Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 17 - 2000

Påskesysler (Diverse vine)

Nu skal I ikke tro, at vinhandleren tilbringer sin tid udelukkende med at smage hhv. drikke gode eller mindre gode italienske vine. Påskedagene er blevet brugt til lidt af hvert bl.a. med at blive hjemme og nyde det milde forårsvejr. Vi havde ellers lagt billet ind for en afbudsrejse og var parate til at flyve med tre timers varsel til Venedig, Rom, London, Madrid, hvis prisen var rigtig. Det eneste tilbud vi fik var påskedagen i Varsavia (det er sådan man skriver Warsazawa på italiensk). Vi havde sat næsen op mod et sted, hvor vi kunne forstå både sproget og maden, så valgte vi Virum. Vordende Polensrejsende vil dog gøre det klogt i at kontakte Vindrose Rejser (3313 5223), som virker både kompetente og prisfornuftige.

Kombinationen af de to kvaliteter: kompetance og prisfornuft er endnu ikke en mangelvare i nettets nye vinverden, men jeg kan se, at der er flere og flere, der sælger vin, men færre og færre vinhandlere. Bladet Børsens Privatøkonomi giver nogle gode råd om, hvordan man selv kan importere vin. Det sker i aprilnummeret, og nyttig viden er det også: som vinhandler er jeg stærk tilhænger af udbredelsen af vinnydelsen. Om det kan skade den regulære vinhandel? Næppe. De selvimporterede forsyninger har det med at slippe hurtigt op. Med vinen forholder det sig anderledes end med toiletpapir: begge kan købes engros, men vinens forbrug betinges heldigvis af andre faktorer end naturens gang. Tomme hjemmehylder kommer vinhandleren til gode. Artiklens redaktør mangler dog at fortælle, at man ikke bliver vinimportør ved selv at hente vinen sydpå. Den importerede vin må ikke sælges videre. “Hvem nænner at sælge spiritus”, ville man tro. Om de flasker, der fylder anhængeren, udelukkende er til privatbrug, bliver en sag mellem “importøren” og dennes samvittighed. Og eventuelt mellem importøren og Toldvæsenet, som både ved grænsen og senere har ret til at stille relevante og nærgående spørgsmål til den alt for entreprenante forbruger.

Told blev der ihvertfald ikke betalt for de tre prøveflasker, som jeg modtog fra Grusien, for cirka et par måneder siden. De kom med DHL. Een af mine gode venner er nu chef for en førende italiensk bank i Moskva. Hans sekretær har en grusisk kæreste. Han sendte flaskerne for at se, om der var mulighed for at sælge dem på det danske marked. Nu er det danske marked eet af de bedste i verden, hvad sortiment angår. Men jeg havde besvær med at finde nogen, der ville smage vinene sammen med mig. Til sidste fandt jeg en beredvillig fodboldkammerat. Vinene var tappet i lerflasker. Det er tilsyneladende en tradition, der går tilbage til vinens allerførste dage. Pudsig nok er en italiensk topproducent Josko Gravner fra Friuli i gang med at eksperimentere med vinlagring på netop lerkar. Den rubinrøde Saperavi var forbløffende rund og samtidig frisk, lige som de bedste Bardolino og Valpolicella dog med en ekstra dimension af meget tiltalende fylde og lav garvesyre. En vin der sagtens vil kunne gøre sig i Danmark. De andre to vine var røde og søde. Lerflaskerne ser også skægge ud og pynter nu på lageret.

Så er tiden gået med at få læst lidt andet end fagblade. Valget er faldet på Primo Levis bøger “Se questo é un uomo” og “La tregua”. Primo Levis bøger er også oversat til dansk. Forfatteren fortæller om sit fangeskab i Auschwitz og - i bogen “La tregua” - om den lange hjemrejse. Hvis I tror, at det nu atter er en bog om Shoa’ens triste og deprimerende begivenheder, der skete for mange mange år siden væk fra vor daglige vinverden, tro jer om og prøv at få fat i bøgerne. Enkle, upartiske, livsbekræftende, nøgterne og uden had. Især den anden bog ”La tregua” er lige så fascinerende og sikkert mere underholdende end mange “on the road” romaner. Det er bøger, der ikke tynger på samvittigheden, men de minder én om, at en samvittighed skal man have. Og om hvor små vore daglige irritationer er i forhold til livets virkelige store omvæltninger. Primo Levi var kemiingeniør fra en velhavende familie i Torino. Han blev een af de fire, der kom hjem af de sekshundredeoghalvtreds, der blev sendt til arbejdslejr i den polske landsby Osczwitsin. Jeg mener, at der er blevet lavet en film om “La tregua”. Ah, vinen! Jo vinen eller snarere sagt spiritus optræder ofte i bogen: som commodity, som handelvare, oftest som hjemmebrændt smertedulmer. På et tidspunkt i bogen, midt i det russiske nowhere dukker der en bastflaske op.

Bastflasken savnes af mange. Jeg lover højt og helligt: næste gang jeg finder en god Chianti i bastflaske, så køber jeg det hele op og sætter avancen så lav, at alle vil have råd til at købe mindst seks flasker. Sagen er, at der er færre og færre gode producenter, som bruger denne dyre form for emballage. Et nyligt stiftet Consorzio del Fiasco Toscano har - for mig at se - gjort tingene værre ved at “designe” (befri mig vel!) en trekvartliters bastflaske. Hvis jeg vil have en trekvartliters, så ville jeg købe en almindelig flaske. Bastflasken skal helst indeholde to liter, til nød halvanden liter. Poggio a Poppiano (1,5 liter for 73,- kr.) er den vin, der kommer min idé om bastflaske Chianti nærmest. Herefter et resumé af, hvad der findes på lager fra de tidligere ugers tilbud :

Poggio a Poppiano Chianti DOCG 1996 1,5 liter 73,-
(knap 190 magnumflasker)

Pinot Nero 1997 Monzio 105,-
(cirka 110 flasker) (se også tilbud på www.vinavisen.dk)

Lambrusco Grasparossa 1999 DOC Mutina 38,-
(rigelig: jeg drikker den jo selv)

Lykkekasse for viderekomne Udsolgt

Apulisk Lykkekasse 550,-
(passende antal haves)

Le Sassine 97 DOC Valpol. Classico Sup. Ripasso 68,75
(knap 400 flasker)

Amarone 1995 DOC Le Ragose 200,-
(sidste 380 flasker. Ny pris fra næste levering)

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10