11-02-2025

Kære Vinvenner,

Indrømmet: 39 vine at vælge imellem kan være for mange. Konfronteret med valget, kan det ske, at man bliver forvirret og springer videre. Som delvis undskyldning kan det dog siges,

A) at: langt de fleste vine er gamle kendinge

B) de store besparelser er til at få øje på

Blandt nyhederne vil jeg anbefale den røde Pinot Nero fra Maso Grener til alle de vinvenner, der holder af dronningedruen. Sydtyrol/Alto Adige er den region i Italien, hvor klima, jordbund og traditioner går hånd i hånd for at skabe den perfekte scene for meget vellykkede eksemplarer. Find denne spændende nyhed her, sammen med de andre 38 skønheder:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=FORUD25

ERANTIS: HVID FEBRUAR

En god vinven gjorde mig opmærksom på en fin artikel i Financial Times om italienske hvidvine. Endelig er der nogen, der begynder at opdage sprødheden, frugten og de mange smagnuancer, som vine fra så forskellige landsdele kan tilbyde. Jeg havde tænkt mig at foreslå et siciliansk rødvinstilbud, men foranlediget af artiklen har jeg sammensat en kasse med 12 forskellige hvide som fortjener at blive smagt:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/34-tilbudskasser/1552-erantis--hvid-februar/

"MIRACOLIS" TID.......

Sidste gang jeg talte med Dino, Mario og Lucia fra Spaghetti Martelli i Lari ved Pisa, spurgte jeg hvorfor de kun laver fem typer pasta: spaghetti, spaghettini, maccheroni, penne liscie (glatte eller urillet) og fusilli (skruer).

Det korte af det lange svar var, at som familie ville de kun satse på de mest almindelige typer og de mængder, de kunne overkomme. ”Det gør det også nemmere at holde styr på produktionen og salget.” Fornuftigt svar i et land, Italien, hvor man kan tælle op til 150 forskellige pastatyper og hvor de samme tit skifter navn fra region til region.

Ta’ for eksempel Campofilones supertynde ”maccheronicini”. Man skulle tro, at det er en form for kortere rillede pastarør, men det er faktisk ægpasta af 1 millimeters bredde. Intet med ”maccheroni” at gøre, altså.

Der er naturligvis nogle navne, der har slået sig fast og hvis vi bliver i ægpasta, kan vi regne med, at i hele Italien er størrelsen på formaterne sådan: linguine er 2,5 millimeter, fettuccine 3,5-4 millimeter, tagliatelle 5 millimeter og pappardelle 10 millimeter.

Så kunne man spørge: er der virkelig brug for så mange varianter? Uhmmm, formodentlig ikke. Én ”pasta lunga” -spaghetti – og en ”pasta corta” – maccheroni – ville være rigeligt, lige som dengang Miracolis blå æske leverede en ”one size fits all” spaghetti ret.

Man kunne også spørge, hvorfor er der så mange forskellige smørrebrød, cykler, stole, lysestage osv, men hvis vi holder os til pasta, er der flere forklaringer:

Selv om en HappyJack i Weekendavisen påstod fornylig, at italienerne ikke kan lave mad, er Italien kendt for sin rige kulinariske arv, og pasta spiller en central rolle i italiensk madlavning. I Italien bruges pasta til en bred vifte af retter, fra enkle hverdagsretter til mere komplicerede festmåltider. Pasta kan serveres med mange forskellige saucer, grøntsager, kød og oste, hvilket gør den til en alsidig ingrediens i italiensk madlavning.

At der er mange forskellige pastatyper skyldes flere faktorer:

1. Regionale forskelle: Italien er opdelt i mange regioner, hver med sine egne traditioner, ingredienser og retter. Hver region har udviklet sine egne pastatyper, der passer til de lokale råvarer og smagsprofiler. For eksempel er regionale retter fra Norditalien ofte mere cremede, mens retter fra Syditalien ofte er mere tomatbaserede.
   
2. Historisk udvikling: Pasta har en lang historie i Italien,( og ja: det med Marco Polo og kineserne er fake news) Gennem tiden har forskellige metoder til at lave og tilberede pasta udviklet sig. Dette har resulteret i en bred vifte af pastatyper, der hver især har deres egen unikke tekstur og form.
   
3. Kombination med saucer: Forskellige pastatyper er designet til at blive parret med specifikke saucer og ingredienser. For eksempel er lange, tynde pastaer som spaghetti ideelle til lette tomatsaucer eller oliebaserede saucer, mens bredere pastaer som fettuccine fungerer godt med mere fyldige saucer som flødesauce og saucer med kød.
   
4. Kulturelle traditioner: Pasta er en vigtig del af italiensk kultur og festligheder, og mange pastatyper er knyttet til særlige begivenheder, helligdage eller familiære opskrifter, som er blevet overleveret gennem generationer.
   
5. Variation i tekstur og form: Forskellige pastatyper kan have forskellige teksturer og tykkelser, som påvirker, hvordan de tilberedes og serveres. For eksempel kræver fyldt pasta som ravioli en anden tilberedning end tørret pasta som rigatoni.

Når det er sagt, kan vi gå ombord i to af Italiens ubestridte bedste pasta: Martelli og Fabbri, begge toskanske.

Er det et problem at føre to forskellige pastaproducenter? Det har jeg spurgt Fausto Fabbri om, som svarer: ”Det er overhovedet ikke et problem, tværtimod er vi meget knyttet til pastificio Martelli, og Giovanni Fabbri er personlig ven med familien Martelli. Vi er slet ikke konkurrenter, så meget at vi ofte udveksler kontakter, så kunderne kan få bedre betjening fra den ene frem for den anden, især i betragtning af de to firmaers begrænsede produktion”.

Vinvennerne finder pasta og lidt til ganen og til maven her:

https://shop.carlomerolli.dk/produkter/74-foedevarer-mad/

Ciao,

Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGER
Rundforbivej 271 a stuen
2850 Nærum

tirsdag den 11. februar: LUKKET
onsdag den 12, torsdag den 13. fredag den 14.
februar: ÅBENT 14 til 17
lørdag den 15. februar: LUKKET
søndag den 16. februar: ÅBENT 13 til 16.