Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 32 - 2000

Om pavens ædle dele havde jeg en interessant historie klar (Røde og hvide vine fra producenten Trappolini)

Om Pavens ædle dele havde jeg en interessant historie klar.
Nej ikke den nuværende pave men en - for lang tid siden - der plejede at vaske sine nedre vedhæng i en bestemt hvidvin. “Fordi det øgede hans virilitet” skriver meget faktuelt pavens private vinkyper. Hvad Hans Hellighed skulle bruge sin virilitet til, rapporterer den dygtige vinskribent ikke noget om: det kan man tilgengæld læse sig til i historiebøgerne. Det var en sølle kirkeoverhoved og suspekt sjælehyrde, der ikke havde mindst et par børn. Men det var - som sagt - for lang tid siden. Nutidens vin som jeg skulle have brugt til at belyse historien, levede ikke op til hvad jeg forventer af en god italiensk hvidvin og da jeg finder savon de Marseille udmærket til resten, ja så må det tilbud vente til vi har haft en god samtale, producenten og mig. Efter den italienske industriferie, der som bekendt falder i august måned.

Så benytter jeg mig af denne uge, hvor skolen og arbejdet går i gang igen herhjemme og dagene bliver mere rødvinsvenlige for at introducere en god vinbonde: Roberto Trappolini.

Meget kunne jeg skrive om den hårdtarbejdende Trappolini familien, om Robertos evige jord under neglene og om faderens manglende tro for barrique og cabernet sauvignon. En vinbondefamilie efter mit hjerte. Trappolinis vinmarker ligger på grænsen mellem Umbrien og Latium. Derfor denne spændende kombination og et tiltalende tilbud på en :

TRAPPOLINI - kasse (alm. pris = 787,50) Prøvekassepris: 670,-

2 Orvieto Secco 1999 DOC hvid (alm. pris 47,50 x 2 = 95,-)
2 Est Est Est Secco 1999 DOC hvid (alm. pris47,50 x 2 = 95,-
4 Cenereto 1999 Umbria Sangiovese rød (alm. pris 52,50 x 4 = 210,-)
3 Paterno 1997 Sangiovese Umbria rød ( alm. pris 93,75 x 3 = 281,25)
1 Idea Aleatico - sød dessertvin. rød (alm. pris 106,25)

Jeg har igen fået at vide at mine mails er for lange, derfor har jeg foretrukket at vedlægge en udførlig vinbeskrivelse i hver kasse. Men kort sagt: Paterno 1997 måler sig med de bedste fra Toscana og det til det halve af prisen. Rygterne vil vide at Paterno står til et par glas i den kommende Gambero Rosso-vinguide. Idea er en fabelagtig god dessertvin, en genopdagelse af den røde aleatico drue, som Trappolini er pioner af. Cenereto er igen en meget tiltalende sangiovese. Orvieto og Est Est Est burde behøve ingen præsentation andet end de smager rigtigt godt.

Der udbydes til salg ialt 45 prøvekasser til denne meget favørable pris. Kassesammensætning kan ikke ændres.

Prisen er for vinene afhentet i Virum efter nærmere aftale. Levering 50,- kr. ex. moms/68,75 inkl. moms i Storkøbenhavn; 85,- ex. moms 106,25 inkl. moms resten af landet.

OBS Fakturerede reservationer gemmes højst i 10 dage. Derefter bliver vinene kun reserveret, hvis der rigelig af dem. Ellers bliver de solgt til næste bestiller.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10