Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

08.10.2017 Læskende vs Varmende og krigeriske vine

Kære Vinvenner,

Allerede de første fem har skrevet: "Carlo! Din webshop ser ikke ud som den plejer og hvad der er værst er, at forudbestillingsvinene ikke på længere kan findes i webshoppen. "

To nemme svar:

1) den lille webshop havde det lige så godt, men Google ville ikke give den papir på, at den er "secure". Fint nok: blot man punger 3.000,- DKK ud, så bliver man "secure". Hvad jeg ikke gør for jeres tryghed! Dog kunne den nye secure-protokol ikke implementeres i det gamle design og derfor var jeg nødt til at få et nyt, som jeg ikke bryder mig specielt om (I skal scrolle hele vejen ned for at se alle vinene).

2) forudbestillingsvinene er væk fra webshoppen, fordi fristen var i fredags, den 6. Det ser ud som om jeg nu skal genaktivere dem i venten på Babs og Nutte og alle de vinvenner, der har haft hovedet andre steder. En af jer bemærkede, at primo oktober var måske for tidlig en frist for vine, der først bliver leveret ultimo november. Også det har jeg taget til efterretning: sig mig om I finder en anden vinhandler, der er lige så føjelig som mig.

Her er forudbestillingsvinene med de mange kendte og lækre landbrugsprodukter: fristen er nu flyttet til den 27. oktober.

DE KRIGERISKE VINE

Fra den nordlige del af Marche, dér hvor regionen næsten grænser op til Romagna, har jeg modtaget en prøvesending fra vinbondefamilien Guerrieri ("Krigerne"). Vinene blev præsenteret under de Tre herlige Dage og blev blåstemplet af stort set alle deltagere AOV her. Nu er der ti sæt tilbage, som jeg tilbyder med gratis fragt til, ja, de første ti vinvenner, der springer til tangenterne. I vil ikke fortryde det:

VARMENDE MOD LÆSKENDE

I onsdags lavede fruen fusilli (pastaskruer) med grøntsager. Jeg åbnede en 2014 Elacaia og det var overkill. Vinen smagte meget godt, rigtig godt endda, men den passede ikke til den delikate pastaret, hvis eneste "kraftige" side var et drys af revet pecorino romano (lagret fåreost).

En kølig Chianti ville have passet bedre eller måske ligefrem en hvidvin. Og hvad lærte vi af det? At en "god" vin kan være endda meget god isoleret set, og det var aftnens Elacaia, men det er ikke alle "gode" vine, der passer til enhver ret. Vi skulle bruge en læskende, let rødvin og vi valgte i stedet en varmegivende rød, der ville have passet bedre til en kødret à la chili con carne, stuvning, lammesteg eller anden skarpere og mere krydret kødret.

Så hvis det er en "varmegivende" vintervin I har brug for, er denne 2014 Elacaia en af de bedste anbefalinger indenfor den rimelige prisklasse.

Endnu mere rimelig hvis man skulle have brug for restpartiet (til den billigere pris). Producenten er I Veroni, et navn som borger for kvalitet. Vinen var bestemt til det amerikanske marked og derfor blev sangiovese "opvarmet" med en tredive procent "udenlandske" druer. Resultatet er et besøg værd! Vil også passe fint til ristede kastanjer og til mellemlagrede blåskimmeloste. (Iøvrigt burde jeg læse mine egne anbefalinger i webshoppen! før jeg trækker en flaske op!

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: søndag den 8. oktober: 13:00 til 16:00 Vinsmagning på lageret. antonellis Montefalco, Elacaia m.m.
mandag den 9. oktober: LUKKET
tirsdag den 10. oktober: LUKKET
onsdag den 11. oktober: 14:00 til 17:00
torsdag den 12. oktober: 14:00 til 17:00
fredag den 13. oktober: 14:00 til 17:00
lørdag den 14. oktober: LUKKET
søndag den 15. oktober: 13:00 til 16:00 Vinsmagning af Tenuta Cuccos vine.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9