Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 07 - 2001

Landsholdet & Scaldagrilli (Tolv udvalgte / Carmignano DOCG 1998 (udsolgt))

De sidste to ugers tilbud og megen snak om barrique har forårsaget en del svar og kommentar.

De fleste været milde overfor Meletas noget anonyme vine : "gode til prisen" (men eller ikke meget mere).
I har reageret godt overfor Supertuskanere-tilbud : det fortsætter som sagt måneden ud.
En (potentiel) kunde har skrevet : " Det er lige som feset ind at du ikke er så vild med barrique og nyt træ: måske er det bedst for alle parter hvis du fortæller hvad du kan lide."

Hvad kan jeg så lide ? (*) ikke fordi jeg tror at spørgsmålet har ødelagt nattesøvnen hos nogen af jer, men det kan godt være at der er nogen derude, især blandt de nytilmeldte, der vil gerne vide hvad er at jeg kan lide at drikke/sælge. Jeg har sat sammen et landshold med elleve vine og en reserve. Det er "mit" landshold. Ikke nødvendigvis det bedste, men et godt bud på hvordan jeg mener italiensk vin burde smage, når den ikke skal smage af træ. Andre landstrænere ville måske vælge andre spillere/vine. Jeg har lagt vægt på solid forsvar ( man er jo italiener) et par hurtige vinge, en eller to driblesikre boldkunstnere og en genial midtbaneinstruktør: libero'en. For dem der ikke bryder sig om fodbold ville det være nok at sige at alle spillere er håndplukket blandt ligaens sikre sællerter.

Målmand: Amarone 1995 I Galli - (kan klare alt!) 186,25

Højre back: Cannonau 1997 DOC Cóntini (altid stilsikker ) 68,75

Venstre back: Le Sassine 1997 DOC Valpolicella Classico Le Ragose (altid stilsikker) 68,75

Center halfback: Chianti Classico 1997 DOCG La Loggia (fejer de fleste af banen) 79,00

Højre halfback: Madonna della Neve 1999 VdT Trappolini (jordnær elegantier) 59,00

Venstre halfback: Meraco Rosso 1999 IgT Lazio, San Marco (bundsolid med geniale indskud) 85,00

Højre ving: Bianco della Seta 1997 Chardonnay , Monzio Lombardia (libero & boldkunstner) 93,75

Venstre ving: Franciacorta DOCG Brut Monzio mousserende (sprudlende og lynhurtig) 110,00 Centerforward Barbaresco 1997 DOCG Elvio Pertinace (stærk og med sans for pletskud) 230,00

Højre innerving: Ronco dei Quattro Venti 1998 Ciró Classico DOC (til de præcise indstik) 95,00

Venstre innerwing: Sísula 1997 Barbera d' Alba DOC Rinaldi (farverig elegant og bundgod) 95,00

Reserve: Rosso Piceno 1999 DOC Tavignano 51,-

I alt 1.221,50

Prisen er inkl. moms. (Af)levering: 75,- kr. inkl. moms overalt i landet.

Bestilling: se nederst i brevet.

Scaldagrilli varmer fårekyllingerne

Fårekyllingevarmer. Dette er den nøjagtige oversættelse af navnet Scaldagrilli, ugens absolutte nyhed. I vil kaste jer over denne rødvin, som den, der har været i ørkenen i en uge, vil kaste sig over en kande med isvand. Det er den bedste vin, jeg har smagt i år. Nemt nok, vil nogen mene, eftersom året lige er startet. Men så lad os sige, at det er den bedste Toscana-vin, jeg har smagt. Punktum. Men før jeg begynder at svæve ud i poetiske tillægsord, så får I et signalement af vinen.

Carmignano er et af de mindste distrikter i Toscana - det ligger i provinsen Prato, lige nord for Firenze. Det er et af landets ældste distrikter, og mange vinkendere mener, at det også er det bedste distrikt. Hvorfor hører vi så ikke mere om Carmignanos vine? Fordi den samlede produktion - når det går rigtig godt - ikke overstiger de 500.000 flasker.

Carmignano er DOCG. Man kunne skrive en længere artikel om, hvordan den statskontrollerede DOCG-benævnelse bliver tildelt. I Carmignano sker det ved en offentlig smagning. Det er en regional lov, og den er med til at garantere den kvalitet, der har præget områdets vine siden dengang i 1716, da storhertugen af Toscana lod nedskrive Europas første vinlov, der satte grænserne for vindyrkning både i Chianti og Carmignano.

I vedtægterne for Carmignano - først DOC fra 1975 og siden DOCG fra 1982 - finder vi et andet kuriosum: Anvendelsen af druen Cabernet. I dag er det næsten reglen, at der er Cabernet i toskanske vine. Sådan var det ikke i 1975. Men i Carmignano har man altid - siden middelalderen - haft Cabernet. Oprindelig var det Cabernet Franc, også kaldet "uva francesca", dvs. den franske drue. I dag er det enten Cabernet Franc eller Cabernet Sauvignon, som må udgøre mellem 10 og 20 procent af vinen, enten hver især eller blandet.

Carmignano DOCG skal fremstilles af mindst 50 procent Sangiovese, max. 20 procent Canaiolo, mellem 10 og 20 procent Cabernet samt max. 10 procent af de grønne druer Trebbiano Toscano, Canaiolo Bianco og Malvasia del Chianti - igen hver for sig eller blandet. Det er et meget intelligent mix, da Sangioveses strenge garvesyre blive spædet op og balanceret, dels af Canaiolo, dels af de grønne druer, mens Cabernet runder det hele af og ophøjer vinen til verdensklasse. Carmignano kan frigives til salg efter den 1. juni det andet år efter vinhøsten.

Fårekyllingvarmeren her er fra 1998. Den er drikkemoden nu og holdbar til ... ja, det kunne vi ikke blive kloge på, mine medsmagere og jeg. Men hvor længe vil denne flotte flotte vin kunne gemmes, var heller ikke det, der optog vore tanker. Hvis der på bordet havde været mere end den ene prøveflaske, ville vi ikke have ladet den stå. Scaldagrilli er en vin, der vil sættes til livs. Den har alt det, I kender fra de store super-toscanere til flere hundrede kroner, plus et umiddelbart væsen, der svaler i ganen, samt en harmoni, der vil få jer til at gå over gevind. I et stykke tid vil I ikke drikke andet end denne pragtfulde Carmignano!

Glem alt om den tørre garvesyre og den bitre kaffegrums-smag, der ofte bliver smuglet med som tegn på en vin af klasse. Her er der rødvin, som vil drikkes: Rundhed, frugt, kød og en forening af lethed og alkoholstyrke. Basta! En vin af klasse er en vin, som ingen forklaring behøver. Knap op og nyd!

I finder ikke Scaldagrilli nogen steder, endnu. Om et par år - hvis huset fortsætter med at arbejde på dette niveau - vil den være en af de mest efterspurgte Toscana-vine. Produktionen er lille og tildelingen begrænset. Jeg ville have købt hele dynen, men Scaldagrilli-folket bad mig om at holde lidt igen. Til gengæld fik jeg 10 procent rabat. Derfor bliver denne vin hjemtaget kun til dem, der bestiller den nu. Levering medio februar, måske før.Bestil i rigelige mængder, drik nu eller gem tre-fire år fra dato. Vær ikke bange for at bestille i overmål: Der ydes totalgaranti for denne vine. Hvis I ikke synes om den, er der blot pengene tilbage. Alla salute!

SCALDAGRILLI Carmignano 1998 DOCG

Prisen, 12.000 ITL minus rabat 10% 1200 ITL = 10.800 ITL 10.800 x 0,0040

43,20 kr.

.
Hjemtagelse 10,00 kr.  
ialt   53,20 kr.
Avance 25 %

25,00 kr.

 
I alt   78,20 kr.
25 % moms
19,55 kr.
 
I alt   97,75 kr.
Oprundet
98,00 kr.
 

OBS! Vinen er på lager nu, men der er tale om et meget begrænset parti på små 300 flasker. Der er ikke minimumskøb.
Levering: 60 kr. ex. moms (75 kr. inkl. moms) overalt i landet.

Alla salute!
Carlo Merolli

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10