Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

Uge 10 - 2000

CARLO MEROLLI
Kongsvænget 38, 2830 Virum
tlf.: 45 85 19 78
fax: 45 85 19 78
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Le Sassine 1996 Valpolicella Classico Superiore 

ET SVAR TIL MANGE: RIPASSO

Ripasso er ikke en smutvej til fabrikation af en billig
Amarone. Jeg har hørt beskrivelserne ì fattigmands-Amaroneî og ìlille-Amaroneî. Det er måske praktisk at forklare det sådan, men det er ikke blot misvisende men også ìideologiskî forkert. Vinbonden stiler ikke mod en billigere, hurtigere Amarone, men tværtimod mod en forbedret Valpolicella. For dem, der ikke ved det, er ripasso den kælderoperation, hvorved man hælder en god ung Valpolicella ind i de fade, der har indeholdt Amarone, og hvor denne vins pressede druer stadigvæk ligger og stadigvæk er våde. I resterne af druerne er der en smule sukker tilbage, lige tilpas så meget at en ny gæring kan gå i gang og derfor bibringe Valpolicella-vinen mere alkohol og mere farve. Det hele skyldes den kendsgerning, at Valpolicella i bund og grund er en simpel let rødvin, der i sin storhed som universel dagligvin også har sin svaghed: mangel på holdbarhed og kompleksitet. Ripasso teknikken afhjælper disse mangler og det med stor succes. Problemet er, at mange producenter har trykket speederen i bund og fremhævet ripasso-vinenes elementer af fylde og rundhed uden at bevare den frugt (klare anelser af kirsebær, brombær, friskpressede druer), som er Valpolicellas varemærke. Gode vine, uden tvivl, men med et altid mere markant ìsyditaliensk syndromî: en altid mere markant mangel på spændstighed, på friskhed og på frugt. I en god ripasso vin er ìequilibrioî - balance - nøgleordet. Nyderen skal kunne genkende Valpolicellaens saftighed og holde fest med den, ìsansernes festî, hvor rund smag og fyldig krop (Amaronens arv) er de glædelige ledsagere. Sådan en vin er ikke nem at fremstille. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor dygtig vinbonden er i kælderen: det gælder også om at kunne råde over vinjord, der giver den slags druer, der er mest velegnet til ripasso-ægteskabet, druer der i medgift bringer den syrlighed, den friskhed og den smag, som igen er en forudsætning for at balancen kommer til udtryk i Valpolicellaíen.

Nu vil I spørge, om jeg kender sådan en vin. Og I vil også sikkert selv svare ja. Sådan en vin har jeg, og den hedder Le Sassine 1996 Valpolicella Classico Superiore. Mange kender navnet, men ganske få kender denne superbe årgang. Her har vi skoleeksemplet på en vellykket ripasso vin. Hvori består det vellykkede? At når man smager på Le Sassine 1996, tænker man ikke på ripasso, men på en stor vin. Alle elementer er i balance og i harmoni med hinanden. En vin for ìall seasonsî: den kan drikkes for tørstens skyld, som en rigtig Valpolicella og den kan ledsage hvilken som helst kød- og grøntsagsret. Paolo Galli kræver 8.500 ITL for vinene. I kender rutinen :

8.500 x 0,0040 = 34,- kr. Hjemtagelse: = 10,- Ialt 44,- kr.
Fabrikken her skal have 11,- kr. i avance. Det giver: 55,- ex. moms.
Momsen er 13,75 kr. IALT : 68,75.

Salgsbetingelserne er de sædvanlige: prisen gælder for de bestilte vine, der afhentes i Virum efter nærmere aftale. Levering Storkbh. : 50,- ex. moms. Levering resten af Danmark: 85,- ex. moms. Også for denne vin gælder min garanti: hvis vinen ikke svarer til ovenstående smøre og ikke åbner nogle horizonter om, hvor god Valpolicella er, skal I bare returnere den og forlange pengene tilbage. Apropos det sidste: jeg har ikke fået én enkelt flaske tilbage af de små ottehundrede, der blev solgt af Amarone 1995 fra samme hus Le Ragose. Er det tegn på lutter tilfredshed eller på at mange ikke har smagt Amarone endnu??

PS Denne - om jeg selv må sige det - vidunderlige Le Sassine 1996 er ikke den overraskelse, som jeg har lovet i de sidste par uger. Den arbejder jeg stadigvæk på.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10