Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

19.07.2017 Tårer

Kære Vinvenner,

Under et af disse pudsige internet øjeblikke, hvor det ene link fører til det andet, havnede jeg på en youtube, som viste salig Whitney Houston, der synger USA's nationalsang ved den 1991 udgave af Superbowl, finalen af den sport som amerikanerne insisterer på at kalde "football". Believe it or not, jeg fik tårer i øjnene. Ved ikke om det var ved tanken om det grumme lod, som skæbnen har tildelt denne underskønne kvinde og hendes lige så underskønne stemme, eller fordi jeg reflekterede på sangens tekst og blev rørt over den ubesværede glæde og kraft, sangen blev fremført med.

Må indrømme, at jeg, lige som mange andre i min generation, har et ambivalent forhold til USA. Jeg holdt med the underdog, Viet-Cong, og lærte her i Danmark og i Sverige en halv snes amerikanske drenge at kende, der var stukket af fra den obligatoriske militærtjeneste, dengang. På den anden side føler jeg en dyb og grænseløs taknemlighed for de drenge - gennemsnitlig alder var atten - der ofrede deres liv fra Anzio til Normandiet for at vi alle idag kan få lov til at tænke og skrive hvad vi vil. Mit Amerika er Rosa Park, Cassius Clay, Toro Seduto (ah, I kender ham som Sitting Bull), skørtejægeren J.F. Kennedy, Creedence Clearwater, Beach Boys, Liz Taylor, Kim Novak, de store filmstjerner og den magiske forestilling, som Hollywood har været i stand til at skabe og eksporterer til hele verden.

Har aldrig været derovre og det ligger heller ikke blandt mine prioriteter: så jeg har ikke en fornuftig forklaring på, hvorfor der pludselig kom tårer i mine øjne. Det må være alderen. Eller tanken på den standhaftighed, der ligger i "the flag was still there" i kampen mod den overmagt, som England var dengang og den styrke i den selvbekræftende vished, at man lever i "the land of the free".

TÅRER I ØJNENE....

Får I sikkert også, når I studerer dette tilbud nærmere. "Studere" er der rigtige ord: traditionen tro jager jeg ikke med jer. I får frem til den 25. august for at beslutte jer, men lad mig alligevel skynde lidt på jer: der er mindre end to paller af nogle af vinene og det er ikke tilrådeligt at vente lige til sidste øjeblik: et CUCCO SCOOP:

Undskyld den manglende beskedenhed, men tilbuddet er så godt, at det fortjener en.....

ENGROS OG OM BAROLO 2013

Hvis I tænker over det, er det faktisk ret demokratisk og lige så ret udiskriminerende. Det er underordnet, om I er private, firmaer, momsregistrerede, strikkeforening, restauranter, kantiner eller af hvilken som helst seksuel observans: engros priserne starter fra minimum 120 flasker. Er det for meget? Slå jer sammen med venner, bekendte og ligesindede italofiler. Er det for lidt? Der er mere, hvor vinene kommer fra, som regel. ENGROS-iden blev oprettet, fordi der efterhånden har været mange, der har skrevet og ringet, om jeg har en engros prisliste. Her er den. Det er work in progress og flere vine vil efterhånden blive tilføjet:

Om Barolo 2013 vil blive tilføjet, ved jeg ikke endnu. Tenuta Cucco frigiver den ikke før ultimo november. Det er den, man kalder for en kanonårgang og selvom den prøve jeg smagte, levede helt op til forventningerne, er det en klassisk Serralunga-Barolo: lidt sky og reserveret lige nu men afgjort kælderværdig med en funklende og klassisk nebbiolofremtid. I kan starte med at reservere den nu, men jeres dankort betaling bliver først trukket den 18. oktober (uge 42):

Jeg arbejder på, at der kommer andre 2013 Barolo (Schiavenza o.a.) på forudbestillingslisten: I er de første, der får det at vide. Det kræver kun, at I læser mailen, hvilket næsten langt de fleste af jer gør. De, der kun skimter den og gemmer nærlæsning til senere, vil have glæde af følgende F.A.Q. eller:

HYPPIGT STILLEDE SPØRGSMÅL

Spørgsmål (Q): Kan man kun bestille på nettet eller kan man også handle på lageret?
Svar (R): Indtil nu er det ikke lykkedes mig at afvise nogen, der vil handle på lageret. Forvent og forlang god betjening, lige som i en god butik, men vær opmærksom på at der kan være travlt med modtagelse og afsendelse af vinkasser. Fra jeres side: lidt tålmodighed og en bærepose (jeg bruger nemlig kun karton og ingen plastikposer).

(Q): Skal man købe i hele karton eller kan man købe enkelte flasker?
(R): Jeg er indædt modstander af 12 styks-tyranni og det ser ud som om også Forbrugerombudsmanden er blevet træt af det rabatcirkus, der spilles omkring dusinet. I køber det I har lyst til. Gerne forskellige enkeltflasker, så får I prøvet så meget som muligt af mit sortiment.

(Q): Hvordan kan man betale?
(R): Dankort, mobile pay, kontanter. Mastercard o.lign. kort debiteres de relevante gebyrer. Hvis I vælger bankoverførsel, skal beløbet optræde på vores bankkonto, før vinene kan hentes/leveres. Udenlandsk valuta til kurant bankkurs plus vekselgebyr.

(Q): Hvornår sker levering?
(R): Vingaloppen betinger sig tre arbejdsdage, men i langt de fleste tilfælde leveres fra dag til dag, lørdag og søndag undtaget.

(Q): Hvornår er der åbent på lageret?
(R): De relevante åbningstider fremgår altid af bunden af den seneste mail. Som regel onsdag torsdag fredag 14 til 17 og søndag 13 til 15. "Som regel" fordi der kan være andre åbningstider i forbindelse med helligdage, rejseaktivitet og deltagelse i messer. Derfor er det vigtigt, at I...læser hele mailen. Udenfor ovenstående åbningstider send gerne en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale. Aftale minimum fra dag til dag, ikke så gerne samme dag, men man kan prøve, da jeg ofte arbejder på lageret også når der er lukket for publikum (eksempelvis mandag/tirsdag).

(Q): Laver du aftale om returret, hvis man vil købe ekstra vine ifm. fester o.lign.?
(S): Nej. Der er flere kollegaer, der gør det, men jeg har den indstilling, at jeg skal garantere vinene fra mit lager til alle kunder. Erfaringsmæssigt får de hvide sig en tur ind og ud af køleskabet, isspanden eller fryseren. De røde risikerer at stå i flere timer i et varmt lokale, i solen, på bordet osv. Det er forholdsvis nemt at sjusse sig til det forventelige forbrug og de par flasker, man eventuelt måtte have tilovers, vil sikkert ikke gå til spilde.

(Q): Hvor hurtigt skal man hente de vine, man har bestilt?
(R): Så hurtigt som det passer jer. Hvis I giver besked om, hvornår I kommer, sørger jeg for, at ordren er pakket og afhentningsklar. Hvis I ikke giver besked, kan I risikere at måtte vente på, at ordren bliver gjort klar. Det går hurtigere, hvis I tager et udprint af jeres ordre med.

(Q): Skal man betale for opbevaring af vinene udover en rimelig periode?
(R): Nej, men det er vigtigt, at I giver besked om, hvornår I agter at hente vinen.

(Q): Hvad er en "rimelig periode"?
(R): I mit regi er det halvanden måned fra ordren. Udover det, er det vigtigt, at I giver besked.

(Q): Hvorfor er der aldrig åbent om lørdagen?
(R): Fordi jeg spiller fodbold (så længe stængerne holder) og bruger dagen til at handle og lave mad til familien. Til gengæld er der åbent om søndagen fra 13 til 15 og undertiden til 16 med tilhørende vinsmagning i gården, hvis vejret tillader det.

Tøv ikke med at skrive tilbage, hvis I har andre spørgsmål.

Ciao, Carlo

PS: Hvis I ser på åbningsbilledet og undrer jer, hvad de gule hagesmække på tøjsnoren har med vin at gøre, så er svaret ret enkelt: hagesmækkene ("overtrækstrøjer" på rigsdansk) er ikke kun praktiske til fodbold, men også når man skal servere MUTINA: gæsterne plejer at nyde den i lange drag og ender med at spilde på sig:

PS: Sidste 6 dage: vær' god ved jer selv og jeres gæster.....:

DEN UOVERTRUFFELIGE FORUDBESTILLING

Tilbuddet kunne sagtens finde plads under engros, så godt er det. Ikke bare fordi jeg siger det: der er også nogle objektive "kvalitetsvinkler", som for eksempel beviset på, at den røde Nero d'Avola ikke behøver at være en wishy-washy rødvin, der kan drikkes og glemmes. I de rigtige hænder og når druerne dyrkes på bakkerne, giver Nero d'Avola vine, der både kan holde og udvikle sig gunstigt over en periode på ti-femten år. Kvaliteten i de sicilianske hvide kan bide skeer med de norditalienske ditto: overbevisende resultater med de indfødte druer Inzolia og Grillo, den sidste i et særdeles vellykket ægteskab med viognier. Syrah er den mest plantede drue på Sicilien og den giver dybde og holdbarhed til producentens topvin: Giffarró. "Gi' far ro" og giv jer selv en pæn portion drikkeglæde til de uovertrufne forudbestillingspriser. Vælt jer i de små mirakler, som traminer druen skaber på bakkerne i det centrale Sicilien og fortæl mig, hvor finder man ellers en hvid af traminer, sauvignon og viognier, der smager så henrivende godt:

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring til 4585 1978

IDAG: onsdag den 19. juli: 14:00 til 17:00
torsdag den 20. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 21. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 22. juli: LUKKET
søndag den 23. juli: 13:00 til 15:00
mandag den 24. juli: LUKKET
tirsdag den 25. juli: LUKKET
onsdag den 26. juli: 14:00 til 17:00. TILLYKKE MATHILDE!!!
torsdag den 27. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 28. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 29. juli: LUKKET
søndag den 30. juli: 13:00 til 16:00 Vinsmagning i lagerets gården
mandag den 31. juli: LUKKET

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10