bærfrugter
og et væld af mineralske og organiske indtryk, der virkelig udvidede vore vinhorisonter.
At producenten har sneget en ti procent af hans ypperlige pinot nero i barberaen forklarer naturligvis en del om, hvorfor denne vin er så udfordrende.
Jeg tvivler ikke på, at der vil komme nogle gode bestillinger. Dog da de fleste af os
ofte lader den civiliserede indre tøsedreng styre vinkøbet og ikke tør kaste os ned i favnen på dette skrig af en vin, vil jeg belønne de unge i sjælen og de dristige med en favorabel kassepris. De tøvende og de andre, der ikke kan lide barbera-vine, kan skippe over til næste vin: en "must-have" fra samme Cascina Baricchi. Vi andre, der skal nyde denne sansevækkende flaske, kan glæde sig allerede nu. Vi er langt fra alfarvej, men nej hvor der smager!
Dette er ikke bare en vin: det er en rejse til den italienske vinsjæl. Skal prøves!
(Glem prisen: den har intet at gøre med vinens værdi. Den kunne lige så godt være tredive kroner dyrere
og den vil stadig være sine penge værd.)
Barbarisk BARBERA d'Alba"Furioso"(*) 2003 DOC fra Cascina Baricchi Pris 65,-
Intet minimumkøb.
Slip bremserne: for at forudbestille 12 flasker af ovenstående vin send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med
teksten "BARBAR". Prisen bliver så 60,- x 12 = 720,- levering = 0,- kr. overalt i landet.
Slip bremserne: for at forudbestille 6 flasker af ovenstående vin send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med
teksten "HALV BARBAR". Prisen bliver så 60,- x 6 = 360,- plus levering = 45,- kr. overalt i landet. IALT: 405,-
Og nu: luk lige døren, tag telefonstikket ud og koncentrer jer på, hvad der kommer om lidt. Ikke fordi det er ÅRETS 3. SCOOP
(og en sikker kandidat til årets scoop i det hele taget), men fordi vi har intet mindre end en sensation. Efter ovennævnte Barbera skulle vi til at smage
en syrah fra samme producent, Cascina Baricchi. Det er femte år i træk, at han præsenterer mig for sine forsøg på at fremstille en vin på
denne drue. Lidt har jeg også taget hjem, men ærlig talt, kun af pligt og høflighed. De få flasker er havnet i udsalg og lykkekasser: jo en pæn vin
bevares men jævn og noget uspændende. Derfor var forventningerne på et meget lavt niveau og denne vin var også den sidste vin, vi skulle smage.
Vin i glasset og jeg ved ikke hvorfor, men da jeg smagte den, tænkte jeg straks på David Bowie's vers "milkshakes cool and long". Kølig og lang. Hold da helt ferie!
Silke og styrke og finesse og frugt og længde....hvor er vi henne??! Kan det passe, at det er den samme vin fra de samme vinmarker, som vi har "dumpet" fem år i træk? Tilsyneladende ja! Med denne vin "fanger" vi ikke kun alle jer italianofile Vinvenner men også jeres venner og kollegaer, der sværger til Côte du Rhone og en del af de andre, der ikke rigtig tror, at italiensk vin bla bla bla! Vis dem straks denne mail! Hvor er vi henne? I Hermitage eller i Neviglie, ved Alba?
Vi er i Neviglie for pokker! Denne her Shará (sådan kalder han vinen den gode Natale Simonetta) er langt mere klassisk end de fineste! Forestil jer
at I der spiller weekendgolf går hen og vinder British Open. Paf! og vi der spiller fodbold på amatørniveau banker Brasilien 3-0 på Maracaná stadion i Rio de Janeiro. Nu kan selv en blind høne finde en syrah og hvad så? Skal I virkelig styrte til banken, låne penge og gøre plads i kosteskabet for endnu et af Carlos fund? Ja, jeg er bange for at I skal. Her er en vin, der forener alt det bedste som I kender fra Piemonte med alt det bedste som I kender fra syrah-druen. Glem den nye verdens marmelader: blikket er vendt mod the old world. Jeg siger: opdag denne vin før Parker, Gambero Rosso og alle de andre vinguider. Iøvrigt: Shará har været på barrique men lur mig, om I kan smage noget som helst spor af træet. Silke, skrev jeg før: og fløjl. En vin der vil følge jer de næste ti år, mindst, og som vil give totalnydelse allerede nu. (Iøvrigt: jeg kan roligt skrive, at syrah af denne kvalitet sælges i dagens Danmark til alt fra 195,- til 310,- kr.)
For at forudbestille 12 flasker af SHARÁ vinen send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med
teksten "SHARÁ". Prisen er 115,- x 12 = 1.380,- . Levering = 0,- kr. overalt i landet. IALT: 1.380,- kr.
For at forudbestille 6 flasker af SHARÁ vin send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med
teksten "HALVSHARÁ". Prisen er 115,- x 6 = 690,- . Levering = 45,- kr. overalt i landet. IALT: 735,- kr.
Vinene forventes hjemme ultimo uge 32.
OBS: produktionen af Shará 2002 er på små 4.000 flasker. Der kommer til Danmark 2400 flasker: det er 200 karton à 12 eller 400 karton à seks.
I er små titusinde, der læser denne mail. Så I ved hvad det betyder: hurtig forudbestilling tilrådes. (Hvis I er til syrah er mit råd: bestil roligt
24 eller 36 flasker. I vil sende mig takkende tanker, engang I har smagt vinen.)
Ciao,
Carlo
(*) "Furioso" betyder "rasende, gal, sindsyg" på italiensk. Nogenlunde det samme betyder det på spansk, men betydningen hælder lidt mere til det
tossede. "Furioso" refererer ikke til vinen men til Natale Simonetta. Han havde en spansk gæst på besøg i privaten og da han fortalte hende, at
han ville lave vor Barbera her, sagde hun "Este hombre es furioso" (denne mand er tosset!).
PS
LYKKEPALLETTEN er nu solgt. Ja, faktisk hele to pallets: jeg blev "nød" til hastigt at komponere en
ny én, fordi interessen har været så (forholdsvis) stor og positiv. Så hvis I har et sted mellem 24.000,- og 28.000,- kr.,
der
skal bruges, kan I altid rekvirere en oversigt over den eksisterende Lykkepallet's indhold.
AFHENTNING:
Alle vine kan også hentes på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A kld., 2830 VIRUM. Afhentning kan ske enten efter nærmere aftale med 4585 1978 eller i lagerets åbningstider som p.t. er:
MANDAG den 8. august : 12:00 til 17:00
TIRSDAG den 9. august : 14:00 til 17:00
ONSDAG den 10. august : 14:00 til 17:00
TORSDAG den 11. august : 14:00 til 17:00
FREDAG den 12. august : 14:00 til 18:00
LØRDAG den 6. august : LUKKET
På de tidspunkter vil Tai R. Pundik yde sit udmærkede salgs- og rådgivningsarbejde.
OBS!! for at sætte lidt skub i afhentningerne yder vi 3% afhentningsrabat. RABATTEN GÆLDER OGSÅ UDSALGSVINENE.(Forlang listen)
Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling med kontanter og dankort.